Hvem har ikke siddet foran en bankrådgiver, der var vild efter at sende familien på jordomrejse, lokke med et nyt køkken eller en ny bil? Og hvem husker ikke tv-reklamen, hvor et køkkenfirma påstår, at “alle har ret til et fedt køkken”?

I fremtiden skal kunderådgiverne i banker og realkreditinstitutter i højere grad til at anbefale grønne investeringsprodukter, når de sidder foran boligejeren, landmanden og direktøren fra den lokale virksomhed.

Solceller, varmepumper, jordvarmeanlæg og elbiler skal pakkes og præsenteres, så flere kunder begynder at investere i dem til gavn for klimaet, for deres privatøkonomi og for den finansielle virksomhed, der leverer kapitalen.

Denne bæredygtige omstilling i detailleddet af den finansielle sektor er et af de perspektiver, der tegnes i den rapport, som Finanssektorens Klimapartnerskab har lagt frem for regeringen.

Rapporten blev afleveret i marts, og den tjener lige nu som en blandt mange inspirationskilder til regeringens arbejde med den grønne kickstart af dansk økonomi, hvoraf første del blev fremlagt onsdag i sidste uge. 

Finanssektorens hovedbudskab er, at der i Danmark vil være brug for 600 milliarder kroner til grønne investeringer frem mod 2030, og at sektoren står klar til at investere pengene til de andre klimapartnerskaber. Hvis altså regeringen og den offentlige administration på sin side kan levere i form af hurtige, gennemtænkte og langsigtede rammebetingelser, smidig myndighedsbehandling og kapital til innovation.

Finanssektorens Klimapartnerskab har i Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i PensionDanmark, haft en aktiv og entusiastisk formand. Han har haft tre såkaldte ressourcepersoner ved sin side i form af Lasse Nyby, administrerende direktør i Spar Nord, Allan Polack, group CEO i PFA, og Christian Frigast, formand for DVCA. Altså en bankmand, en forsikringsmand og en repræsentant for venture- og kapitalfonde.

Finanssektorens egne CO2-udledninger er i sig selv meget små sammenlignet med andre sektorer. Ikke desto mindre lover sektoren i rapporten, at man vil reducere sine klimaaftryk gennem fokus på firmabiler og flyrejser, bygninger, energieffektivitet og indkøb vedvarende energi og på grønne indkøbs- og affaldspolitikker.

Finanssektorens rolle i den grønne omstilling er til gengæld helt central, når det gælder vilkårene for og vejledningen om investeringer i alle andre sektorer. Derfor har Finanssektorens Klimapartnerskab afholdt workshops med og indsamlet information fra de øvrige 12 klimapartnerskaber, sådan at folkene fra de forskellige finansielle sektorer har kunnet høre fra industrifolk, landmænd og serviceerhverv, hvilke grønne løsninger der er realistiske og relevante i Danmark anno 2020 og i de kommende årtier.

”Forsimplet kan man sige, at de 12 andre klimapartnerskaber står for at identificere og udføre de nødvendige investeringer – finanssektoren påtager sig ansvaret for at finansiere dem,” lyder det i rapporten, hvor det understreges, at finanssektoren bakker op om regeringens og stort set hele Folketingets målsætning om at reducere Danmark udledninger af drivhusgasser i 2030 med 70 procent i forhold til niveauet i 1990.

Ifølge Torben Möger Pedersen har coronakrisen ikke ændret ved den grundlæggende relevans af forslagene til, hvordan man investerer massivt i den grønne omstilling. Snarere tværtimod.

”Krisen betyder, at alle regeringer skal komme op med vækstplaner, hvor det offentlige vil investere offensivt. Det er nærmest et lucky punch for regeringen, at man nu står med cirka 400 forslag fra alle klimapartnerskaberne,” siger Torben Möger Pedersen.

Grønt er stadig småt

Finanssektorens Klimapartnerskab har brugt konsulentfirmaet Copenhagen Economics til at lave de beregninger og analyser, der danner baggrund for partnerskabets lange række af konkrete anbefalinger til regeringen. Beregningerne og analyserne findes i en såkaldt baggrundsrapport fra Copenhagen Economics til Finanssektorens Klimapartnerskab.

Rapporten leverer en aktuel status på de grønne investeringer i danske banker, realkreditinstitutter, investeringsfonde og pensionskasser. Og det står klart, at de grønne investeringer fortsat kun udgør en beskeden del af de samlede porteføljer.

