Af Kasper Guldager,
Arkitekt, senior partner og stifter, GXN

Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Den gode nyhed er, at de købestærke klimaforbrugere allerede findes. Den dårlige nyhed er, at der i dag slet ikke er nok varer til, at vi kan købe os til et bedre klima. Det er op til os, som udvikler, producerer og designer fremtidens samfund, at sørge for, at bæredygtige produkter kommer på hylderne og bliver et reelt alternativ til de stangvarer, som er på markedet i dag.

Året 2020 startede godt for min tegnestue. Vi blev bedt om at udvikle et højhus til Londons skyline indenfor ’the Square Mile’ – et af verdens absolut dyreste erhvervsområder. Og tilmed også et højhus, som skal gå forrest på bæredygtighed. Ikke kun for klimaets skyld, men også fordi forretningsanalysen viser, at når huset står færdigt i 2026, er klimarigtigt byggeri afgørende for at kunne tiltrække talent i hjertet af London, udover placering naturligvis.

Bæredygtighed er med andre ord blevet et kommercielt parameter, som kan gøre den afgørende forskel. I London taler man om verden før og efter Greta Thunberg.

Byer som materialebanker

Med tidens klimafokus er min branche, byggebranchen, på få år blevet en anden. Arkitekter kan ikke længere nøjes med at tegne og bygge huse. Det er ikke nok for producenter blot at købe materialer og levere produkter, og udviklere bliver mødt med spørgsmål, som ikke blev stillet få år tilbage.

Når vi bygger, er der i dag en helt anden forventning til stillingtagen og dokumentation. Alligevel bliver bæredygtigt byggeri alt for ofte valgt fra på grund af en usikkerhed og skepsis i branchen. Er efterspørgslen der mon? Er det ikke mere sikkert at gøre, som vi plejer?

Et godt eksempel på, at bæredygtigt byggeri kan være en god forretning, er hotellet og konferencecenteret Green Solution House på Bornholm. Vi tegnede og udviklede det ud fra en forretningsanalyse om at gøre bæredygtighed til en attraktion og dermed tiltrække firmaer med en grøn profil, øge erhvervsturismen og skabe vækst i skuldersæsonerne.

Green Solution House i Rønne på Bornholm har succes som hotel og konferencecenter med en gennemført grøn profil. I 2015 blev det kåret som årets erhvervsbyggeri. (Foto: Adam Mørk)

Analysen holdt, og bygningen blev kåret som årets erhvervsbyggeri i 2015 med positive klimaløsninger og konferencer badet i dagslys som attraktion. Allerede nu skal kapaciteten udvides.

Et helt frisk eksempel fra 2020 er Circle House, som vi i fællestegnestue med Lendager og Vandkunsten har udviklet for Lejerbo. Her bygges Danmarks første almene boliger efter principperne for cirkulær økonomi med for eksempel en facade af upcyclet genbrugsplast, og så er huset bogstavelig talt skruet sammen, så det kan skrues fra hinanden igen. Ved at bygge efter de principper kan vi gøre vores boliger og byer til fremtidens materialebanker.

Circle House i Lisbjerg udenfor Aarhus skal bestå af 60 almene boliger. Målet har været at gøre byggeriet cirkulært, så materialer så vidt som muligt både er genbrugte og lette at bruge igen. Projektet har deltagelse fra over 60 forskellige firmaer fra den danske byggebranche. (Foto: Tom Jersø)

Bæredygtigt byggeri betaler sig. Men grønne fyrtårnsprojekter alene skaber ikke reel forandring. De kan stå som eksempel og fungere som inspiration. Den store udfordring er, hvordan vi skaber skalerbare løsninger, som kan opnå positive klimapåvirkninger? Mit bud er, at vi bliver nødt til at insistere på at gøre bæredygtigt byggeri til et reelt valg. Hvordan kunne den almene forbruger vælge at købe økologiske fødevarer, før det lå på hylderne i supermarkederne? 

De små inspirerer de store 

Nye ideer opstår oftest i vækstlaget, hvor nye virksomheder tænker forretning anderledes og ser en ressource i det, som andre ser som affald. Jeg begejstres og fascineres af virksomheder, som gør det muligt for forbrugere at handle på klimaets vegne. Her er tre gode eksempler på danske startups fra fødevarer til fashion og design, som jeg spår kan få mere etablerede virksomheder til at gentænke deres produkter og position i markedet.

Grim leverer abonnementskasser med grimme grøntsager, som normalt ikke kommer i salg, fordi de ikke overholder mål og tolerancer for frugt og grønt. Et forfriskende alternativ til supermarkedets snorlige rækker af perfekte varer. Eatgrim.com

Leftover laver modetøj af udtjente tekstiler fra De Forenede Dampvaskerier, som er landets største industrielle vaskeservice. Gamle forstykker fra restaurationer bliver til sammensyede skjorter og linned fra hospitaler bliver til hippe jakker. Leftover.dk

Plastix indsamler gamle fiskenet fra verdenshavene igennem et ngo-netværk og sorterer og oparbejder dem mekanisk til nye råvarer til plastindustrien og til produkter som stole og lamper med en stærk miljøprofil. Plastixglobal.com

Lykkelig bæredygtighed

Tilbage til lykken. Forskning viser, at den lykkefølelse som opstår i en bus, når en yngre passager rejser sig for en ældre passager, kan måles i tre niveauer. Den, som der bliver udvist hensyn overfor, bliver opløftet, men den, som rejser sig op, oplever lykke i højere grad. Det overraskende er, at den allerstørste lykkefølelse opstår hos resten af passagerne i bussen – dem, som overværer handlingen. Med andre ord bliver vi mest lykkelige af at opleve andres gode handlinger. 

Mit bud er, at vi bliver lykkelige af at handle på klimaets vegne. Men en grøn omstilling kommer ikke af sig selv. Den skal afprøves og muliggøres, før den kan skaleres. Det kræver mod, samarbejde og vedholdenhed. I byggebranchen er vi nødt til at tage ansvar for de kæmpe miljømæssige fodaftryk, som vi er direkte medvirkende til. Om ikke andet så for klimaets og vores fælles lykkes skyld.