Deep tech er fremtidens sammensmeltning af teknologier

DIGITAL OMSTILLING Der kommer en tid, hvor digitalisering ikke længere driver den teknologiske udvikling. Fremtidens løsninger vil være digitale – men samtidig en blanding af mange nye avancerede teknologier og videnskaber. Og måden, de udvikles på, vil inddrage langt flere og mere forskelligartede aktører.

Tyske Lillium udvikler elektriske fly til korte distancer
Tyske Lillium udvikler elektriske fly til korte distancer
Peter Hesseldahl

Her er et nyt udtryk: Deep tech.

Det bliver brugt om den næste bølge af teknologier – dem, som ikke kun handler om digitalisering, men som bygger på bioteknologi, nye materialer og spirende højteknologiske løsninger som fusionsenergi, kvantecomputere og rumfart. 

Deep tech er imidlertid ikke kun en ny type teknologier, det er også en anden måde at udvikle teknologier og få dem i anvendelse på, forklarer Arnaud De la Tour på en videoforbindelse fra Paris.

De la Tour er direktør for Hello tomorrow, en stor årlig konference om deep tech – så han bør vide det. 

Barriererne for at lave cutting edge-forskning er blevet sænket. Det betyder, at det er blevet lettere at sammensætte teams, der blander mange forskellige faglige og videnskabelige discipliner.

Arnaud de la Tour
Direktør, Hello Tomorrow

”Deep tech-løsninger er kendetegnet ved, at de kun lige er på vej ud af forskningslaboratorierne. De har et enormt potentiale, men det vil kræve store investeringer at få dem udbredt. De udvikler sig ikke desto mindre meget hurtigt, for hele den infrastruktur, der støtter innovationsprocessen, fra forskning, udvikling af prototyper og frem til at bringe løsninger til markedet i stor skala, er blevet langt mere tilgængelig og effektiv,” siger Arnaud De la Tour. 

Deep tech blander typisk højteknologi og videnskabelige indsigter fra mange forskellige discipliner. 

- Det amerikanske selskab Lanzatech har modificeret gærceller til at omdanne CO2 fra luften til en type olie, der kan bruges til at fremstille plastik til emballage eller tøj.

- Forskere inden for nye materialer og nye molekyler til medicin arbejder sammen med udviklere af kvantecomputere, i håb om at de ekstremt kraftige computere engang vil kunne bruges til at modellere molekyler så detaljeret, at man kan konstruere helt nye funktioner.

- Tyske Lillium udvikler et fempersoners elektrisk mini-fly, der kan lette og lande lodret, og som er tæt integreret med et digitalt system, der håndterer ruteplanlægning til flyvninger i og mellem storbyer. 

Nye små spillere med fart på 

Deep tech-løsninger er så fundamentale og komplekse, at man ville forvente, at de blev udviklet af store virksomheder eller i monumentale statsstøttede forskningsprojekter. Men ofte bliver de udviklet af entreprenører med små teams og små budgetter. 

Forskningen i fusionsenergi har eksempelvis været domineret af det enorme internationale projekt ITER, der er ved at opføre en forsøgsreaktor i Frankrig med et budget på omkring 300 milliarder kroner. Man håber at kunne producere den første energi i 2035.

Men samtidig er en håndfuld private selskaber i fuld gang med at udvikle mindre reaktorer, støttet af venture kapital. For dem er tidshorisonten langt kortere – man håber på de første energi-positive eksperimenter omkring 2025. Og budgetterne for selskaberne ligger på mellem en hundrededel og en tredivtedel af ITERs. 

SpaceX, Elon Musks rumfartsselskab, er et andet eksempel. SpaceX har med banebrydende teknologier som den genanvendelige affyringsraket dramatisk sænket prisen og hævet udviklingshastigheden inden for rumfart. 

”Hvor man før ville udvikle den type teknologi gennem nøje planlagte forløb, der strakte sig over årtier, ser vi i dag startups, der benytter den tilgang til lean og agil innovation, som vi kender fra Silicon Valleys digitale entreprenør. Man arbejder med hurtige prototyper, der kan testes og redesignes i forløb, hvor man let kan tage ved lære og ændre kurs,” fortæller Arnoud De la Tour. 

Hastigheden af udviklingen er også sat i vejret, fordi de næste teknologier kan trække på avanceret digital teknologi, lige fra kunstig intelligens til avanceret modellering i virtuelle verdener. 

