"Den eneste sande visdom er at vide, at du ikke ved noget" – Sokrates
LEDELSE Når forskellige organisationer skal samarbejde, kan de have svært ved at løfte blikket fra det, de hver især har en ekspertise i. Designere kan være nyttige, for de er netop ikke eksperter, skriver Ulla Sommerfelt, chef for EGGS Design.
Design handler om meget andet end at formgive produkter.
I dag bruges designtænkning som en metode til at skabe løsninger – lige fra nye forretningsmodeller til forbedring af det offentliges tjenester og udvikling af nye samarbejdsformer til at møde samfundets store udfordringer.
Mandag Morgen udvider nu dækningen af design med en række indlæg fra Danmarks førende designtænkere.
Tidligere artikler
De lukkede døre åbner ikke altid automatisk
Af Ulla Sommerfelt
CEO, EGGS Design
For mange år siden var jeg it-projektleder i et globalt telekomselskab. I komplekse it-projekter opstår der altid komplekse problemer, og hver gang det skete, samlede vi en flok eksperter i et rum, hvor vi diskuterede i mange timer. Nogle gange uden at komme frem til en løsning.
En dag kom en designer ind i teamet, som ikke var it-ekspert. Hun lyttede til alle og begyndte snart at skitsere det, folk sagde. Derefter tegnede hun de mulige løsninger op.
Det var et forløsende øjeblik. For det første opdagede vi, at de ti eksperter i rummet havde haft ti forskellige billeder i hovedet og havde talt om ti forskellige ting. En enkel håndskitse fik os alle til at tale om det samme problem.
For det andet gav de visuelle løsningsforslag os noget håndfast at teste. Vi blev mere kreative, begyndte at eksperimentere og kom dermed hurtigere frem til noget, der fungerede.
Det var sådan, jeg opdagede kraften i design.
Nogle gange er det en fordel ingenting at vide
Jeg tror, de fleste af os har siddet i møder med topdygtige folk, som alle helst vil have ret. Mange venter på at få ordet i stedet for at lytte. Nogle er endog skeptiske over for de andres ekspertiser.
Det er ikke et godt klima for innovation.
Designere bruger metoder, der forløser folks kreativitet og hjælper til at samskabe løsningerne. De bringer flere perspektiver ind i samtalen og får os til at se ting fra flere sider.
Netop fordi designeren ikke er eksperten på it, makroøkonomi, epidemiologi, kunstig intelligens – eller hvad mødet nu drejer sig om – er hun en ufarlig person, og hun vil kunne spille en rolle som katalysator og som facilitator for samarbejdet. Hun kan kunsten at lade andre skinne ved at stille de rigtige spørgsmål.
Visualiseringens kraft
Flere har anvendt designtænkning i workshops med en masse post-its og ellevild idéudvikling, og nogle ledere har fortalt mig, at det var et friskt pust i hverdagen, men at der ikke kom så meget ud af det. Det har været det, jeg kalder corporate entertainment; lad os undgå det.
Det er vigtigt at få noget konkret at arbejde videre med. Parallelt med faciliteringen skal idéerne tegnes op, for der ligger en enorm kraft i visualisering. Når vi ser idéer visuelt, bliver det lettere at forstå potentialet, og det bliver muligt at teste dem på stakeholders såsom kunder og samarbejdspartnere.
Også her spiller designerens rolle som uvidende observatør en vigtig rolle. Det er lettere for den, som kommer udefra, at se, hvad der skal forklares, visualiseres og forenkles.
Mange idéer skal forkastes, før man lander på noget, som kan videreudvikles til et konkret produkt, en service eller en samarbejdsmodel. I starten skal man give lov til at udforske mulighedsrummet. Man skal sikre, at man løser det rigtige problem og dernæst designer den rigtige løsning. Alt for mange forelsker sig i deres egne idéer eller hopper på den første og den bedste løsning.
Nye partnerskaber og samarbejder
Designerens metoder, som oprindeligt blev benyttet til at designe ting, er nu blevet skaleret op til også at omfatte design af innovationer på tværs af organisationer.
Det er svært at samarbejde på tværs af siloer inden for en virksomhed, men endnu sværere at få et samarbejde mellem virksomheder til at fungere.
Også her spiller designere en rolle ved at bringe nye perspektiver ind og ved at sørge for, at der kommer noget konkret ud af det.
Eksempelvis ønsker Esbjerg Havn at leve op til målet om 70 procents CO2-reduktion inden 2030 – et mål, havnen ikke kan nå uden medvirken fra havnens aktører.
Et af flere initiativer går ud på at investere i landstrøm. Esbjerg Havn engagerede EGGS til at facilitere den proces, der skulle ende med et målbillede, som alle kunne stille sig bag, selv om de har forskellige virksomhedsmål og økonomiske muligheder. Nu har havnen et forenet koncept, som kan videreudvikles til konkrete delløsninger.
Verden kalder på nye partnerskaber og på mere samarbejde. For at disse skal lykkes, skal nogen spille rollen som uafhængig, uvidende facilitator, perspektivskaber og som skaber af de nye løsninger. Det er her, designeren er i sit es.