Banker og realkreditinstitutter finansierer i dag grønne aktiviteter for omkring 400 milliarder kroner svarende til cirka 10 procent af de samlede udlån. Danske investeringsfonde har på deres side kun investeret 27 milliarder kroner ud af omkring 2.400 milliarder i grønne investeringer. Når det gælder pensionssektoren, er cirka 160 milliarder kroner ud af en samlet privat pensionsformue på cirka 3.000 milliarder kroner investeret grønt – altså kun lige godt fem procent.

Men det skal der nu laves om på. En række pensionskasser har samlet meldt ud, at de er klar til at investere. Pensionssektoren har meddel t 350 milliarder kroner til grønne lån og investeringer i Danmark og udlandet. Banker og realkreditinstitutter har på deres side som ambition at øge de grønne lån med 300 milliarder kroner frem mod 2030. Det vil bringe deres samlede grønne udlån i Danmark op på 700 milliarder kroner.

Dermed står det klart, at den danske finanssektor nok skal være klar med den private og langt største del af de i alt 600 milliarder kroner, som ifølge beregninger fra Copenhagen Economics skal til for at opfylde målet om 70 procents reduktion af udledningerne i 2030.

Ifølge sektorens egen analyse skal disse mange penge bruges inden for fire hovedområder. Bygninger og produktionsprocesser skal gøres mere energieffektive. Der skal ske en massiv udbygning af den vedvarende energi, først og fremmest havvind i Nordsøen, men også solceller på erhvervsbygninger og parkeringspladser. Hele elnettet skal udbygges massivt, og så skal der tilvejebringes risikokapital til innovation, udvikling og eksportmodning af grønne løsninger. Branchens bud på den mere præcise brug af de 600 milliarder kroner frem mod 2030 fremgår af figur 1.

Mens PensionDanmark, PKA og et par andre pensionskasser gennem en årrække har været engageret i grønne investeringer, er det først i de senere år, at bankerne og realkreditselskaber for alvor er komme i gang. Således skulle man helt hen til december 2019, før bankernes brancheorganisation Finansrådet for alvor kom på banen i forhold til den grønne omstilling. Det skete, da Forum for Bæredygtig Finans, som rådet har oprettet med Anders Eldrup som formand, afleverede 20 anbefalinger om bæredygtig finans til Finansrådet. Forum for Bæredygtig Finans blev oprettet i januar 2019 og har ud over Eldrup og en række topfolk fra finanssektoren også deltagelse af blandt andre Connie Hedegaard og økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, der er tidligere formand for Klimarådet og nu blandt andet medlem af bestyrelsen i tænketanken Concito.

Torben Möger Pedersen glæder sig over, at der i de senere år er sket en markant udvikling i hele finanssektorens lyst til at investere grønt, så længe det er økonomisk og socialt bæredygtigt. Og han oplever, at sektoren i dag er interesseret i de grønne investeringer, fordi der både i detailleddet, og når det gælder store finanskunder, er en reel interesse for de grønne investeringer.

”Sådan som økonomien udvikler sig i øjeblikket, står det klart, at perioden med ekstremt lave renter vil fortsætte lang tid endnu. Det betyder, at eksempelvis havvindmølleparker kan være interessante for mange,” siger Möger Pedersen.

Typisk får en investor 8-9 procent i afkast på havvindmølleparker, hvis man er med fra starten og dermed tager sin del af de risici, der er forbundet med udvikling og anlæg af de store vindmølleparker til havs. Forrentningen er typisk på 4-5 procent om året, hvis man køber sig ind, når parken er færdig og i drift.

Torben Möger Pedersen er “grundlæggende optimist”, men han opfordrer samtidig regeringen til meget snart at komme med en klar plan for de første store klimainitiativer.

”Vi skal bruge en beslutning om tre nye vindmølleparker. Det er klart, at coronakrisen har forsinket tingene, og at den så at sige har optaget den politiske kapacitet i regeringen. Men nu skal der snart ske noget. Vi står og tripper for at komme i gang,” siger han.

Pensionskassedirektøren håber i øvrigt, at regeringen også snart er klar med sin bebudede plan for en såkaldt vindø i Nordsøen. Forberedelserne til et sådant projekt er i gang i det konsortium, North Sea Wind Power Hub, som den danske stat har etableret sammen med hollandske og tyske parterne.

”Det er klart, at det tager lang tid at realisere et sådant projekt, men det er helt sikkert, at det vil vække enorm opmærksomhed blandt investorer i USA og Asien, som lige nu for alvor er ved at opdage potentialet i havvindmølleparker,” siger han.

Dermed understreger han også en af de centrale pointer fra Finanssektorens Klimapartnerskab: At sektorens engagement ikke alene drejer sig om at bidrage til reduktioner i udledningen af drivhusgasser, men at det i lige så høj grad drejer sig om at bidrage til investeringer i de teknologier, som danske virksomheder skal eksportere i fremtiden.