I medicinalindustrien kan derfor man arbejde langt mere målrettet. Ved hjælp af kunstig intelligens kan man gennem tusinder af simulationer, der eksempelvis afprøver effekten af proteiner med forskellige foldninger, hurtigere finde frem til kandidater, som man derefter kan fremstille og teste i et virkeligt laboratorium.

Demokratisering af videnskab 

Redskaberne til at forske og udvikle er også blevet langt mere tilgængelige, både prismæssigt og fordi de er relativt enkle at anvende. Gennem cloud computing-tjenester kan man leje massive mængder computerkraft efter behov. Cloudtjenesterne fra blandt andet Amazon og Google giver adgang til standardsoftware med kunstig intelligens. 

”Barriererne for at lave cutting edge-forskning er blevet sænket. Det er blevet langt nemmere at bruge kunstig intelligens. Jeg siger ikke, at det er noget, enhver kan gøre, men man behøver ikke at være en decideret AI-ekspert.

Det betyder, at det er blevet lettere at sammensætte teams, der blander mange forskellige faglige og videnskabelige discipliner. Man kan bedre forstå hinanden end før, og det åbner muligheder for de mest interessante møder,” siger Arnaud De la Tour.

Demokratiseringen af teknologien går igen inden for bioteknologi, hvor det nu går endnu hurtigere med at gøre det billigere at afkode, programmere og syntetisere DNA, end da Moores lov svingede taktstokken i udviklingen af computere. 

Kunstig intelligens til analyse, CRISPR-metoden til at redigere i gener, og bestræbelserne inden for syntetisk biologi på at opbygge et bibliotek af standardiserede funktioner, der kan indsættes i dna, er eksempler på værktøjer, der skubber udviklingen ud til startups og selskaber, der ikke udelukkende arbejder med biotech, men blander det med mange andre typer teknologi.

Og så er der finansieringen. 

”Hvis man har den rette idé, er penge ikke for alvor et problem i dag,” siger Arnauld De la Tour.  

”Sammenlignet med for 10-20 år siden har økosystemet til at investere, understøtte og skalere startups bredt sig. I dag er startups og entreprenørskab blevet en del af mindsettet, selv i grundlæggende videnskaber, hvor man tidligere havde berøringsangst over for kommercialisering.”

For store virksomheder, der tidligere kunne udvikle nye løsninger i deres egne laboratorier og udviklingsafdelinger, betyder udviklingen i retning af flere små og mere tværdisciplinære udviklingsprojekter, at det er blevet sværere at overskue trends og identificere, hvor man skal lægge sin indsats.

”Forskning og udvikling er blevet mere komplekst, fragmenteret og bottom up. Virksomheder kan ikke længere være de førende i kraft af deres interne udvikling. Deres styrke afhænger af, at de kan networke og udforske økosystemet omkring dem,” siger Arnaud De la Tour.

Den ny natur

Der er også en mere filosofisk dimension af deep tech. I mange tilfælde er det løsninger, der er inde at rokke ved vores traditionelle opfattelse af, hvad der er naturligt. Syntetisk biologi rykker rundt på livets grundlæggende byggeklodser, og fusionsenergi forsøger dybest set at genskabe stjerner under kontrollerede forhold på jorden. 

Hvis man er i det pessimistiske hjørne, kan man frygte, at de nye teknologier endnu en gang vil have ubehagelige bivirkninger, give skader på miljøet og måske endda true civilisationen, som vi kender den. Det er stærke sager, og det kan gå i mange uheldige retninger. 

Man kan selvfølgelig også vælge at være mere optimistisk. Det er Arnaud De la Tour. Med lidt overtalelse kommer han med nogle bud på, hvordan deep tech kan ændre hverdagen i fremtiden:

Kød vil i langt højere grad stamme fra cellekulturer eller være fremstillet af genmodificerede planter. Nogle byggematerialer vil bestå af organismer, så de kan reparere sig selv – bygninger vil bogstavelig talt være levende. CO2 vil blive opsamlet og anvendt som råmateriale af celler, der fremstiller brændsler og plastik. Brint vil være udbredt som lagermedie for energi og som brændsel i fly.

De la Tour ser ny teknologi som en forudsætning for at klare de kommende tiårs omstilling til at være CO2-neutrale – så i den forstand er deep tech en måde at genskabe symbiosen med naturen på, snarere end at bryde forbindelsen yderligere, mener han.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu