Netværk erstatter isolation
POLITIK OG VELFÆRD Mange års en-til-en-møder mellem jobcentre og kvinder med en ikkevestlig baggrund har ikke fået kvinderne i job eller uddannelse. Nu samler jobcentret i Svendborg kvinder i ti-personersgrupper, hvor de kan støtte hinanden. De har fejret den første mønsterbryder, der har fået et arbejde.
Torben K. Andersen
Politisk redaktør
Jens Reiermann
VelfærdsredaktørÅrtiers reformer har ikke fået bugt med en stribe komplekse udfordringer. Nu får den erfarne økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at finde nye løsninger.
Nina Smith: Kom med alle jeres gode ideer
Umage partnere skal sende dimittender i arbejde
Kvinderne skal tro på, at vi er der for at hjælpe og ikke for at sanktionere
Louise Berg
Borger- og arbejdsmarkedschef, Svendborg Kommune.
Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser
I Danmark er der kæmpestore forskelle mellem kvinder som Fie, Fatima og Faven.
Når en dansk kvinde som Fie fylder 25, vil hun med stor sikkerhed være en del af gruppen af kvinder mellem 25 og 49 år, som har fundet sig et job eller er ved at afslutte en uddannelse.
Sådan er det ikke for mange kvinder, der er indvandret til Danmark fra ikkevestlige lande.
25-årige Fatima, der kommer fra Mellemøsten, hører til en gruppe, hvor næsten halvdelen hverken er i job eller i gang med en uddannelse. Hedder hun Faven og er født i Afrika, hører hun til en gruppe, hvor mere end hver tredje ikke har et job og heller ikke er i gang med en uddannelse.
Der er altså gode grunde til at genoverveje den hidtidige indsats for at få ikkevestlige førstegenerationsindvandrere i job eller uddannelse.
Det er Svendborg et eksempel på.
Her har borger- og arbejdsmarkedschef Louise Berg og hendes medarbejdere forsøgt at hjælpe kvinder med en ikkevestlig baggrund i job eller få dem i gang med en uddannelse.
”Vi har ikke kunnet rykke ved en gruppe indvandrerkvinder med ikkevestlig baggrund. Derfor skal vi gøre noget helt anderledes,” siger hun.
Lykkes det, er potentialet endda meget stort. Reduceres forskellen mellem Fie og kvinder som Fatima og Faven med bare 10 procent, og sker helt det samme for den tilsvarende gruppe af mænd, vil det ifølge Finansministeriets beregninger øge beskæftigelsen med 10.000 personer.
Det er næsten halvdelen af de 22.000, som efter forventningen vil benytte sig af muligheden for tidlig pension i 2022.
Projekt møder kvinderne hjemme
Lige nu arbejder Louise Berg med et projekt, der over seks måneder vender op og ned på jobcentrets arbejde med indvandrerkvinderne.
De indvandrerkvinder, der deltager i projektet, har ofte ikke de bedste forudsætninger. De har typisk deltaget i danskkurser på det helt basale niveau, DU 1, Dansk Uddannelse 1.
Kurserne her henvender sig til de borgere, som ikke kan læse og skrive det latinske alfabet. Efter endt kursus kan de tale og forstå dansk, så de kan klare dig i hverdagen.
Niveauet er et langt stykke under, hvad der kræves for at søge om indfødsret. De starter altså på et meget lavt trin og har tit ikke de nødvendige sproglige kompetencer til at få selv meget basale job inden for eksempelvis rengøring. De er langt fra at kunne påbegynde et AMU-kursus eller gå i gang med en erhvervsuddannelse.
Indvandrerkvindernes eget mål er at kunne få job med rengøring eller måske i en kantine eller et køkken.
”Vi tager kontakt til kvinderne og samler dem i grupper på ti. Samtalen tager udgangspunkt i deres behov og ønsker – og ikke i, hvad de skal,” siger Louise Berg.
Det betyder blandt andet, at jobcenteret ikke kun taler job, men også helbred og træning, kost og ernæring. Der er tale om det, Louise Berg betegner som en ”holistisk tilgang” til kvindernes og deres familiers liv.
Projektet er kort og varer seks måneder. Det gik i gang 1. september og omfatter i alt tre hold med hver ti indvandrerkvinder med en ikkevestlig baggrund.
Den nye tilgang til mødet med kvinderne og ikke mindst etableringen af mini-netværk i grupper på ti har ført til overraskende – og overbevisende – resultater. Hvor deltagerne tidligere har undladt at møde op, og følgelig er blevet sanktioneret, møder alle nu op til de aftalte møder.
”Kvinderne skal tro på, at vi er der for at hjælpe og ikke for at sanktionere. Når vi samler dem i grupper på ti og ikke bare mødes med dem i personlige møder, begynder de at snakke med hinanden om job og om de barrierer, de oplever. De begynder at løfte hinanden,” siger hun.
I den første tipersonersgruppe har kvinderne for eksempel fejret, at en af dem har brudt mønstret og fået et job.
Der er tale om et ganske lille forsøg, men når kvinderne på det første hold holder alle deres aftaler, er erfaringerne så gode, at Louise Berg bringer de erfaringer ud til arbejdet med lignende grupper.
