Mens EU’s ledere kæmper med Ungarn og Polen om gennemførelse af sommerens historiske budgetforlig, har toppolitikere i Frankrig og Tyskland travlt med at fremlægge hidtil uset ambitiøse planer for EU’s rolle over for USA og Kina.

EU er i færd med ”at udvikle en mere seriøs tilgang i dets relationer med resten af verden og i dets globale rolle”, som det siges af Jeppe Tranholm-Mikkelsen, generalsekretær i Det Europæiske Råd, hvor EU-landenes stats- og regeringschefer mødes.

Det mål forfølges blandt andet af Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen, der har erklæret, at Kommissionen i perioden 2019-2024 vil være en geopolitisk kommission.

Nu følger Frankrigs præsident Emmanuel Macron så op med flere konkrete idéer i et usædvanligt omfattende interview, som blev offentliggjort 16. november under titlen ’Macron-doktrinen’. At Macron har bud på udviklingen af hele Europa, understreges af, at interviewet kom ud på seks sprog – fransk, engelsk, tysk, spansk, italiensk og polsk.

Macron vil basere EU’s fremtid på to grundprincipper: At verden skal tilbage til effektivt internationalt samarbejde, der kan forhindre krig og adressere aktuelle udfordringer. Og at Europa skal være langt stærkere for at kunne stå op mod Kina og USA.

”Vi bliver nødt til at anerkende, at multilateralt samarbejde i dag er svækket, fordi det er blokeret: Jeg bliver nødt til at sige, at FN’s Sikkerhedsråd ikke længere producerer brugbare løsninger i dag,” siger Macron i interviewet.

Koalitioner for forandring

Det er usædvanligt, at en siddende toppolitiker i Europa så åbenlyst underkender FN’s centrale organ for stormagtssamarbejde, Sikkerhedsrådet. Sprogbrugen er dog mildere, end da Macron for et år siden chokerede mange transatlantisk orienterede europæere ved at erklære, at NATO var ved at blive ’hjernedødt’.

Den centrale idé i Macron-doktrinen er, at den såkaldte Washington-konsensus skal opdateres til en såkaldt Paris-konsensus. The Washington Consensus er en aftale fra 1989 mellem USA’s regering, IMF og Verdensbanken om de siden dengang grundlæggende principper i det vestlige økonomiske system. Kritikere kalder Washington-konsensus ’markedsfundamentalistisk’ eller ’neoliberal’.

Macron anerkender, at grundidéerne i Washington-konsensus – begrænsninger i statsintervention, privatiseringer, strukturreformer, frihandel og mere liberale finansielle systemer – har gjort millioner af mennesker kloden over mere velhavende. Men han mener også, at den har svækket middelklassen i Vesten, og at Washington-konsensus ikke kan bruges over for nutidens udfordringer som klimaforandringer, voksende ulighed og globale sundhedsudfordringer som corona-pandemien.

Paris-konsensus bygger på modellen fra Paris-aftalen på klimaområdet i den forstand, at han vil samle lande, delstater, byer, virksomheder, folkelige organisationer og internationale organisationer i koalitioner, der på frivillig basis skal håndtere globale udfordringer. Modellen er brugt i det globale samarbejde under WHO om at bekæmpe coronaepidemien, ligesom det skete i det såkaldte Christchurch Call, hvor en række regeringer, techvirksomheder og internationale organisationer efter terrorangrebet i New Zealand i marts 2019 er gået sammen om at bekæmpe terrorpropaganda på nettet.

Militær selvstændighed

Emmanuel Macron taler videre om, at EU skal sikre sin såkaldte ’strategiske autonomi’ gennem den oprustning af fælleseuropæisk militær, som er sat i gang efter Storbritanniens beslutning om at forlade EU. EU’s oprustning, som også Danmark trods forsvarsforbeholdet støtter, skal ske i tæt dialog med USA, der ifølge Macron er EU’s tætteste værdipolitiske partner.

Macrons idéer har voksende støtte i Tyskland med den konservative kansler Angela Merkel og den socialdemokratiske udenrigsminister Heiko Maas i spidsen. Merkels talsmand valgte i denne uge opsigtsvækkende Macrons side, da han kritiserede den tyske forsvarsminister Annegret Kramp-Karrenbauer, som havde sagt, at man burde glemme ’drømmen’ om strategisk autonomi, fordi det i bund og grund er USA, der garanterer EU’s sikkerhed.

”Vi deler vores franske venners ønske om, at vi som europæere kan handle uafhængigt,” lød det fra Merkels talsmand Steffen Seibert, citeret i avisen Handelsblatt.

Tysklands og Frankrigs udenrigsministre skrev i denne uge i en fælles kronik i den franske avis Le Monde om EU’s fremtidige forhold til USA:

”Vi europæere spørger ikke længere kun, hvad Amerika kan gøre for os. Men derimod om, hvad vi kan gøre for at forsvare vores egen sikkerhed.”