På Næstved Rådhus gentænker direktøren hele systemet

POLITIK OG VELFÆRD Over hele landet bakser kommuner med sociale udfordringer, som kører i ring. I Næstved gør kommunaldirektør Rie Perry klar til at tune hele sin organisation for at bryde det frustrerende mønster. I samarbejde med medarbejdere vil hun udvikle en praksis, der sætter borgeren og ikke borgerens problem i centrum.

Foto: Lars Laursen Biofoto/Ritzau Scanpix
Jens ReiermannPeter Hesseldahl

MM Special

Nogle sociale udfordringer lader sig ikke løse, selv om man bliver ved med at skrue op for ressourcer og indsats. Det er systemiske problemer, og de kræver systemiske løsninger. 

Det er hele systemet, den er gal med

Sociale detektiver finder udsatte kvinders motivation

Jeg skal som topleder turde tro på, at medarbejderne løser opgaverne bedst sammen med borgerne, og at løsningerne kan være forskellige fra borger til borger.

Rie Perry
Kommunaldirektør i Næstved Kommune

På Næstved Rådhus gentænker direktøren hele systemet

Fonde vil ikke længere finansiere et defekt system

Som system er en kommune selvpreserverende. Det betyder, at når vi ikke lykkes med nogetnoget ikke lykkes for os, så prøver vi at gøre mere af det samme.

Rie Perry
Kommunaldirektør i Næstved Kommune

Drejebog for en grøn fremtid

I en virksomhed med cirka 7.000 ansatte kan der være langt fra direktøren til de medarbejdere, der leverer service og ydelser til borgerne.

En beslutning kan i nogle tilfælde skulle passere ned gennem hele fire ledelseslag, før den når ud til medarbejderne. I så stor en organisation kan det være sin sag at sætte gang i ændringer – og være sikker på, at de bliver ført ud i livet som tiltænkt.

Det dilemma oplever kommunaldirektør fra Næstved Kommune Rie Perry.

”Jeg vil gerne flytte hele min organisation, så vi ikke leverer ydelser til borgerne eller definerer vores praksis ud fra et katalog over serviceydelser eller servicestandarder. Vi skal skabe værdi sammen med borgerne,” siger hun.

Og det er, siger Rie Perry, en nyorientering i den måde, kommunen arbejder på.

”Når vi møder borgere, der har brug for hjælp, definerer vi dem ofte gennem deres problemstilling, gennem vores faglige briller, og møder derfor ikke borgeren som det hele menneske,” siger hun.

Det betyder for eksempel, at en borger med et misbrug bliver til en misbruger, eller at en kvinde, der får fjernet et barn efter fødslen, netop er en kvinde, der får fjernet et barn og ikke, ja, blot en kvinde.

 ”I en kommune er vi gode til at opbygge systemer, men i forhold til borgerne skal vi ud over systemtænkningen og tage udgangspunkt i det menneske, vi har med at gøre,” siger hun.

Dermed sætter hun, som Næstved Kommunes øverste administrative chef, ord på byrådets vision om, at ”placere borgeren i centrum for vore beslutninger”

Lykkes det for Rie Perry, kan det føre til gennemgribende forandringer, der griber dybt ind i den enkelte medarbejder og den enkelte leders hverdag.

Når mere af det samme ikke virker

Der er gode grunde til at se på kommunens praksis med kritiske øjne. Når Mandag Morgen kaster et blik i de kommunale nøgletal, viser det sig for eksempel, at andelen af borgere uden en erhvervsuddannelse i Næstved Kommune er højere end gennemsnittet på landsplan.

Andelen falder godt nok, men ikke i samme tempo som i andre kommuner.

”Vi kommer ikke til at få flere unge i uddannelse, hvis ikke vi gør noget helt andet end det, vi gør nu. Jeg tror på, vi skal skabe nye relationer til hver enkelt af de unge, vi gerne skulle have i gang med en ungdomsuddannelse og ikke bare gøre mere af det, vi plejer at gøre,” siger hun.

Mange gange ender den diskussion med, at der skal tilføres flere ressourcer til et område. Er det et spørgsmål om ressourcer?

