• Nikolaj Blinkenberg Willadsen · Fredløs Liberalist

    DET ER UDANSK AT VÆRE EN VINDER!

    I disse dage har vi meget travlt med at definere hvad danskhed er - frikadeller med sovs og kartofler - Rødgrød med fløde synes at være vigtigt, men vi glemmer helt den danske tabermentalitet - janteloven.
    Janteloven har ellers en masse gode sider. I en viderkultur ville man bruge Janteloven til at sikre, at vinderen ikke hævder sig på sin modstanders bekostning. At man er en god vinder. Hylder sin modstander og siger tak for kampen. I Danmark bruger vi Janteloven til at sige, "Ja ja pomfrittes, slap nu á, du skal ikke tro du er noget!" Det er tabermentalitet!

    Jeg er gammel sportsmand og konkurrencemenneske til fingerspidserne - det ved de fleste der kender mig. Jeg har vundet 10 DM guld i alpint skiløb i veteranklassen de sidste 12 år - til trods for at mine knæ er slidt op, og jeg har som klubtræner fostret flere landsholdsløbere end der jeg tælles på to hænder. Jeg er typen der vil kæmpe til det smager af blod i munden.
    Jeg hørte engang Arne Nielsson tale om vindermentalitet. Jeg var på et lederkursus i DONG Energy, hvor jeg var del af en corporate talent pool. Alene det at jeg fremhæver at jeg var udvalgt til Corporate Talent Pool er udansk, men jeg er ikke bange for at nævne, at jeg hele tre gange har været en del af Corporate Talent Pool - i tre forskellige virksomheder. ja, jeg er meget udansk!
    Arne Nielsson​ startede sit foredrag med at opremse alle de ekstremt mange Danmarksmesterskaber, VM- og OL-medaljer han havde vundet. Folk klappede ikke, men kiggede skævt til hinanden. Dernæst snakkede Arne Nielsson dygtigt og inspirerende om hvordan man opbygger en vindermentalitet. Om hvordan man som hold og holdkammerat hylder konkurrencen og fejrer sine successer. Om hvordan en individuel sport kan blive en holdsport med den rette vindermentalitet. Da han var færdig med sit foredrag klappede alle. Selv Jante der havde opdaget, at det godt kan være dansk at være en vinder.

    Alt dette kom jeg til at tænke på da jeg læste artiklen.
    Jeg kom også til at tænke på EM i 1994 og hele euforien omkring at være en del af vinderholdet. "Vi vandt", sagde alle, selvom det vel strengt taget var drengene på grønsværen der vandt. Det var gode tider!
    Vi så en lille snært af det samme da kvinderne fik sølv til EM i fodbold, men gassen gik hurtigt af ballonen. Måske fordi en af stjernerne ikke var rigtig dansk. Altså ifølge den danskhedsdebat som Dansk Folkeparti​ har dikteret siden Anders Fogh Rasmussen cementerede blokpolitikken og gjorde os til vores egne fjender ved at invitere DF ind i politik som et parlamentarisk grundlag.

    Alt dette kom jeg til at tænke på, da jeg læste artiklen. Det er udansk at være vinder i liberalistisk omvendland, men skulle vi ikke prøve at være vindere igen. Vi er det allerede på integrationen...