Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Klimaminister Dan Jørgensen og finansminister Nicolai Wammen efter forhandlingerne om den sidste store klimaaftale inden sommerferien.
Klimaminister Dan Jørgensen og finansminister Nicolai Wammen efter forhandlingerne om den sidste store klimaaftale inden sommerferien.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Flere klimaeksperter kritiserer regeringen for endnu ikke at have tænkt klimaet tilstrækkeligt ind i mange af de økonomiske genopretningstiltag, der er blevet annonceret i forbindelse med coronakrisen.

“Der er virkelig mange grønne områder, som havde været oplagte at investere i, når man skal have gang i økonomien. Men indtil videre har der ikke været meget fokus på at fremrykke grønne investeringer,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Opfordringen til at bruge den økonomiske genopretning som et springbræt for grønne investeringer har ellers siden foråret lydt igen og igen fra eksperter både herhjemme og internationalt. Det Internationale Energi Agenturs direktør, Fatih Birol, har blandt andet sagt, at coronakrisen “er en enestående chance for verden til på den ene side at skabe økonomiske genopretningspakker, men samtidig reducere sorte investeringer og accelerere energisystemets omstilling”.

Flere andre lande har da netop også brugt coronakrisen som en mulighed for at accelerere den grønne omstilling. Den franske regering har eksempelvis valgt at stille grønne krav til AirFrance/KLM, hvor statslån i foråret var betinget af, at selskabet inden 2025 har nedlagt alle indenrigsruter, som kan tilbagelægges på under 2,5 time med tog, og at flyselskabet skærer halvdelen af CO2-udledningen i 2030 i forhold til en 2005-baseline.

“Jeg mener, det vil være decideret uklogt at sætte krav i de hjælpepakker, som skal understøtte danske virksomheder under pres."

Christian Raabjerg Madsen
Finansordfører

Herhjemme har den danske regering afsat 25 millioner kroner som del af luftfartsaftalen fra i sommer på i alt 250 millioner kroner til “klimatiltag”, men der er i aftalen ikke nogen konkrete krav eller formuleringer, som sender luftfarten i en mere grøn retning. Heller ikke i den 10 milliarder store statslige (investerings)fond, der skal sikre egenkapital ude i nogle af de større virksomheder, er der i udvælgelseskriterierne lagt vægt på klima.

“Regeringen har endnu ikke udnyttet de muligheder, genopretningen giver for grønne investeringer og indsatser. Brugen af eksempelvis modkrav til hjælpepakkerne, som vi har set det særligt i Tyskland og Frankrig, ville have været helt oplagt i Danmark. Det ville skabe forpligtelser og været med til at dekarbonisere bredt ude i erhvervslivets værdikæder,” lyder det fra Jarl Krausing, international chef i Concito.

Regeringen har ellers i flere omgange udtrykt en klar ambition om at udnytte coronakrisen til at investere grønt. Blandt andet skrev klimaminister Dan Jørgensen og udenrigsminister Jeppe Kofod sammen med Kim Fausing, Jens Birgersson, Mads Nipper og Connie Hedegaard en kronik i Berlingske 9. maj. Her var budskabet klart:

“Det er afgørende, at vi ikke gentager de fejl, der blev begået i efterspillet til finanskrisen i 2008, hvor den globale genopretning medførte stigninger i energiforbrug og CO2-udledning. Denne gang skal hjælpepakkerne designes, så de understøtter en bæredygtig grøn udvikling. Det gælder både i den hjemlige andedam, i Europa og globalt.”

Socialdemokratiets finansordfører, Christian Raabjerg Madsen, mener heller ikke, at fejlene fra finanskrisens efterspil bliver gentaget.

“Jeg mener i den grad, at kritikken er forfejlet. Vi har både med aftalen om energirenovering, investeringer i Power-to-X og med vores udspil til den kommende finanslov vist, at vi prioriterer, at genopretningen skal være grøn,” siger Christian Raabjerg Madsen.

Det har ikke været muligt at fremlægge eksperternes kritik for klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen eller finansminister Nicolai Wammen.

