Analyse af 

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Design af fremtiden

Design handler om meget andet end at formgive produkter.

I dag bruges designtænkning som en metode til at skabe løsninger – lige fra nye forretningsmodeller til forbedring af det offentliges tjenester og udvikling af nye samarbejdsformer til at møde samfundets store udfordringer.

Mandag Morgen udvider nu dækningen af design med en række indlæg fra Danmarks førende designtænkere.

Tidligere artikler

Brug science fiction som værktøj til innovation

Krisen skaber grobund for innovation og redesign

Af Martin Sønderlev Christensen,
Institutleder, Institut for Visuelt Design, KADK 

Coronakrisen var i sin tidligste fase, da sundhedsminister Magnus Heunicke (S) hev den nu verdenskendte knæk-kurven-graf frem under et pressemøde.

Det blev et lysende eksempel på styrken i en god visualisering.

Grafen, som først blev lavet til en artikel i The Economist, viser ikke nødvendigvis eksakt, men meget illustrativt, at indsatsen med at lukke samfundet ned har til formål at sikre, at sundhedssystemet ikke overbelastes.

En svær argumentation gav pludselig mening, og grafen blev den håndgribelige forståelsesramme for kampen mod den usynlige virus. 

Coronakrisen har aktualiseret det faktum, at evnen til at bruge og forstå data bliver en stadig vigtigere kompetence, i takt med at både vores samfund og vores hverdagsliv i stigende grad skaber data og bliver drevet af data.

Den voksende strøm af data kalder på en form for data literacy, en læsefærdighed, vi ikke, som andre læsefærdigheder, har udviklet og uddannet os nok i. Selv om vi burde.

For visualisering og grafisk design virker. Tænk blot på FN’s verdensmål. Hvor ville verdens opmærksomhed om SDG’erne have været i dag, hvis ikke den svenske designer Jakob Trollbäck havde taget visualiseringsopgaven på sig? Han tog bunker af FN-dokumenter og svært formulerede resolutioner og udkrystalliserede det i 17 enkle navne og en grafisk identitet, som i dag bæres på enhver regeringsleders eller topchefs jakkesæt.

En vej gennem kaos

Trollbäck kalder i øvrigt ikke sit arbejde for branding, men wayfinding i kompleksitet. I en stadig mere kompleks verden består grafisk og visuelt arbejde i at gøre det komplekse simpelt og forståeligt. Man kan diskutere, om man synes designet er flot, men det er indiskutabelt, at den visuelle formgivning er afgørende for at målene i det hele taget er kendte. Dette samme gælder for knæk-kurven-grafen for spredningen af coronavirus. Det vigtige er ikke om illustrationen er fuldstændig eksakt, men at den forklarer noget meget komplekst på en simpel måde.

Også på andre måder har coronakrisen givet os et lynkursus i visualisering og fået os til at se på grafer og data. Vi ved nu, hvordan en eksponentiel udvikling ser ud og føles. Vi følger udviklingen af smitte- og dødstal, når røde cirkler blusser op på landkort, eller når kurver stiger eller flader ud i plateauer – som var det simple sportsresultater. 

Distanceret fra virkeligheden

Det er måske ikke kun godt. For på samme måde som børsmægleren bliver distanceret fra virkeligheden ved kun at se på abstrakte kurver og modeller, kan vi med data behændigt distancere os fra realiteterne. Data skjuler let den virkelige virkelighed for os med decimalers nøjagtighed og opdateringer hvert sekund. 

Betyder det, at vi skal bruge data mindre? Nej, vi skal netop kigge på, hvad data fortæller os, og vi skal formgive data, så de taler til os. 

For data er jo netop et sprog, der forholder sig meget konkret til skalaer og størrelse – noget i forhold til noget andet – og til udviklingen over tid. Data er ikke kun til for de hårde og kvantitative videnskaber. Data kan formgives og være en ressource til at skabe menneskelig mening.  

Den nu afdøde statistiker Hans Rosling var kendt for sine fabelagtige datavisuelle gennemgange af verdens tilstand. Rosling viste os, at statistik ikke bare skal og kan vise en objektiv sandhed, men at data og statistik også kan fortælle en historie og vise os muligheder.

Rosling står naturligvis ikke alene i dette. Grafisk design og informationsdesign har en lang historie, der er fuld af eksempler på, hvordan vi skal arbejde med at præsentere data – fra Edwards Tuftes grundlæggende stramme visuelle systemer til Georgia Lupis humaniserede tilgang. 

Behov for dataæstetik

På Institut for Visuel Design – og på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering har vi sat datavisualisering højt på dagsordenen, fordi vi mener, det bliver et centralt materiale at arbejde med og skabe bedre løsninger gennem. 

Vi forsker i, hvordan vi kigger på data, og vi undersøger, hvordan data kan præsenteres, så det ikke bare er tal, men også fortællinger, som giver mening. Vi ser data som noget, der skal formidles og formgives.  

Der tales i disse år meget om dataetik, om hvad vi indsamler, og hvad data bliver brugt til, og naturligvis om, hvem der ejer data. Vi nedsætter råd og nævn for at diskutere og nå frem til standarder. Det er vigtigt.

Men måske vi også skulle fokusere på, hvordan vi behandler, visualiserer og viser data, og opstille krav og principper for det, vi kunne kalde dataæstetik.

Jeg taler ikke for at gøre grumme og ubehagelige tal kønne og lækre, at æstetisere over katastrofen, men om at visualisere data på måder, hvor vi forstår dem bedre.

For hvis vi skal forandre os, skal vi forstå hvorfor og hvordan. Forståelse kommer før handlinger, i hvert fald hvis handlinger skal give mening. 

Omtalte personer

Hans Rosling

Professor i international sundhed ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Karolinska Institutet


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu