Google vil bygge og styre hele byer

Den første ’Googletown’, hvor kameraer og sensorer registrerer alt fra trafik, klima og borgernes bevægelser, er på vej i Canadas største by, Toronto. Kritiker advarer mod at overlade styringen til en ikke-folkevalgt tech-gigant. Dansk smart city-ekspert tvivler på Googles succes.

Når indbyggerne i Toronto om et par år flytter ind i den spritnye bydel Quayside langs den østlige del af havnefronten i Canadas største by, er det tanken, at de på én og samme tid skal leve i den mest hightech-tænkelige verden på jord og samtidig stadig føle sig veltilpasse. Et slags digitalt city-paradis, hvor der også er tænkt på den menneskelige dimension.

Sådan lyder visionen for byudviklingsprojektet ’Sidewalk Toronto’, der er et storstilet samarbejde mellem den statslige organisation Waterfront Toronto og Google-selskabet Sidewalk Labs, og som blev offentliggjort i sidste måned.

I de 196 siders projektbeskrivelse af den digitale fremtidsby, skorter det ikke på positive beskrivelser af, hvor vidunderligt det bliver at leve i bydelen, der blot er første del af selskabets udviklingsprojekt i et øde havnekvarter i Toronto, der breder sig over et areal på 3,3 km2. Det svarer til omkring 460 fodboldbaner.

I visionspapiret vrimler det med ord som bæredygtighed, velstand og indbyggervenlighed, og man slår på, at Quayside bliver ”en helt ny form for sted, hvor den digitale forbundethed er bygget ind i alt. Her mixer man menneskecentreret urbant design med den nyeste digitale technologi, cleantech og avancerede byggematerialer”.

Ja, det vil blive ”et globalt testcentrum, hvor folk kan udnytte data om, hvordan deres eget kvarter fungerer til at gøre det hele endnu bedre”, som det udtrykkes.

Investerer 50 mio. dollar i pilotprojekt

Helt konkret forestiller Sidewalk Labs sig en bydel med alt fra parker, der tilpasser sig årstiderne, til robotstyrede renovationskøretøjer, high-speed færger og selvkørende taxaer, der bestilles via en app. Ligesom sensorer skal holde øje med luftkvalitet, støj, spildevand, trafiklys og hele infrastrukturen. Derudover taler man også om fortove, der selv sørger for at smelte sneen om vinteren og helt nye avancerede (og billige) byggematerialer, så mindst 20 pct. af boligmassen bliver til at betale for menigmand. Og så skal området naturligvis også være cyklistvenligt.

Men nok så vigtigt, så skal kameraovervågning i byrummet levere detaljerede data tilbage til Sidewalk Labs, så man hele tiden kan monitorere, om folk reelt benytter byen, som det var tiltænkt. Nyder indbyggerne de offentlige parker og anlæg? Benytter beboerne de planlagte pop-up-klinikker i sæsonen for influenza? Og er de handlende i de forskellige bydele lokale indbyggere eller folk udefra?

Med Googles lange erfaring med at indsamle data, kortlægge mønstre tilsat maskinlæring til at forudsige, hvordan folk forventes at opføre sig, er ambitionen at skabe de optimale livsbetingelser i Quayside, der konstant optimeres.

Oktober måneds offentliggørelse af planerne for Quayside indebærer, at der nu sættes gang i en proces, hvor Sidewalk Labs i løbet af det næste år vil investere 50 mio. dollar i de første pilotprojekter og i det, selskabet kalder ”a year long discussion”, der skal involvere borgere, myndigheder, universiteter og andre interessenter, så man sammen kan udvikle den nye bydel.

Sidewalk Labs, der ledes af Daniel L. Doctoroff, tidligere CEO og President for Bloomberg, og før det viceborgmester i New York City, har dog tidligere været involveret i by-innovationsprojekter, som f.eks. det gigantiske Hudson Yards i New York City. Men planerne for Torontos havnefront er de hidtil mest omfattende, og hvis de ender med at blive ført ud i livet, vil der være tale om et af de største og mest vidtrækkende eksempler på smart city-projekter i Nordamerika.

