Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

Verdensmålene fylder fem år

Siden folketingsvalget sidste år har politikere stået på nakken af hinanden for at besynge den klimabevidste ungdom. I sin første nytårstale gentog statsminister Mette Frederiksen sin lovprisning af de mange unge, der gik på gaden og krævede klimahandling. ”I gjorde folketingsvalget til et klimavalg. Det er stærkt. I giver håb. Hold fast i jeres engagement. Og bliv ved med at presse os voksne,” lød ordene. 

Et af de unge mennesker, Mette Frederiksen talte til, var Frederik Sandby. Han er 26 år, geografistuderende ved Roskilde Universitetscenter og formand for Klimabevægelsen. Her samler han en række græsrødder, blandt andet Den Grønne Studenterbevægelse, som han var med til at stifte, klimademonstranterne i Folkets Klimamarch og flere andre græsrodsbevægelser. Han er en af flere tusinde unge, som har demonstreret mod manglende politisk klimahandling. Og han er ikke imponeret over politikernes indsats, siden verdenssamfundet for fem år siden definerede ’klimaindsats’ som et af de 17 verdensmål.  

”Jeg har meget svært ved at sige noget positivt,” indleder Frederik Sandby. ”Der er ikke sat momentum under den forandring, som vi er nødt til at se, og som det 13. verdensmål kræver.” 

Når Frederik Sandby tænker på verdensmålene, tænker han på en masse politikere med en farverig nål på jakken, han tænker på skåltaler og gode intentioner. Men han kan ikke se, at de politiske beslutningstagere har taget konsekvensen. 

Sandby er glad for at have fået en regering, der har forpligtet sig til et 70 procents-mål og har vedtaget klimaloven. Han er bare kommet i tvivl om, hvorvidt regeringen helt har forstået, hvad målet betyder. 

Frederik Sandby

60 procents reduktion i 2025 

Kernen af kritikken er, at en CO2-reduktion på 70 procent frem mod 2030 bør ske lineært. Med henvisning til FN’s klimapanel og deres rapport fra 2018 betoner han betydningen af, at reduktionerne begynder nu – og ikke først i sidste halvdel af 2020’erne, for til den tid vil vi have overskredet flere års CO2-budgetter så meget, at klimaet ikke kan reddes. 
”Nu er vi i 2020. 2018 og 2019 leverede ikke de nødvendige reduktioner, og den lineære reduktion er ikke kommet endnu. Vi har allerede noget at indhente. Derfor er det afgørende, at vi skruer op for ambitionerne og lander på 60 procents reduktion i 2025.” 

Men er det ikke lidt urimeligt over for en regering, der er tiltrådt midt i 2019, at de skal indhente efterslæb for årene før? Er det ikke meget tidligt, du afskriver denne regering som uduelig? 

”Hvilken regering der er skyld i hvad, er jeg ikke så interesseret i. Jeg kigger på FN’s klimapanel. Når de siger, at vi må udlede så og så meget, så er det, hvad jeg gerne vil se omsat til politisk handling. Det kan lyde unfair for regeringen, at de skal løbe ekstra stærkt. Men sådan er virkeligheden bare. Det kan virke urealistisk, men vi har ikke andet end de kendte biofysiske grænser for CO2-udledning at forholde os til.” 

Frederik Sandby mener, at han placerer sig på videnskabens side, og der synes han regeringen er mere fodslæbende. Ser man på FN’s verdensmål og Parisaftalen, er målet ikke 70 procents CO2-reduktion i 2030, men at undgå en global temperaturstigning på 2 grader, og helst så tæt på 1,5 grader som muligt. I klimaloven nævnes disse mål, som nogle aftaleparterne vil "have for øje" og "aktivt arbejde for", men ifølge Sandby kunne de folkevalgte godt have forpligtet sig mere konkret end det. Det store problem er dog de mange betingelser, som regeringen stiller til den grønne omstilling. 

”Det må ikke koste vækst, det må ikke koste arbejdspladser – det må faktisk ikke koste noget. Når regeringen sætter de her betingelser op, bliver det svært at leve op til de mål, som videnskaben opsætter,” siger han og nævner CO2-afgiften som et eksempel på regeringens klima- og videnskabsnøl. 

Vi kan ikke bare opfinde endnu en dims 

Med den nu ti måneder gamle klimalov blev det i aftaleteksten specificeret, at Klimarådet skulle udvides, og at det var vigtigt med et ”stærkt og uafhængigt” panel af eksperter, som kunne rådgive politikerne ud fra deres videnskabelige ekspertise.  

Tre skridt i den rigtige retning

Når Klimarådet flere gange har fremhævet vigtigheden af at indføre en CO2-afgift, er det i Frederik Sandbys øjne stærkt kritisabelt og et eksempel på manglende respekt for videnskaben, at klimaminister Dan Jørgensen kalder forslaget en ”Georg Gearløs-løsning”. Senest udtalte statsminister Mette Frederiksen til Dansk Erhvervs årsmøde:

"Vi skal turde tro på, at teknologien er med til at finde svarene for os. Gør vi ikke dét, bliver det kun til højere afgifter. Og det er ikke svaret, hverken i dag, om fem eller ti år. Det er ny teknologi, det er innovation, det er forskning.”

Tre must-win battles

Regeringens afvisning af afgifter mener Sandby er problematisk. Når de i stedet går ud med pomp og pragt og lancerer store nye energiøer med havvind og sætter forskningsmidler af til udvikling af nye teknologier, glemmer de, hvor presserende en deadline klimaforandringerne – og klimaloven for den sags skyld – har givet os: 

”De tiltag har lange udsigter og kommer ikke til at betyde noget for vores mål i 2030. Vi har brug for reduktioner i 2020, 2021, 2022 og 2023,” siger Frederik Sandby. Det er på sin vis naturligt at  sætte sin lid til teknologi og innovation. Vi håber på at kunne opfinde endnu en dims. Men den tankegang er farlig og den overser den virkelige opgave, vi som menneskehed har i at omstille os til en bæredygtig verden, mener Sandby.  

I stedet skal vi finde ud af, hvordan en CO2-neutral transportsektor og industri kan se ud i dag. Vi skal bruge mindre cement og bygge mere i træ, vi skal beskære den animalske produktion og pløje jorden noget mindre, så vi får opbygget nogle kulstoflagre, foreslår Sandby og fortsætter: ”Alle de her ting er vi nødt til at gøre i industriel skala. På den måde kan vi gå forrest og vise verden, at det ikke kun er teknologi, men også kulturændringer, den her krise kræver.” 

Frederik Sandby synes egentlig, det kan være sympatisk nok at ville holde omstillingen så smertefri som muligt. Men det er den omvendte måde at se udfordringen på, mener han. Klimaforandringer er undervejs, og det er dem, der kommer til at gøre ondt. Ifølge Frederik Sandby har vi brug for et wakeupcall i stil med det pressemøde, Mette Frederiksen indkaldte til, da hun og regeringen midt i marts besluttede at lukke samfundet. Her kunne klimaministeren og førende danske klimaforskere præsentere argumenterne for, hvorfor vi som samfund er nødt til at reagere.  

”Det er jeg overbevist om, at danskerne ville acceptere. Under coronakrisen viste danskerne, at de lytter til deres politiske ledere, forstår og accepterer, når der er nødt til at ske nogle omfattende forandringer.” 

Overser du ikke de negative konsekvenser, det vil have for mange mennesker, hvis der bliver foretaget så store indgreb i folks liv, som du er fortaler for? Lavere vækst, velstand og levestandard? 

”Befolkningen har brug for at mærke, at vi har en udfordring, som vi er nødt til at gå sammen om at løse. Jeg har meget svært ved at se, hvordan jeg nogensinde kommer til at få et lykkeligt liv med mig og mine børn, hvis ikke vi løser den her udfordring nu.” 



Simon Friis Date

Journalist på Mandag Morgen. Dækker den grønne omstilling med fokus på politik og økonomi.

LÆS MERE
Forrige artikel Kirsten Brosbøl: De globale parlamentariske partnerskaber skal styrkes Kirsten Brosbøl: De globale parlamentariske partnerskaber skal styrkes Næste artikel Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med
Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede?

Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede?

POLITIK OG VELFÆRD Polen og Ungarn er EU’s problembørn: De respekterer ikke basale demokratiske rettigheder, og knægter den frie presse og domstolene. Senest har de to lande nedlagt veto mod det samlede EU-budget og coronahjælpepakken. Men hvordan ser konflikten ud set fra Orbáns Ungarn? Er der noget, vi har misforstået i Vesten? 

Deep tech er fremtidens sammensmeltning af teknologier

Deep tech er fremtidens sammensmeltning af teknologier

DIGITAL OMSTILLING Der kommer en tid, hvor digitalisering ikke længere driver den teknologiske udvikling. Fremtidens løsninger vil være digitale – men samtidig en blanding af mange nye avancerede teknologier og videnskaber. Og måden, de udvikles på, vil inddrage langt flere og mere forskelligartede aktører.

ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug

ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug

GRØN OMSTILLING Den rekordhurtige økonomiske udvikling, som Sydkorea har gennemlevet de seneste årtier, har sat sit præg på alle aspekter af hverdagen. En af de sektorer, der har oplevet den største forandring, er landbruget og fødevareproduktionen, skriver Innovation Centre Denmark fra Seoul. 

Missioner er ledelsesbrændstof til tiden

Missioner er ledelsesbrændstof til tiden

LEDELSE Missioner kan hjælpe ledere og medarbejdere med at navigere efter langsigtede mål og udvikle forretningen i en tid, hvor sigtbarheden for mange organisationer er stærkt reduceret, skriver Christian Bason.

Søren Henriksen anbefaler

Søren Henriksen anbefaler

KULTURANBEFALING KMD's Søren Henriksen giver et indblik i tech-entusiastens kulturforbrug. Og så er han fascineret af renæssancemenneskets dyder.

Det er hele systemet, den er gal med

Det er hele systemet, den er gal med

POLITIK OG VELFÆRD Når man skal løse samfundets mest genstridige problemer, kan det hjælpe at træde et skridt tilbage og forsøge at forstå hele det system, som problemet er opstået i. Men hvordan forandrer man et helt system? Det skal et stort nyt projekt fra Rockwoolfonden undersøge.

Sociale detektiver finder udsatte kvinders motivation

Sociale detektiver finder udsatte kvinders motivation

POLITIK OG VELFÆRD Radikalt nybrud i tilgangen til kvinder, der får fjernet deres barn ved fødslen, reducerer antallet af tvangsfjernelser. ”Alt for ofte definerer vi kvinderne gennem deres problemer og ser dem ikke som borgere eller individer,” siger Sophie Humphrey, kvinden bag den britiske succeshistorie.

På Næstved Rådhus gentænker direktøren hele systemet

På Næstved Rådhus gentænker direktøren hele systemet

POLITIK OG VELFÆRD Over hele landet bakser kommuner med sociale udfordringer, som kører i ring. I Næstved gør kommunaldirektør Rie Perry klar til at tune hele sin organisation for at bryde det frustrerende mønster. I samarbejde med medarbejdere vil hun udvikle en praksis, der sætter borgeren og ikke borgerens problem i centrum.

Fonde vil ikke længere finansiere et defekt system

Fonde vil ikke længere finansiere et defekt system

POLITIK OG VELFÆRD Trods mange års fokus er det svært at rykke udsatte borgere. Organisationer og flere fonde vil derfor ikke blot finansiere sociale projekter – de vil også rette op på de fejl i systemet, der er med til at fastholde borgere i udsatte positioner.

Drejebog for en grøn fremtid

Drejebog for en grøn fremtid

GRØN OMSTILLING Danmark har alle forudsætninger for at blive rollemodel for bæredygtig omstilling. Men der mangler en fælles fortælling, der kan binde de mange gode aktiviteter og strategier sammen. Et nyt ambitiøst projekt, ledet af tænketanken Sustainia, skal skabe et samlingspunkt, som viser verden, at klimakrisen er en mulighed for udvikling.

Tema: Demokrati og borgerrettigheder under corona

Tema: Demokrati og borgerrettigheder under corona

Når de gule bjælker blinker og røgen står ud af nyhedsredaktørernes tastaturer, er der ekstra grund til at stoppe op og spørge, hvad det egentlig er for dagsordner, der er i spil neden under alle mellemregningerne.

I disse uger kan det næsten ikke blive større: Tilliden til samfundets institutioner. Respekt for demokratiet. Og vores samfunds resiliens og danskernes evne til at komme styrket og samlet gennem en krise.

Vi har samlet en stribe artikler og debatindlæg fra Mandag Morgen, der gør dig klogere på netop de store spørgsmål.

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

EU Kampen om demokratiet i EU går under radaren for de fleste, men der er afgørende ting på spil. I længden kan EU ikke acceptere at finansiere korruption og falske nyheder i Ungarn og Polen.

Hun skal skabe tillid

Hun skal skabe tillid

LEDELSE Nu var der endelig ved at være skabt ro på bassinkanten. Men så blussede balladen op igen. Derfor skal Merete Riisager få genskabt tilliden hurtigst muligt.

Regeringen spiller en grøn defensiv

Regeringen spiller en grøn defensiv

GRØN OMSTILLING Udspillet til en grøn skattereform viser med stadig større tydelighed en regering, der i klimapolitikken lytter mere til traditionalisterne i fagbevægelsen end til erhvervslivets grønne frontløbere. Måske kommer der slet ikke noget udspil til CO2-afgift i denne regeringsperiode. 

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU bør sikre sig langt bedre mod interessekonflikter, skriver EU’s ombudsmand i en afgørelse på en klage over valget af Blackrock som rådgiver om bæredygtig finans. Verdens største kapitalforvalter har indlysende egne interesser på spil i det område, som den nu skal rådgive kommissionen om. Men Kommissionens retningslinjer forhindrer i dag ikke, at Blackrock kan gå direkte fra lobbyist til rådgiver.  

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

LEDELSE Ledere prøver at støtte deres medarbejdere med alt fra overraskende fridage til 30 timers-uger under pandemien. Nogle gange handler det bare om at spørge ”Hvordan har du det, helt oprigtigt?”

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

GRØN OMSTILLING Hvis det nyligt opstillingsberettigede Veganerpartiet kommer til magten i morgen, bliver Danmark over 200 millioner individer fattigere. Partiets mærkesag er at lukke det konventionelle dyrelandbrug, servere bønnepostej for leverpostejsdanskerne og sætte naturen og dyrene i centrum – på lige fod med mennesket. For nogle et skrækscenarie. For Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson det eneste scenarie for et medfølende og grønt land, som kan tage kampen op med klimakrise og døende økosystemer.

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

POLITIK OG VELFÆRD Allerede før den første coronavaccine har ramt markedet, er kampen om doserne i fuld gang. Et studie fra Duke University viser, at USA og EU har sat sig hårdt på den forventede produktion, skarpt efterfulgt af Indien, hvilket kan betyde færre og senere vacciner til milliarder af mennesker i andre og mindre velstående lande.

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

GRØN OMSTILLING Vedvarende energi er ikke kun godt for klodens klima. Det er også en nødvendig vej for Europa til regulær selvstændighed i forhold til USA og Rusland. Der kan også være sikkerhedsmæssige risici ved en udvikling, der svækker oliestater som Rusland og Saudi-Arabien og efterlader afrikanske lande med fossil energi. 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

GRØN OMSTILLING Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

GRØN OMSTILLING USA er blevet selvforsynende med olie. Dét faktum kombineret med den accelererede grønne omstilling betyder, at de gamle oliegiganter som Rusland og Saudi-Arabien mister indflydelse, mens Kina og andre lande, der satser på rene energiteknologier, styrkes.

Koks i regeringens maskinrum

Koks i regeringens maskinrum

LEDELSE Minksagen kommer ikke alene til at trække dybe politiske spor. Det må også blive en anledning til et kritisk eftersyn af ministeriernes topledelser. Det er ikke kun et Fødevareministerium og en fødevareminister, der har et problem.

Velkommen til skandaleministeriet

Velkommen til skandaleministeriet

LEDELSE Rasmus Prehn overtager et ministerium, hvor den tidligere departementscchef har beklaget fejl i ministerbetjeningen. Det er ikke første gang, Fødevareministeriets sagsbehandling halter efter almindelige forvaltningsretlige standarder. Rasmus Prehn skal sørge for, at det bliver den sidste gang.

Kent Damsgaard anbefaler

Kent Damsgaard anbefaler

KULTURANBEFALING Corona kan heldigvis ikke aflyse efterårets flotte farver. Ny administrerende direktør i Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, mærker årstiden og anbefaler filmklassiker, der i den grad tåler et gensyn – også sammen med teenagebørnene.

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

POLITIK OG VELFÆRD Frankrigs præsident og Tysklands kansler vil øge EU’s autonomi over for USA og Kina. EU skal stille sig i spidsen for globale koalitioner om sundhed, terror, menneskerettigheder, sådan som man har gjort det på klimaområdet.

Den næste industrielle revolution er biologisk

Den næste industrielle revolution er biologisk

DIGITAL OMSTILLING Industrialiseringen bygger på ingeniørkunst. De teknologier, vi har brugt til fremstilling, har været præget af mekanik og kemi – og drevet af fossile brændsler. Men fremtidens industriproduktion kan for en stor dels vedkommende blive baseret på et helt andet teknologisk paradigme; på biologi.

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

KOMMENTAR Indien har været hårdt ramt af pandemien, men indsatsen for at bekæmpe covid-19 har også udviklet det indiske sundhedssystem, forskningssystem og den medicinske industri med ekspresfart, skriver det danske innovationscenter i Indien.

Hyldest til forstyrrelsen

Hyldest til forstyrrelsen

LEDELSE Prisen for hjemmearbejdets uforstyrrede fokus er mindre innovation og færre løbende småjusteringer af mål, strategier og processer. Coronakrisen har understreget, at en vigtig ledelsesopgave er blot at være til stede og “åben for forstyrrelse”, skriver Mads Thimmer.

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

Fra dimittend til direktør

Fra dimittend til direktør

POLITIK OG VELFÆRD Den tårnhøje ledighed blandt dimittender får universitet, jobcenter og erhvervskontorer til at samarbejde om at finde job til de unge. Nu skal dimittenderne også selv tænke på jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder – eller starte deres egen virksomhed.

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

POLITIK OG VELFÆRD Man kan få fuld løn under et kursus, men mulighederne bliver ikke brugt. Ekspert efterlyser en personlig uddannelseskonto og et farvel til et uoverskueligt system af efteruddannelser. Jysk kommune bryder fødekæde fra fravær i folkeskolen til et liv med ufaglærte job.

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

POLITIK OG VELFÆRD Over 600 drenge fra udsatte boligområder har etableret knap 70 mikrovirksomheder i samarbejde med erhvervsfolk og andre frivillige i løbet af ti år. Skoledirektør opfordrer til at skrue ned for skoler og i stedet flytte undervisning ud, hvor borgerne er, for at få flere til at tage en uddannelse. Halvdelen af hans 3.000 kursister bliver undervist andre steder end på skolen. Men incitamenterne halter.

Netværk erstatter isolation

Netværk erstatter isolation

POLITIK OG VELFÆRD Mange års en-til-en-møder mellem jobcentre og kvinder med en ikkevestlig baggrund har ikke fået kvinderne i job eller uddannelse. Nu samler jobcentret i Svendborg kvinder i ti-personersgrupper, hvor de kan støtte hinanden. De har fejret den første mønsterbryder, der har fået et arbejde.

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

POLITIK OG VELFÆRD Minksagen har givet en gedigen forskrækkelse til en regering, der har været fristet til at lede enerådigt. Når presset øges på borgerens rettigheder, skal den demokratiske legitimitet styrkes. Den balance er tippet for regeringen, mener eksperter. 

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

DIGITAL OMSTILLING Under finanskrisen faldt virksomhedernes it-investeringer, men effekten af coronakrisen er en ganske anden. Trods forventet negativt BNP på næsten fire procent i 2020 forventer danske virksomheder at investere mere end 70 milliarder kroner i it i 2020, viser en rundspørge foretaget af DI.

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

LEDELSE Bygningsstyrelsens direktør har set, hvor vigtigt et tætnet vandrør kan være for det amerikanske valg. Og så mener han, at en svensk professor burde komme på ungdomsuddannelsernes pensum.

Panikminister Frederiksen

Panikminister Frederiksen

LEDELSE Mette Frederiksen gør en dyd ud af sit politiske lederskab. Men handlekraften stiller særlige krav til både statsministeren og hendes øverste embedsfolk. Ellers ender det med panikløsninger.