Det går faktisk meget godt med mål 17 i Danmark. Verdensmålene har givet liv til mange nye partnerskaber på tværs af sektorer, og kendskabsgraden til verdensmålene ligger lunt: Tre ud af fire danskere kender til dem. Det anerkender tidligere miljøminister Kirsten Brosbøl fuldt ud.

”Vi har fået skabt opmærksomhed om målene, og det handler især om, at vi har fået bygget nogle stærke partnerskaber og alliancer op. Jeg stiftede i 2017 det tværpolitiske netværk for verdensmålene i Folketinget, 2030-netværket, og vi etablerede 2030-panelet som en ramme for en tværsektoriel dialog. Her sidder aktører fra forskellige sektorer omkring bordet for at få en samtale om, hvordan vi kan hjælpe hinanden med at fremme verdensmålene.” 

”Men når jeg er ude at tale med virksomheder og organisationer, bliver jeg stadig mødt af spørgsmålet: Hvordan gør man det helt konkret? Jeg tror, at mange er i den fase nu, hvor de anerkender the why. De har forstået, at bæredygtighed ikke er nice to do men need to do, og at verdensmålene er blevet et globalt sprog for bæredygtighed. Men sådan helt konkret, hvordan man gør det. Der tror jeg, vi har brug for noget, der kan skubbe til handlingerne.”

Findes der ikke rigeligt med inspirationskilder, der er lige til at plukke i? 

”Der er mange projekter og masser af konsulenter, der gerne vil hjælpe med det. Jeg mener sådan set, at vi har den viden og de redskaber, der skal til. Det skal så bare ud i organisationerne nu. Men jo, jeg giver dig ret: Vi ved meget om, hvad vi skal gøre. Og vi ved også godt hvordan.” 

Men internationalt. Den var straks værre, og derfor har den tidligere miljøminister stiftet en handletank. 2030beyond, hedder den. Nu har vi tænkt nok, nu skal der handles. Hun fremhæver en undersøgelse fra Inter-Parliamentary Union, der viser, at kun 14 procent af parlamenterne globalt arbejder aktivt med verdensmålene.

”Det er fuldstændig afgørende, at vi får lovgiverne med, og at vi får dem involveret i implementeringen. Ikke mindst når det gælder mål nummer 17. Eksempelvis at sikre ordentlige data, så lovgiverne kan følge udviklingen og har et solidt grundlag at træffe beslutninger ud fra. Og så skal der skabes rammer for et tværsektorielt samarbejde og en dialog på tværs af det politiske, erhvervslivet og civilsamfundet, og dermed en bredere involvering i selve implementeringen.” 

Brosbøls handletank skal understøtte opbygningen af et globalt parlamentarisk netværk på tværs af partiskel, den skal understøtte opbygningen af nationale tværpolitiske netværk i parlamenterne og skabe rammer for multi-stakeholder-samarbejder samt civilsamfundsengagementet, og i sidste ende skal den hjælpe med at lave koblingen til det politiske. 

Man skulle synes, at der også globalt er rigeligt med data og partnerskaber på området? Er det ikke mere holdningen hos nogle – at de bare ikke vil. 

”Der er en udfordring med data – ikke alle lande har jo den viden om befolkningen og udviklingen i samfundet, som vi har i Danmark via Danmarks Statistik. Så der er et behov for opbygning af kapacitet dér. Og med hensyn til partnerskaber har vi også nogle vigtige erfaringer i Danmark, som kan inspirere ude i verden. Blandt andet i forbindelse med det tværpolitiske samarbejde. Men vi mangler en global platform for parlamentarikere, der arbejder med verdensmålene, så de kan inspirere hinanden og dele erfaringer. Da jeg var formand for det danske netværk, savnede jeg et sted, hvor man kunne mødes og tale med andre i tilsvarende positioner fra andre parlamenter. Derfor skal det i dén grad sikres, at der kommer et flow af best practises og idéer til, hvad parlamenterne kan gøre, og så skal vi understøtte, at de får kapacitet til at gøre det.” 

Kirsten Brosbøl vil samarbejde med de store institutioner som FN og nationale regeringer – men der er brug for noget mere agilt og lokalt, mener hun. 

”Der sker ofte det ude i landene, at det bliver en regeringsstyret proces. Altså det er regeringerne, der melder tilbage til FN, hvordan det går med implementeringen på de globale indikatorer. Parlamenterne er ikke koblet tilstrækkeligt op på verdensmålsprocesserne. Og det er da helt afgørende at holde regeringerne op på deres løfter, og det er blandt andet parlamenterne, der gør det. Den anden ting er, at parlamenterne ofte i de fleste demokratier har et ansvar for budgetter og finanslove, så dér er der en mulighed for at få en verdensmål-linse på budgetlægningen. Og så har parlamentarikerne den vigtige funktion, at de er bindeled mellem den politiske magt og befolkningerne. Det er en repræsentativ rolle. Og derfor er det vigtigt, at de også er involveret. De funktioner løfter hverken regeringerne eller FN,” siger Kristen Brosbøl. 

Trump, Brexit, covid-19. Nationerne lukker sig om sig selv – ser vi ikke en tendens til antiglobalisering, der bringer mål 17 i farezonen?  

”Jeg er virkelig bekymret for den udvikling. Særligt når vi ser store nationer, der trækker sig ud af samarbejdet, som USA har gjort det. Det er dybt, dybt bekymrende. Der er behov for det stik modsatte – mere international solidaritet, mere multilateralisme. Når vi ser på muligheden for at nå verdensmålene, så er det helt åbenlyst, at vi skal have mere internationalt samarbejde. Vi har brug for, at når lande som USA trækker i den anden retning, så stempler vi andre maksimalt ind med ressourcer og med politisk opbakning.”