Fonde vil ikke længere finansiere et defekt system

POLITIK OG VELFÆRD Trods mange års fokus er det svært at rykke udsatte borgere. Organisationer og flere fonde vil derfor ikke blot finansiere sociale projekter – de vil også rette op på de fejl i systemet, der er med til at fastholde borgere i udsatte positioner.

Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
Jens ReiermannPeter Hesseldahl

MM Special

Nogle sociale udfordringer lader sig ikke løse, selv om man bliver ved med at skrue op for ressourcer og indsats. Det er systemiske problemer, og de kræver systemiske løsninger. 

Det er hele systemet, den er gal med

Sociale detektiver finder udsatte kvinders motivation

Vi ser på alle barriererne i systemet.

Sine Egede Eskesen
Chef for Socialområdet i Bikubenfonden

På Næstved Rådhus gentænker direktøren hele systemet

Fonde vil ikke længere finansiere et defekt system

Drejebog for en grøn fremtid

Fonde opruster politisk

Carsten Terp Beck-Nillson fra Altinget Civilsamfund dykker dybere ned i fondes ønske om også at påvirke politikken omkring de projekter, de arbejder med.

”Vi arbejder for at skabe forandring og udvikling inden for vores fokusområder, og interessevaretagelse er en helt integreret del af det arbejde,” siger Søren Kaare-Andersen, direktør i Bikuben fonden.

I artiklen peger Carsten Terp Beck-Nillson peger virkelig på ”men”.

”Selv om man støtter en god sag, risikerer man måske at tage ressourcer og opmærksomhed fra andre grupper, som har lige så meget brug for hjælp,” siger magtforskeren Christoph Houman Ellersgaard.

Læs mere her.

Selv nok så mange millioner fra almennyttige fonde har ikke for alvor rykket ved tunge sociale udfordringer. Trods et lille fald er der stadig op mod 2.000 unge hjemløse. Og der er en ting til: Mere end hver tredje af de unge hjemløse har været anbragt i en plejefamilie eller på en institution.

Den forstemmende tilstand for de unge hjemløse og ikke mindst fødekæden fra anbringelse til en tilværelse på et herberg er sociale fakta, der er som hugget i granit.

Nu vil Hjem til Alle-alliancen og Bikubenfonden rykke ved granitten og ændre selve det system, der bliver ved med at reproducere de samme problemer.

De er eksempler på, hvordan organisationer i civilsamfundet og almennyttige fonde i Danmark ikke længere bare vil sætte gang i og betale for gode sociale projekter: Der skal rykkes ved de årsager, der skaber problemerne. Hele systemet bliver sat under lup.

”Det er utrolig svært at få konkrete løsningsmodeller til at lykkes, fordi en lang række barrierer står i vejen og forhindrer løsninger, der er bæredygtige på langt sigt. Derfor arbejder vi for at fremme et systemskifte, så vi kan levere holdbare løsninger,” siger Vibe Klarup, direktør for Hjem til Alle-alliancen.

Bikubenfonden arbejder med en tilsvarende målsætning om at stoppe fødekæden fra anbringelse til hjemløs. Og Den Sociale Kapitalfond arbejder for, at virksomheder skaber job til nogle af de borgere, som ellers ville være henvist til en tilværelse på offentlig forsørgelse.

Det begynder med en bolig til hjemløse

I arbejdet med unge hjemløse begynder Vibe Klarup med at sætte spørgsmålstegn ved den hidtidige forståelse af problemet.

”Vi har i mange år opfattet problemet med hjemløshed som et socialt problem, og derfor har vi brugt redskaberne i socialpolitikkens værktøjskasse i forsøgene på at løse det. Og ja, de hjemløse har sociale og psykiske udfordringer, men de har altså ikke et sted at bo. Og det er dér, vi skal begynde,” siger Vibe Klarup.

Hendes opfordring til ny handling lander derfor ikke på socialministerens bord, men ved et bord, hvor to ministre, socialministeren og boligministeren, har plads.

Kernen i opfordringen er, at der skal findes eller måske ligefrem bygges flere boliger, så unge hjemløse kan få tag over hovedet. Det skal ske i kommuner over hele landet, for selv om der er flest hjemløse i de større byer, så stiger antallet af hjemløse unge mest i mindre byer og landkommuner.

Den tilgang er ikke grebet ud af luften, men bygger på erfaringer fra Odense Kommune med Housing First, hvor man, som navnet antyder, begynder med boligen.

I Odense har 87 procent af de hjemløse nu fundet sig et hjem. Og selv om erfaringerne er positive, er de ikke udbredt til hele landet.

Det er blandt andet derfor, Hjem til Alle-alliancen tilbage i 2019 opfordrede regeringen til at udarbejde en plan for, hvordan Danmark kommer hjemløsheden til livs.

Lige nu forbereder regeringen en ny plan for hjemløse.

”Vi håber, den nye hjemløseplan bringer boligpolitikken ind i løsningen, så tilgangen til hjemløshed ikke fortsat er socialpolitisk, men både bolig- og socialpolitisk,” siger Vibe Klarup.