Frygter Google blot høster al værdi

Ikke alle er dog begejstrede for planerne for Quayside. Jathan Sadowski, forfatter og postdoctoral research fellow i Smart Cities på University of Sydney, advarer mod at overlade byudviklingen til tech-giganter som Google og dets datterselskaber som Sidewalk Labs.

Jathan Sadowski peger på, at det er en generel trend verden over, at byer indgår partnerskaber med private selskaber, hvor man omdanner hele bydele til testlaboratorier for nye teknologier. Men på grund af Toronto-projektets størrelse er der rigtig meget på spil, skrev han efter afsløringen af det nye partnerskab med Sidewalk Labs i en kommentar i The Guardian.

”Med et så højt profileret projekt som dette kan de aftaler, der indgås og selve udformningen af vilkårene, danne skole for lignende projekter i andre byer,” noterer Jathan Sadowski.

Han påpeger samtidig, at på grund af den globale konkurrence mellem alverdens byer om at være mest attraktiv for både mennesker, virksomheder og investeringer, er der en risiko for, at de undervejs i kapløbet giver køb på eksisterende lovgivning og skatteregler alene af hensyn til tech-selskabernes behov.

”De tillader, at byen (Toronto, red.) omdannes til blot endnu en platform, hvor Silicon Valley kan bygge og teste nye teknologier, samtidig med at de høster stadig mere værdi og sikrer sig indflydelse,” siger Jathan Sadowski og fortsætter:

”Og så er det nemt for byens ledere at trække sig og tillade, at teknokrater og konglomerater overtager styringen, som var de en slags alkymister, der kan forvandle sociale problemer og økonomisk stagnation til fremgang og vækst.”

Googles dårlige historik

Spørgsmålet er dog om Google og Sidewalk Labs i sidste ende lykkes med det prestigefyldte projekt. Det tvivler en af Danmarks førende eksperter i smart cities på:

”Google har jo en rigtig dårlig track record. De har lavet en stribe forskellige sociale netværk og prøvet en masse inden for robotter og journalistik, men hver gang er det blevet noget køligt noget, og hvor det egentlig er reklamenetværket, der er den store investeringsdriver,” siger Martin Brynskov, der er lektor på Aarhus Universitet og tillige koordinator for tre af de mest ambitiøse danske smart city-projekter SynchroniCity, OrganiCity og Danish Smart City Think Tank.

Martin Brynskov vurderer, at Google har ledt med lys og lygte efter en demo-by, hvor man kunne få lov til at rulle alle nye teknologier ud, som vil komme til at dominere i de kommende år – ikke mindst kunstig intelligens.

”Google har ledt efter en demo-by, som er hip, så den har en brandfactor ligesom København. Og derfor har de også været ovre at tale med både København og Amsterdam. Så de har virkelig ledt. Og det her er så blevet valget.”

Han peger på, hvordan Google allerede ved lanceringen af Sidewalk Labs i 2015 kom galt afsted ved at anvende udtrykket: ”We are gonna fix cities”.

”Det gav dem masser af problemer, fordi pludselig var man tilbage i en logik, som ligger langt væk fra byudvikling. Byer skal jo generelt ikke fikses, for byer er samfund, mennesker og kulturer. Det er næsten som at sige til en homoseksuel, at nu skal jeg fikse dig og sørge for, at du bliver straight. Det går ikke. Det har nogle helt forkerte konnotationer og lugter langt væk af en top down-logik i stedet for at være inkluderende i forhold til det eksisterende,” siger Martin Brynskov, der dog påpeger, at Sidewalk Labs denne gang hævder, at man med Toronto har fundet ’den gode balance’.