”Min påstand er, at det ikke er økonomien, men indsatsen og tilgangen til borgerne, der kan flytte noget. Som system er en kommune selvpreserverende. Det betyder, at når noget ikke lykkes for os, så prøver vi at gøre mere af det samme.” 

Derfor lægger Rie Perry op til, at hver enkelt af kommunens medarbejdere skal gentænke sin praksis.

”Uanset hvor meget vi taler om organisationsudvikling, så ender det hver gang med, at det er det individuelle møde mellem en medarbejder og en borger, der afgør, om vi opnår en forandring. Vi har fokuseret alt for meget på den enkelte borgers udfordringer og ikke set det menneske, vi taler med. Det skal vi vende op og ned på, så vi hver gang begynder med mennesket, og så kobler udfordringer på,” siger hun.

Databaseret ledelse – med nye data

For Rie Perry handler det om at tune hele sin organisation ind på den nye måde at forstå borgeren og hans eller hendes behov på. Der er altså tale om innovation på systemplan, systeminnovation.

Derfor begynder hun med sin egen rolle som topleder.

”Jeg er jo den, der sidder inde i organisationen og sætte gang i initiativer, så vi får flyttet vores praksis helt ude hos den enkelte medarbejder,” siger hun.

Her begynder hun at tale om tillid og om at udvide den enkelte medarbejders rum til at træffe selvstændige beslutninger sammen med en borger.

Hvis I lægger flere beslutninger ud til medarbejderne, må der også være noget med de ting, I måler på?

”Når vi beder medarbejderne udvikle nye måder at møde borgeren på, så nytter det ikke, at vi kommer efter dem, når det ikke virker efter hensigten. Medarbejderne skal være trygge i deres nye rolle og ikke være bange for sanktioner,” siger Rie Perry og fortsætter:

”Jeg skal som topleder turde tro på, at medarbejderne løser opgaverne bedst sammen med borgerne, og at løsningerne kan være forskellige fra borger til borger.”

Den tilgang kan hurtigt lide skibbrud, hvis medarbejderne og deres ledere fortsat skal indrapportere de samme data i systemet som i dag.

”Jeg tror på databaseret ledelse, men i dag kigger vi på de forkerte data. Vi holder øje med, hvor mange aktiviteter vi sætter i gang, men ikke på borgerens udvikling eller progression. Vi skal måle på progression, på den bevægelse, vi er med til at sætte i gang hos den enkelte borger. Det kræver, at vi gentænker, hvad vi skal måle på, og hvilke data vi vil samle ind,” siger Rie Perry.

I sit arbejde med at flytte fokus for sig selv og de 7.000 medarbejderes indsats skæver Rie Perry blandt andet til erfaringer fra Storbritannien.

Her har organisationen Pause arbejdet med kvinder, der får tvangsfjernet deres barn. Hidtil har de britiske sagsbehandlere fokuseret på barnet og barnets tarv, og ikke systematisk hjulpet kvinden til et bedre liv. Det er her, Pause og deres medarbejdere sætter ind. Og det er blandt andet den tilgang, der inspirerer Rie Perry. Se interview med Sophie Humphrey her.

Op på talerstolen – ned i laboratoriet

For Rie Perry handler det om at udstikke en retning, så det ned gennem alle fire ledelseslag står krystalklart, hvor hun gerne vil have, at kommunen som organisation bevæger sig hen.

Hvad er din opgave som lederen helt oppe i toppen?

”Jeg skal formidle den nye retning, så det tydelige billede af Næstved Kommunens tilgang kommer frem inde i hovedet på alle de medarbejdere, der arbejder fire led fra mig,” siger hun.

Men det er ikke kun i toppen, fra Rie Perrys talerstol, at den nye retning skal defineres og formuleres.

”For at fremme den her omstilling er jeg nødt til at have nogle hjælpere rundtomkring i organisationen. Jeg tror, vi skal oprette det, man kunne kalde laboratorier, som skal arbejde med nye måder at samarbejde med borgerne på,” siger hun.

Det skal helst være sådan, at medarbejderne på Rie Perrys små laboratorier skaber resultater sammen med borgerne, resultater, som borgerne selv oplever som en succes.

”Vi skal skabe nogle succeshistorier og gennem dem udvikle en helt ny fortælling om den måde, vi som kommune møder borgerne på,” siger hun.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu