USA og EU står over for hinanden i et voldsomt geopolitisk drama om Europas fremtidige energiforsyning fra Rusland – med Danmark i en central birolle.

Sagen handler om den 1.230 kilometer lange gasrørledning Nord Stream 2 fra Sankt Petersborg til Nordtyskland. Der var lagt 1.070 kilometer af rørledningen, da arbejdet blev stoppet meget abrupt i december 2019 efter pres fra amerikansk side.  Siden er det ikke lykkedes russerne at komme videre med projektet.

Projektets oprindelige pris var ifølge det i Schweiz indregistrerede Nord Stream AG sat til 9,5 milliarder euro. Nord Stream AG er ejet af det russiske statsselskab Gazprom. Nord Stream har tidligere oplyst, at otte måneders forsinkelse af projektet i forbindelse med dansk myndighedsbehandling betød ekstraomkostninger på 600 millioner euro. Den aktuelle forsinkelse må således logisk set koste mindst det samme, således at den samlede projektpris nu må være betydeligt over 10 milliarder euro.

Det er den amerikanske lov ‘Protecting Europe’s Energy Security Act’, som gør det muligt at straffe selskaber, der hjælper Rusland med at bygge energiinfrastruktur, der efter USA’s opfattelse svækker Europas forsyningssikkerhed og ’skader USA’s nationale sikkerhedsinteresser’, som det fremgår af det amerikanske

Hård amerikansk kurs

Amerikanerne er gået hårdt til værks i sagen, hvilket ejeren af projektets hovedentreprenør, den hollandske milliardær Edward Heerema, har bekræftet i et interview med hollandsk radio. Ifølge Heerema fik hans selskab Allseas, der er verdens førende inden for lægning af rørledninger til havs, i december 2019 besked på at stoppe arbejdet øjeblikkeligt, selv om man kun manglede to ugers arbejde.

“Vi blev advaret af amerikanerne om, at vi skulle forlade stedet øjeblikkeligt. At vores skibe ikke havde tilladelse til at blive,” sagde Heerema.

Siden er sagen eskaleret yderligere i først juli og siden oktober 2020, hvor amerikanerne har udvidet sanktionerne til at gælde også rådgivere og forsikringsselskaber. Hver gang den amerikanske regering strammer sanktionerne, opdateres oplysningerne på udenrigsministeriets hjemmeside www.state.gov.

Den danske rådgivende ingeniørkoncern Rambøll har samarbejdet med den russiske gasindustri om rørledninger via Østersøen til Tyskland i mere end 20 år. Rambøll ønsker ikke at kommentere, hvorvidt samarbejdet med russerne om Nord Stream 2 fortsætter. Eller om Rambøll, ligesom virksomheder og myndigheder i blandt andet Tyskland og Norge, har mærket de amerikanske myndigheders stærke engagement i sagen.

De republikanske senatorer Ted Cruz, Tom Cotton og Ron Johnson skrev således et brev til borgmesteren i byen Sassnizt på den nordtyske ø Rügen, hvor man truede med , hvis Sassnizt lagde havn til skibe involveret i færdiggørelsen af Nord Stream 2. Brevet kan læses på Ted Cruz’ hjemmeside i det amerikanske senat.

Norske DNV GL, der leverer certificering til Nord Stream, skriver i en mail til Mandag Morgen, at man fortsat har kontrakt med Nord Stream vedrørende projektet, og at man i øvrigt ’vedblivende er i tæt kontakt med US State Department om eksisterende amerikanske sanktioner’.

De amerikanske trusler er i øvrigt så effektive, at Nord Stream næsten et år efter afbrydelsen endnu ikke er klar til at gå videre med arbejdet. Før dette kan ske skal selskabet i øvrigt have grønt lys fra både Søfartsstyrelsen og Energistyrelsen i Danmark, eftersom arbejdet er afbrudt i dansk farvand.

Europæisk frustration

Det håndfaste amerikanske ’energidiplomati’ i Nord Stream-sagen har vakt irritation i Tyskland og i EU. Tysklands udenrigsminister Heiko Mass har trodsigt udtalt til Süddeutche Zeitung, at ingen andre lande skal diktere EU’s energipolitik. Tyskernes problem er imidlertid, at der i en række europæiske lande og i Europa-Parlamentet er stor modstand mod Nord Stream 2. Nogle mener, at det styrker den autoritære Vladimir Putin, mens andre mener, at det modarbejder omstillingen til vedvarende energi.

Martin Lidegaard, radikal formand for Udenrigspolitisk Nævn, ønsker ikke at kommentere den konkrete sag vedrørende Rambøll. Men han siger:

”Det er ikke rimeligt, at store magter udøver den slags pression. For et lille land som Danmark er det svært. Omvendt forstår jeg også amerikanernes frustration. Og jeg undrer mig virkelig over, at man i Tyskland har undladt at bruge Nord Stream 2 til at stille nogle betingelser over for Rusland. Det er meget mærkværdigt – selv om jeg på alle mulige måder har den største respekt for Tyskland og for kansler Angela Merkel.”