”Man vil gerne have den hastighed, man ser i Sydkorea, som fandeme kan rulle 5G-netværk ud, før vi andre får skoene på og samtidig gøre det i et omfang, man ser i Kina, men twistet med en nordamerikansk kultur. Så det er den cocktail, man ønsker. Spørgsmålet er bare, om det virker.”

Brynskov vurderer, at for Google handler det samtidig om, at virksomheden har brug for at optimere sig selv i en kulturel sammenhæng. Altså at man kan rulle teknologier ud på en måde, så det opleves kulturelt relevant for almindelige mennesker.

”Men så spænder man lige en investeringslogik og en økonomisk udviklingslogik for vognen ved at sige, at vi optimerer den her by – og at den bliver fed med god arkitektur. Så man tager alle de vigtige ting, men pointen er bare, at det er noget, som Google traditionelt har været virkelig dårlig til,” siger han.

Moskva overvåger allerede

Martin Brynskov peger videre på, at en by som Moskva rent faktisk allerede har gjort det, som Google nu ønsker med Toronto.

”Moskva har et full blown smart city-system, der kører i hele byen med borgerinddragelse og 1,9 mio. aktive indbyggere, der interagerer med byen. Samtidig har man rullet sikkerhed og transport fuldstændigt ud,” siger han.

Martin Brynskov påpeger dog, at hvis myndigheder besluttede at gøre det samme i Vesten, så ville de støde ind i en masse etiske problemer og dilemmaer, fordi russerne ikke holder sig tilbage med massiv overvågning via sensorer og kameraer.

”De har tonsvis af kameraer i byrummet i Moskva, som kan identificere borgerne. Så mens folk i Vesten hyler op over iPhone og genkendelsessoftware, så kører det allerede i Moskva med kameraer overalt. Kameraerne kan sågar via avanceret teknologi genkende f.eks. pædofile eller andre, der optræder med foto i politiets databaser, eller også kommer systemet selv op med en notifikation, hvis nogen bliver spottet i byrummet. Og her er spørgsmålet, hvor langt Google kommer væk fra det med deres smart city. Så jeg er spændt på at se, hvor meget Toronto kommer til at adskille sig fra de eksempler, vi allerede har på full blown smart cities i resten af verden,” siger han og henviser desuden til Seoul i Sydkorea, som han mener har gjort det rigtig godt.

”De har simpelthen fundet grænsen mellem teknologi og mennesker og forstået, at den berører det sociale, kulturelle lag, hvor man går ind og begynder at røre ved byens dna – altså hvordan byen ’opfører sig’ over for borgerne. Og der har de sat nogle tiltag i verden for at få deres smart city til at være meget mere menneskelig og social. Så i virkeligheden er implementeringen af ny teknologi i nye byområder ikke det svære. Det svære er at integrere teknologien i den eksisterende kulturelle tekstur. Og det er det, der bliver spændende at se, om Google formår.”

Forrige artikel Bitcoin-teknologi kan bruges i kampen mod hvidvask Bitcoin-teknologi kan bruges i kampen mod hvidvask Næste artikel “Det er helt ude i hampen, at der er så store forskelle på, hvordan kommunerne tildeler førtidspension” “Det er helt ude i hampen, at der er så store forskelle på, hvordan kommunerne tildeler førtidspension”
Hvor fri er en fri kommune?

Hvor fri er en fri kommune?

POLITIK OG VELFÆRD Velfærdsaftaler er det nye sort i den politiske værktøjskasse, som skal frisætte offentligt ansattes faglighed og øge kvaliteten af offentlig kernevelfærd. Alle jubler over hensigten. Men hvor fri bliver en fri kommune egentlig?

Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede?

Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede?

POLITIK OG VELFÆRD Polen og Ungarn er EU’s problembørn: De respekterer ikke basale demokratiske rettigheder, og knægter den frie presse og domstolene. Senest har de to lande nedlagt veto mod det samlede EU-budget og coronahjælpepakken. Men hvordan ser konflikten ud set fra Orbáns Ungarn? Er der noget, vi har misforstået i Vesten? 

Deep tech er fremtidens sammensmeltning af teknologier

Deep tech er fremtidens sammensmeltning af teknologier

DIGITAL OMSTILLING Der kommer en tid, hvor digitalisering ikke længere driver den teknologiske udvikling. Fremtidens løsninger vil være digitale – men samtidig en blanding af mange nye avancerede teknologier og videnskaber. Og måden, de udvikles på, vil inddrage langt flere og mere forskelligartede aktører.

ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug

ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug

GRØN OMSTILLING Den rekordhurtige økonomiske udvikling, som Sydkorea har gennemlevet de seneste årtier, har sat sit præg på alle aspekter af hverdagen. En af de sektorer, der har oplevet den største forandring, er landbruget og fødevareproduktionen, skriver Innovation Centre Denmark fra Seoul. 

Missioner er ledelsesbrændstof til tiden

Missioner er ledelsesbrændstof til tiden

LEDELSE Missioner kan hjælpe ledere og medarbejdere med at navigere efter langsigtede mål og udvikle forretningen i en tid, hvor sigtbarheden for mange organisationer er stærkt reduceret, skriver Christian Bason.

Søren Henriksen anbefaler

Søren Henriksen anbefaler

KULTURANBEFALING KMD's Søren Henriksen giver et indblik i tech-entusiastens kulturforbrug. Og så er han fascineret af renæssancemenneskets dyder.

Det er hele systemet, den er gal med

Det er hele systemet, den er gal med

POLITIK OG VELFÆRD Når man skal løse samfundets mest genstridige problemer, kan det hjælpe at træde et skridt tilbage og forsøge at forstå hele det system, som problemet er opstået i. Men hvordan forandrer man et helt system? Det skal et stort nyt projekt fra Rockwoolfonden undersøge.

Sociale detektiver finder udsatte kvinders motivation

Sociale detektiver finder udsatte kvinders motivation

POLITIK OG VELFÆRD Radikalt nybrud i tilgangen til kvinder, der får fjernet deres barn ved fødslen, reducerer antallet af tvangsfjernelser. ”Alt for ofte definerer vi kvinderne gennem deres problemer og ser dem ikke som borgere eller individer,” siger Sophie Humphrey, kvinden bag den britiske succeshistorie.

På Næstved Rådhus gentænker direktøren hele systemet

På Næstved Rådhus gentænker direktøren hele systemet

POLITIK OG VELFÆRD Over hele landet bakser kommuner med sociale udfordringer, som kører i ring. I Næstved gør kommunaldirektør Rie Perry klar til at tune hele sin organisation for at bryde det frustrerende mønster. I samarbejde med medarbejdere vil hun udvikle en praksis, der sætter borgeren og ikke borgerens problem i centrum.

Fonde vil ikke længere finansiere et defekt system

Fonde vil ikke længere finansiere et defekt system

POLITIK OG VELFÆRD Trods mange års fokus er det svært at rykke udsatte borgere. Organisationer og flere fonde vil derfor ikke blot finansiere sociale projekter – de vil også rette op på de fejl i systemet, der er med til at fastholde borgere i udsatte positioner.

Drejebog for en grøn fremtid

Drejebog for en grøn fremtid

GRØN OMSTILLING Danmark har alle forudsætninger for at blive rollemodel for bæredygtig omstilling. Men der mangler en fælles fortælling, der kan binde de mange gode aktiviteter og strategier sammen. Et nyt ambitiøst projekt, ledet af tænketanken Sustainia, skal skabe et samlingspunkt, som viser verden, at klimakrisen er en mulighed for udvikling.

Tema: Demokrati og borgerrettigheder under corona

Tema: Demokrati og borgerrettigheder under corona

Når de gule bjælker blinker og røgen står ud af nyhedsredaktørernes tastaturer, er der ekstra grund til at stoppe op og spørge, hvad det egentlig er for dagsordner, der er i spil neden under alle mellemregningerne.

I disse uger kan det næsten ikke blive større: Tilliden til samfundets institutioner. Respekt for demokratiet. Og vores samfunds resiliens og danskernes evne til at komme styrket og samlet gennem en krise.

Vi har samlet en stribe artikler og debatindlæg fra Mandag Morgen, der gør dig klogere på netop de store spørgsmål.

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

EU Kampen om demokratiet i EU går under radaren for de fleste, men der er afgørende ting på spil. I længden kan EU ikke acceptere at finansiere korruption og falske nyheder i Ungarn og Polen.

Hun skal skabe tillid

Hun skal skabe tillid

LEDELSE Nu var der endelig ved at være skabt ro på bassinkanten. Men så blussede balladen op igen. Derfor skal Merete Riisager få genskabt tilliden hurtigst muligt.

Regeringen spiller en grøn defensiv

Regeringen spiller en grøn defensiv

GRØN OMSTILLING Udspillet til en grøn skattereform viser med stadig større tydelighed en regering, der i klimapolitikken lytter mere til traditionalisterne i fagbevægelsen end til erhvervslivets grønne frontløbere. Måske kommer der slet ikke noget udspil til CO2-afgift i denne regeringsperiode. 

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU bør sikre sig langt bedre mod interessekonflikter, skriver EU’s ombudsmand i en afgørelse på en klage over valget af Blackrock som rådgiver om bæredygtig finans. Verdens største kapitalforvalter har indlysende egne interesser på spil i det område, som den nu skal rådgive kommissionen om. Men Kommissionens retningslinjer forhindrer i dag ikke, at Blackrock kan gå direkte fra lobbyist til rådgiver.  

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

LEDELSE Ledere prøver at støtte deres medarbejdere med alt fra overraskende fridage til 30 timers-uger under pandemien. Nogle gange handler det bare om at spørge ”Hvordan har du det, helt oprigtigt?”

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

GRØN OMSTILLING Hvis det nyligt opstillingsberettigede Veganerpartiet kommer til magten i morgen, bliver Danmark over 200 millioner individer fattigere. Partiets mærkesag er at lukke det konventionelle dyrelandbrug, servere bønnepostej for leverpostejsdanskerne og sætte naturen og dyrene i centrum – på lige fod med mennesket. For nogle et skrækscenarie. For Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson det eneste scenarie for et medfølende og grønt land, som kan tage kampen op med klimakrise og døende økosystemer.

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

POLITIK OG VELFÆRD Allerede før den første coronavaccine har ramt markedet, er kampen om doserne i fuld gang. Et studie fra Duke University viser, at USA og EU har sat sig hårdt på den forventede produktion, skarpt efterfulgt af Indien, hvilket kan betyde færre og senere vacciner til milliarder af mennesker i andre og mindre velstående lande.

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

GRØN OMSTILLING Vedvarende energi er ikke kun godt for klodens klima. Det er også en nødvendig vej for Europa til regulær selvstændighed i forhold til USA og Rusland. Der kan også være sikkerhedsmæssige risici ved en udvikling, der svækker oliestater som Rusland og Saudi-Arabien og efterlader afrikanske lande med fossil energi. 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

GRØN OMSTILLING Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

GRØN OMSTILLING USA er blevet selvforsynende med olie. Dét faktum kombineret med den accelererede grønne omstilling betyder, at de gamle oliegiganter som Rusland og Saudi-Arabien mister indflydelse, mens Kina og andre lande, der satser på rene energiteknologier, styrkes.

Koks i regeringens maskinrum

Koks i regeringens maskinrum

LEDELSE Minksagen kommer ikke alene til at trække dybe politiske spor. Det må også blive en anledning til et kritisk eftersyn af ministeriernes topledelser. Det er ikke kun et Fødevareministerium og en fødevareminister, der har et problem.