Klimatiltag med begrænset effekt

Et af de tiltag, som regeringen og klimaminister Dan Jørgensen flere gange har fremlagt som et grøn genopretningstiltag, er aftalen om energirenovering, den såkaldte boligaftale til 30 milliarder kroner frem mod 2026 – heraf bruges de første 18,4 milliarder kroner inden 2022.

Kigger man på klimaeffekterne af netop denne aftale, er effekterne dog yderst begrænsede. Den vil ifølge regeringens eget faktaark bidrage med op til 50.000 ton CO2 – hvilket vil udgøre 0,25 procent af de 20 millioner ton CO2, som Danmark sammenlagt skal have skåret ud af CO2-regnskabet i 2030.

“Aftalen kan tjene en masse andre formål, men når det handler om klimaet, er det dyre ton, og spørgsmålet er, om der er andre ting, som kunne have større klimaeffekter,” siger Jarl Krausing, der dog understreger, at bygningsrenovering og energieffektiviseringer er vigtige grønne indsatser, hvis de strikkes rigtigt sammen.

Ifølge Gorm Bruun Andresen, forsker i fremtidens energisystemer på Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet, mangler der endnu konkrete genopretningsudspil, som reelt batter for klimaet:

”Jeg forstår ikke, at man endnu ikke har sat gang i de større grønne investeringer og tænkt klimaet ind, når man sidder med så store summer, der skal ud i samfundet,” siger han og fortsætter: “Der er en disharmoni i, at vi, når det handler om corona, taler hundredvis af milliarder, mens vi stadig, når vi taler om klima, synes, at millioner eller en-to milliarder er virkelig mange penge.” 

Andre lande går i den grønne retning

Danmark er dog ikke alene om at have svært ved at forene grøn genstart og klimahandling. Blandt andet konkluderer OECD, at “balancen mellem grøn og ikke-grøn ikke er favorabel” med hensyn til at understøtte positive klimaeffekter blandt OECD-landene. Og en oversigt fra Energy Policy Tracker over G20-landenes genopretningspakker frem til slutningen af oktober viser, at der for nogenlunde hver tokrone, der går til grønne indsatser, går tre kroner til ’sorte’ indsatser. 

EU-niveau er der dog de seneste måneder for alvor sat fokus på en grøn opretning, og med genopretningsaftalen fra juli blev der vedtaget en grøn genopretningspakke på 550 milliarder euro. Et af de større tiltag i denne pakke blev udmeldt 14. oktober og er et forøget fokus på at energirenovere bygningsmassen i EU-landene. Under parolen “Renovate2recover” fordobles de midler, der ellers var tiltænkt energirenovering før coronaepidemien.

Disse hjælpepakker er præsenteret indtil nu

Oversigt over de vedtagne hjælpepakker, økonomiske stimuli, genopretningstiltag – fra den første, der blev vedtaget den 10. marts, til den seneste hjælpepakke fra den 23. oktober.

  • Hjælpepakke, 10. marts
  • Hjælpepakke, 12. marts
  • Trepartsaftale om midlertidig lønkompensation for lønmodtagere på det private arbejdsmarked, 14. marts
  • Hjælpepakke, 19. marts
  • Aftale om kommuner og regioner, 26. marts
  • Aftale om hjælpepakker til lønmodtagere og virksomheder mv. i forbindelse med gradvis genåbning af Danmark, 18. april
  • 18,4 milliarder til boligrenovering af almene boliger i 2020-2021, 1. maj
  • Aftale om gradvis udfasning af den midlertidige lønkompensationsordning, 5. juni
  • Aftale mellem regeringen og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer og eksportinitiativer, 15. juni
  • Sommerpakke, 19. juni
  • Luftfartspakke, 25. juni 2020
  • Coronapulje på 9,2 milliarder lanceret ved præsentation af finanslov 2021
  • Aftale om justering af luftfartspakke, 8. oktober
  • Eksportaftale, 8. oktober 2020
  • Redningsplan for SAS, 23. oktober
  • Aftale mellem regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet om udvidelse af hjælpepakker, 27. oktober 2020
  • Forslag om en krisepulje på 9,2 milliarder kroner, som regeringen lancerede i forbindelse med finanslovsudspillet for 2021. Derudover kan Danmark søge om 9-10 milliarder kroner fra EU’s genopretningsfond fra 2021-2022, som regeringen har sagt skal øremærkes til grønne initiativer
  • Genstart af dansk eksport II, 9. november 2020
  • Midlertidig lempelse af BoligJobordningen i 2021, 9. november 2020
  • Lokal omstillingsindsats, 9. november 2020.

I de hidtidige hjælpepakker findes følgende grønne elementer:

  • 30 milliarder til boligrenovering af lejeboliger. Det svarer ifølge regeringens eget faktaark til 47.000 ton CO2 - hvilket er 0,21 procent af de 22 millioner ton CO2-reduktioner, Danmark skal have opnået i 2030 for at nå målsætningen om 70 procent CO2-reduktion
  • Udvikling af Norden og Østersøen som bæredygtig krydstogtregion. Her afsættes et ikke nærmere fastsat beløb
  • Taskforce for bæredygtig omstilling af dansk mode og tekstil og grøn certificering af SMV’er. Her afsættes 10 millioner kroner
  • Mere risikovillig eksportkredit hos EKF, hvor der afsættes 125 millioner kroner
  • Projekt- og markedsmodningsfacilitet hos EKF – Grøn matchfinansieringsordning. Her afsættes 60 millioner kroner
  • Pulje til grøn omstilling med fokus på maritime test- og demonstrationsprojekter. Her afsættes 30 millioner kroner
  • Eksportstrategi for vand, herunder analyse af eksportpotentialer på vandområdet, hvor der afsættes et ikke fastsat beløb
  • 25 millioner kroner som del af luftfartsaftalen fra i sommer på i alt 250 millioner kroner til “klimatiltag”
  • Loftet for serviceydelser hæves til 25.000 kroner, og loftet for håndværksydelser hæves til 25.000 kroner. Nicolai Wammen kaldte ved fremlæggelsen dette tiltag en "grøn genstart af dansk økonomi”, selv om det ikke eksplicit fremgår, at tiltaget er målrettet ydelser, der sikrer grønne effekter. 

Der også flere eksempler på lande, der har formået at tænke grøn vækst ind i kernen af deres covid-19-hjælpepakker. Et eksempel er Tyskland, hvor man blandt andet vil sænke den nuværende afgift på grøn elektricitet, der i dag er på 6,756 cents/kWh, til 6,5 cents/kWh i 2021 og 6 cents/kWh i 2022, noget, der vil kræve 11 milliarder euro fra statens side og forventes at ville fremskynde en udfasning af fossile brændsler i elnettet.

Derudover skal Tysklands økonomi stimuleres ved at investere syv milliarder euro i brint-teknologier, med en ambition om at gøre landet til global leder på området.

På transportområdet vil man fordoble det statslige tilskud til køb af el- og hybridbiler frem mod 2021 fra 3.000 euro til 6.000 euro til biler, der koster op til 40.000 euro. Fristen for skattefritagelsen for elbiler flyttes desuden fra 2025 til 2030. Samtidig investeres der 2 milliarder euro i teknologi til elbiler, ligesom der tilføres 2,5 milliarder euro til at udvikle ladeinfrastrukturen i hele Tyskland. Yderligere er der afsat 2,5 milliarder euro til at booste den offentlige transport i 2020, som har været presset af coronakrisen.

Et andet eksempel er Sydkorea, som med deres såkaldte genopretningsprogram ’South Korean New Deal’ vil investere 390 milliarder kroner i digitalisering og grøn vækst frem mod 2025.

Pakken skal dels sikre flere hundrede tusinde digitale job, men der afsættes også eksempelvis 9,5 milliarder kroner til strategisk grøn omstilling af 100 sydkoreanske SMV’er de næste år, mens 30 milliarder kroner vil blive afsat til investeringer i infrastruktur til sol-, vind- og brintenergi.

Endelig har den sydkoreanske regering sat som mål, at den som genopretningsvision vil investere i udviklingen af 100 nye digitale teknologier, der specifikt skal afhjælpe miljø- og klimarelaterede problemer.

“Der er efterhånden mange tiltag og eksempler fra udlandet, som Danmark kunne lade sig inspirere af,” siger Jarl Krausing og peger blandt andet på Tyskland og Frankrig som lande, der er længere fremme.

“Man kunne have benyttet sig af flere afgiftsinstrumenter som eksempelvis i Tyskland, hvor man har kigget på afgifter på blandt andet på benzin, for at fremme den grønne omstilling.” 

Efterlysning: Den økonomiske og grønne politik skal hænge sammen

Der er allerede fremlagt en del bud på, hvordan regeringen herhjemme ville kunne sikre en grøn genopretning af økonomien. Klimarådet fremlagde i maj notatet ’Grøn omstilling i en genopretningstid’ med 14 konkrete forslag til klimainvesteringer. Også DI og Concito har udsendt et langt katalog over forskellige virkemidler, der kan sikre en grøn genstart.

Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI, peger på nogle konkrete, oplagte muligheder:

“Det er flere investeringer i cirkulær økonomi og genanvendelse eller investeringer i energieffektivisering eksempelvis af offentlige bygninger,” påpeger Emil Fannikke Kiær og fortsætter: “Med den grønne forskningsaftale og den grønne indkøbsstrategi har regeringen forhåbentlig lanceret startskuddet til en række grønne tiltag, og jeg håber, den griber vores forslag og virkelig kobler behovet for økonomisk stimuli og grøn omstilling sammen. (…) virksomhederne vil gerne,” siger Emil Fannikke Kiær.

Det understøttes af Brian Vad Mathiesen, som blandt andet peger på muligheden for at fremskynde elektrificeringen af de danske jernbaner og industrien, fremme energirenovering ved vedligehold og hurtige udrulning af fjernvarmenettet og elladestationer, som oplagte grønne satsningsområder. Desuden siger han, at “det ville være oplagt, at man begyndte at stille grønne krav til de virksomheder og brancher, som skal have økonomisk støtte – for eksempel ved at øge elektrificeringen i industrien,” siger han. 

Kirsten Halsnæs, som er professor i klima og økonomi på DTU, er enig i kritikken og understreger, at man på mange måder er politisk udfordret af, at der samtidig med hjælpepakkerne foregår en del uafklarede forhandlinger om klimaplanen, grønne skatter, elbiler og hele transportområdet, og derudover hele arbejdet med klimapartnerskaberne. Hun opfordrer derfor til, at man i højere grad samtænker det.

“Set i forhold til hjælpepakkerne er det nødvendigt at koordinere langt mere med klimaplanen og klimapartnerskaberne (…) Klimaforhandlingerne og input fra klimapartnerskaberne bør speedes op og straks koordineres med hjælpepakkerne,” siger hun.

Finansordfører Christian Raabjerg Madsen mener ikke, at den akutte situation for dansk økonomi i alle tilfælde kan kobles med klimatiltag.

Hvad siger regeringen til muligheden for at lade grønne krav følge med en økonomisk håndsrækning til erhvervslivet?

“Jeg mener, det vil være decideret uklogt at sætte krav i de hjælpepakker, som skal understøtte danske virksomheder under pres, og hvor vi har en stor samfundsinteresse i, at de klarer sig godt igennem coronakrisen.”

Flere eksperter anbefaler også, at I udregner klimaeffekterne af de forskellige genopretningstiltag. Hvad mener regeringen om dét?

“Vi er i gang med at reducere i forhold til vores klimaambitioner og de tiltag, vi har gennemført. Og vi måler allerede på klimaeffekter, qua den årlige status, der er på vores samlede klimaindsats. Og man kan se tydelige effekter af de tiltag, vi har lavet hidtil, hvor vi allerede har lagt ambitiøse planer for reduktion af en fjerdedel af det, vi vil reducere med frem mod 2030,” siger Christian Raabjerg Madsen.   

Omtalte personer

Brian Vad Mathiesen

Professor, Institut for planlægning, Aalborg Uni., København
cand.polyt. (Aalborg Uni. 2003), ph.d. i energiplanlægning (Aalborg Uni. 2008)

Emil Fannikke Kiær

Politisk direktør, Dansk Industri
cand.scient.pol., HD

Jarl Krausing

Vicedirektør og international chef, Concito, medlem, Udviklingspolitisk Råd, Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1996)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu