• Morten Thyme Rasmussen ·

    Spændende øvelse omkring intention og tillidsbaseret ledelse

    Hej Lars,

    Gode pointer om en svær rejse.
    Spændende øvelse omkring intention og tillidsbaseret ledelse. Jeg vil dog gerne perspektivere den lidt da jeg synes den mangler noget helt essentielt.

    Generelt ift. den svære værdiarena så synes jeg mange starter på det forkerte ben og tager for givet vi forstår det samme. Her ligger kimen til mange misforståelser for ord er ikke neutrale. Kloge ord siger "med begreber begriber vi verden". Hvis det præmis købes så skal vi starte med et sikre et fælles sprog inden vi går ind i dialogarenaen om værdier fx. tillid.

    For at det kan blive konkret snak der handler om mere end; "jeg synes, jeg føler og jeg oplever" kan det faciliteres med 3 blikke. Summen af den dialog kan give en ny fællesmængde for den efterfølgende dialog og udlevelse af værdihandlinger i den daglige gøren og væren - så der både opstår opgave og social kohæsion.

    De 3 spørgsmål der også kaldes troperne (græsk for at vende sig mod dig selv) er som jeg oplever det, alene i deres laserskarpe perspektivformuleringer, foregribende i deres samskabelse. På den måde fungerer de som en slags ’kickstarter’ til at samtale og forstå ords og begrebers betydning.

    Troperne centrerer sig om de 3 spørgsmål og kan tilpasses andre værdiord som fx tillid:
    • Hvad vil det sige at være et 'tillidsfuldt menneske overfor andre?
    • Hvad vil det sige at modtage andre menneskers tillid?
    • Hvad vil det sige at være et tillidsfuldt menneske overfor sig selv?

    Jeg vil påstå at det er først, når når alle har svaret på spørgsmålene og at det har været drøftet, at der er et fælles sprog at tale og handle videre udfra. Alt før det er at foregøgle, at vi taler om og forstår det samme. Det er helt sikkert at det gør vi mennesker ikke. Lidt populært sagt siger andre kloge ord, at der ikke findes én virkelighed - det er noget vi forhandler os frem til.