Design af en uperfekt fremtid
LEDELSE Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.
Design handler om meget andet end at formgive produkter.
I dag bruges designtænkning som en metode til at skabe løsninger – lige fra nye forretningsmodeller til forbedring af det offentliges tjenester og udvikling af nye samarbejdsformer til at møde samfundets store udfordringer.
Mandag Morgen udvider nu dækningen af design med en række indlæg fra Danmarks førende designtænkere.
Tidligere artikler
De lukkede døre åbner ikke altid automatisk
Brug science fiction som værktøj til innovation
Krisen skaber grobund for innovation og redesign
"Den eneste sande visdom er at vide, at du ikke ved noget" – Sokrates
Af Joachim Halse
Ph.d. og design manager i Laerdal Medical
De fleste seriøse virksomheder arbejder med strategiske målsætninger for, hvad virksomheden ønsker at være i fremtiden. Det gælder også for min egen virksomhed, Laerdal Medical , som har et ambitiøst mål om at bidrage til at redde én million flere liv på globalt plan hvert år fra 2030. På kortere sigt arbejder vi med en treårig strategi, som skal bevæge os mod målet.
Sådan en orientering mod fremtiden er en naturlig del af virksomhedens forsøg på at fastholde og udvikle sin relevans og eksistensberettigelse. Men hvordan kan vi vide noget om den fremtidige situation; om de vilkår, der gælder for vores virksomhed og omverden om tre, fem eller ti år?
Det er oplagt at formulere mere specifikke målsætninger, der sandsynliggør visionen. Det kunne være målsætninger om at investere i særlige teknologier for at skabe og udnytte konkurrencefordele, om at definere meningsfulde brugeroplevelser og øge kundetilfredsheden eller om at optimere organisationens produktivitet.
Det er alle udmærkede forretningsmæssige, teknologiske og brugermæssige målsætninger. Men det er også temmelig éndimensionelle fremskrivninger af kvaliteter, vi allerede kender i dag. De forholder sig ikke til, hvilke præmisser der skal til, eller hvad der skal være forandret i resten af verden, for at målene vil kunne realiseres.
Problemet med det perfekte fremtidsdesign
Hér kommer design ind i billedet. Design handler om at forestille sig og give form til noget, der ellers ikke findes, og derigennem opstille muligheder for målrettede forandringer.
Designere spørger: Hvad nu, hvis vi forstod problemet på denne måde? Hvad nu, hvis vi gjorde sådan her? Dygtige designere forsøger rutinemæssigt at overskride egne og andres indgroede måder at se verden på ved at prøve at se emnet fra et andet udsigtspunkt.
Problemet er bare, at visionsarbejde i design ofte præsenteres som nær-perfekte fremtidsscenarier, hvor smukke mennesker smilende anvender afsenderens produkter i en slags drømmeverden, hvor alting fungerer gnidningsfrit.
Store teknologivirksomheder har en tendens til at skabe fremtidsscenarier, der mere ligner reklamer for deres kommende produkter end troværdige bud på, hvordan fremtiden kunne forme sig.
Et klassisk eksempel er ‘A Day Made of Glass’ af virksomheden Corning i 2011. Deres perfekte fremtidsvision skinner bogstaveligt talt af glas på alle tænkelige overflader.
Hvordan kan det være et problem, kunne man spørge. Er det ikke netop pointen, at design kan skabe fantastiske visioner om scenarier så attraktive, at man ikke kan lade være at ønske sig derhen?
Hvis formålet er at kvalificere en strategi, så er svaret nej, fordi de perfekte scenarier simpelthen er utroværdige. Der er ikke nogen friktion, alt er effektivt, og solen skinner hele tiden. Og vi ved jo af erfaring, at nutiden ikke er lige så gnidningsfri som den lysende fremtidsvision, den engang blev præsenteret som. Nutiden er mere mærkelig end perfekt. Der er dataudfald på netværket, uretfærdigheder i retsstater, sygdomme forårsaget af velstand, uvidenhed trods global adgang til viden osv.
Ethvert nu er en skuffende realisering af en tidligere lysende vision om fremtiden.
Dette dagbogsnotat fra fremtiden er skrevet af Helge Myklebust, Corporate Director of Strategic Research i Laerdal. Efter et inspirationsoplæg om fremtidsscenarier lød opgaven: “Skriv et dagbogsnotat fra en 32-årig enlig mor fra Haydom, Tanzania. Året er 2030 og kompromitterede sundhedsdata truer de dårligst stillede i samfundet. Du har 10 minutter.”
77 fiktive dagbogsnotater
For et par måneder siden fik jeg mulighed for at invitere en stor kreds af ledere i Laerdal til at tænke over mulige scenarier, hvor Laerdals strategi udspiller sig, men som ikke er komplet gnidningsfri.
Til at sætte gang i forestillingsevnen brugte vi korte påstande om fremtiden. For eksempel:
Kompromitterede sundhedsdata truer de dårligst stillede i samfundet.
Sammen producerede vi 77 fiktive dagbogsnotater fra mennesker i 2030, som på forskellig vis undersøger mulige situationer gennem spekulative scenarier.
Tilsammen tegner de fiktive noter et landskab af mulige fremtidsscenarier, der er virkelige nok til, at man kan have en meningsfuld diskussion af, hvad de ville betyde for eksempelvis en enlig mor i Tanzania, en uddannelsesansvarlig læge i Seattle, en hospitalsdirektør i Australien – og for Laerdal som organisation.
Skabte vi så dystopiske scenarier, hvor folk ikke smiler og vores løsninger går i stykker? Nej, selvfølgelig ikke.
Men scenarier, hvor konflikter og uretfærdigheder stadig findes, teknologier kan misbruges, og hvor der stadig sker fejl, som skal håndteres. Dét bragte os nærmere en kvalificeret og kritisk diskussion af, hvilke slags livreddende løsninger, der vil være behov for, hvordan omverdenen forventes at bruge og misbruge dem, og hvilken slags virksomhed vi må være for at kunne levere de bedst mulige løsninger.
Denne balanceren mellem forestillingsevne og realitetssans er et væsentligt designbidrag til at kvalificere strategiarbejdet.
---
Indlægget er alene udtryk for skibentens egen holdning.