Velkommen til skandaleministeriet

Velkommen til skandaleministeriet

LEDELSE Rasmus Prehn overtager et ministerium, hvor den tidligere departementscchef har beklaget fejl i ministerbetjeningen. Det er ikke første gang, Fødevareministeriets sagsbehandling halter efter almindelige forvaltningsretlige standarder. Rasmus Prehn skal sørge for, at det bliver den sidste gang.

Kent Damsgaard anbefaler

Kent Damsgaard anbefaler

KULTURANBEFALING Corona kan heldigvis ikke aflyse efterårets flotte farver. Ny administrerende direktør i Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, mærker årstiden og anbefaler filmklassiker, der i den grad tåler et gensyn – også sammen med teenagebørnene.

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

POLITIK OG VELFÆRD Frankrigs præsident og Tysklands kansler vil øge EU’s autonomi over for USA og Kina. EU skal stille sig i spidsen for globale koalitioner om sundhed, terror, menneskerettigheder, sådan som man har gjort det på klimaområdet.

Den næste industrielle revolution er biologisk

Den næste industrielle revolution er biologisk

DIGITAL OMSTILLING Industrialiseringen bygger på ingeniørkunst. De teknologier, vi har brugt til fremstilling, har været præget af mekanik og kemi – og drevet af fossile brændsler. Men fremtidens industriproduktion kan for en stor dels vedkommende blive baseret på et helt andet teknologisk paradigme; på biologi.

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

KOMMENTAR Indien har været hårdt ramt af pandemien, men indsatsen for at bekæmpe covid-19 har også udviklet det indiske sundhedssystem, forskningssystem og den medicinske industri med ekspresfart, skriver det danske innovationscenter i Indien.

Hyldest til forstyrrelsen

Hyldest til forstyrrelsen

LEDELSE Prisen for hjemmearbejdets uforstyrrede fokus er mindre innovation og færre løbende småjusteringer af mål, strategier og processer. Coronakrisen har understreget, at en vigtig ledelsesopgave er blot at være til stede og “åben for forstyrrelse”, skriver Mads Thimmer.

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

Fra dimittend til direktør

Fra dimittend til direktør

POLITIK OG VELFÆRD Den tårnhøje ledighed blandt dimittender får universitet, jobcenter og erhvervskontorer til at samarbejde om at finde job til de unge. Nu skal dimittenderne også selv tænke på jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder – eller starte deres egen virksomhed.

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

POLITIK OG VELFÆRD Man kan få fuld løn under et kursus, men mulighederne bliver ikke brugt. Ekspert efterlyser en personlig uddannelseskonto og et farvel til et uoverskueligt system af efteruddannelser. Jysk kommune bryder fødekæde fra fravær i folkeskolen til et liv med ufaglærte job.

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

POLITIK OG VELFÆRD Over 600 drenge fra udsatte boligområder har etableret knap 70 mikrovirksomheder i samarbejde med erhvervsfolk og andre frivillige i løbet af ti år. Skoledirektør opfordrer til at skrue ned for skoler og i stedet flytte undervisning ud, hvor borgerne er, for at få flere til at tage en uddannelse. Halvdelen af hans 3.000 kursister bliver undervist andre steder end på skolen. Men incitamenterne halter.

Netværk erstatter isolation

Netværk erstatter isolation

POLITIK OG VELFÆRD Mange års en-til-en-møder mellem jobcentre og kvinder med en ikkevestlig baggrund har ikke fået kvinderne i job eller uddannelse. Nu samler jobcentret i Svendborg kvinder i ti-personersgrupper, hvor de kan støtte hinanden. De har fejret den første mønsterbryder, der har fået et arbejde.

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

POLITIK OG VELFÆRD Minksagen har givet en gedigen forskrækkelse til en regering, der har været fristet til at lede enerådigt. Når presset øges på borgerens rettigheder, skal den demokratiske legitimitet styrkes. Den balance er tippet for regeringen, mener eksperter.