Efter Mandag Morgens oplysninger fremlægger regeringen den nye plan for Hjemløse i begyndelsen af 2021. 

Partnerskaber rykker ved problemer

Hjem til Alle-alliancen samler en række aktører, der hver især har erkendt, at deres hidtidige arbejde ikke alene kan løse problemet med hjemløshed. Ønsket om at arbejde sammen med andre organisationer, virksomheder eller kommuner er ifølge Vibe Klarup afgørende for at skabe et nybrud i arbejdet med for eksempel hjemløse.

”Vi har samlet aktører, der normalt er mest optaget af at drive deres egen organisation, på en fælles platform, der helt bevidst går efter at ændre selve systemet og ikke bare fremme den sag, de hver især er sat i verden for at fremme,” siger hun.

Bikubenfonden arbejder ud fra en tilsvarende tankegang i projektet Min vej hjem. Her er fokus anbragte unge, som mange gange ikke finder et sted at bo, når de fylder 18 år, men ender i hjemløshed.

Målet er at bryde fødekæden fra anbringelse til hjemløshed og, ikke mindst, at give unge anbragte en bedre start på voksenlivet.

Et problem er her blandt andet lovgivningen, som skelner mellem børn og unge under 18 år og voksne, der er fyldt 18 år.

”Når de unge fylder 18, så stopper anbringelsen, og det store spørgsmål er: Hvad så? Her går vi ind og siger, at det ikke giver nogen mening kun at se på deres alder, når det i virkeligheden handler om deres behov. De skal have hjælp, uanset om de er 16, 18 eller 21,” siger Sine Egede Eskesen, chef for Socialområdet i Bikubenfonden.

I projektet Min vej hjem samarbejder Bikubenfonden med tre kommuner, Horsens, Nordfyn og Aarhus, for at blive klogere på, hvad der kan gøres for at give de unge en bedre overgang til voksenlivet.

”Vi har spurgt kommunerne, om de vil være med til at udvikle løsninger på problemet med overgangen til voksenlivet. Kommunerne er vigtige partnere for os, og det har vi ikke været opmærksomme nok på tidligere, hvor vi har været med til at udvikle projekter, som kommunerne bagefter ikke kunne se sig selv i. Og hvis ikke de er med, kommer vi ingen vegne,” siger hun.

Helt ligesom Hjem til Alle-alliancens opråb til Folketinget har Bikubenfonden og partnerne i Min vej hjem også fremsat ønsker til fremtidig lovgivning på området.

”Vi ser på alle barriererne i systemet, og en af dem handler om lovgivningen, hvor alderen på de 18 er et problem. Vi er kommet med input til regeringens arbejde med den nye ’Barnets lov’ og håber, den vil tage udgangspunkt i de unges behov og ikke i deres alder,” siger Sine Egede Eskesen.

Fond baner vej for sociale investeringer

På et enkelt område har en fond arbejdet for at ændre nogle indgroede vaner og handlemønstre i samfundet. I partnerskab med især TrygFonden har Den Sociale Kapitalfond gennem snart ti år arbejdet for, at virksomheder ikke bare har en bundlinje, som gengives i et årsregnskab, men også kan have to bundlinjer, den økonomiske og den sociale.

Den Sociale Kapitalfond fortæller i en opgørelse fra 2019, at den gennem årene har investeret 481 millioner kroner. Virksomhedernes omsætning er steget med 15,5 procent om året, og der er skabt 992 job eller praktikforløb for udsatte.

I det øjeblik virksomheder, blandt andet med kapital fra Den Sociale Kapitalfond, åbner deres døre for udsatte borgere, bliver de en del af løsningen på et af de største problemer i samfundet; borgere, der på grund af handicap eller af andre grunde befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet.

”TrygFonden har gennem snart ti år troet på, at sociale investeringer og arbejdet i Den Sociale Kapitalfind kan blive en del af løsningen og tilføje en ny komponent i det sociale økosystem,” siger Lars Jannick Johansen, stifter af fonden i samarbejde med netop TrygFonden og ledende partner i Den Sociale Kapitalfond Invest.

Det lyder lidt nemmere, end det er.

For når Den Sociale Kapitalfond investerer i virksomheder, er det ikke på forhånd givet, at investeringerne fører til det ønskede resultat. Det handler trods alt om virksomheder, der opererer på markedet, med al den usikkerhed det indebærer.

”Vi vurderer investeringsmuligheder og finder dem, vi tror på. Så kan vi investere, sætte nye tiltag i gang og afprøve dem. Vi håber altid på, det går godt, men vi må også acceptere, at noget af det ikke går godt,” siger han.

En af Den Sociale Kapitalfonds mest kendte investeringer er gået til virksomheden Specialisterne, der uddanner og ansætter mennesker med forskellige former for autisme til at løse opgaver med it. En virksomhed, der er etableret af Thorkild Sonne.

”En af vores opgaver er at hjælpe folk som Thorkild Sonne og opbygge det økosystem af kapital og kompetence omkring deres virksomheder, som kan forløse deres potentiale,” siger Lars Jannick Johansen.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu