• Johnny F. Andresen ·

    Kurt Wissendorf Møller

    Et indlæg bliver ikke mere korrekt fordi man har en politisk holdning der gerne skulle være korrekt.

    De 33 milliarder er 2014 tal, og tæller for ikke-vestlig indvandring, og tallet er således steget siden med ca. en milliard om året. I 2018 beregner man det til 38 milliarder.

    Og hvorfor så ?

    Lav tilknytning til arbejdsmarkedet er svaret.
    Kun halvdelen af gruppen af ikke-vestlige indvandrere mellem 24-64-årige er i arbejde. For personer med dansk oprindelse er 80 procent af de 24-64-årige i job.
    Finansministeriet påpeger, at en stor del af udgifterne til indvandreres efterkommere skyldes, at mere end 80 procent er under 25 år og dermed er i en gruppe, der i overvejende grad ikke er kommet ud på arbejdsmarkedet og betaler skat.
    Blandt de ikke-vestlige efterkommere er ca. 91 pct. af personerne under 30 år.

    Forskellige livsforløb
    Ifølge Berlingske, er dele af forklaringen på, hvorfor at de ikke-vestlige indvandrere giver minus på de offentlige finanser, at de ikke har samme livsforløb set ud fra en økonomisk betragtning som andre.
    Den gennemsnitlige dansker giver et minus de første 20 år af livet, men et plus i de år, man efterfølgende er på arbejdsmarkedet. Ved pensionsalderen går de igen i minus.

    For de ikke-vestlige indvandrere ser kurven anderledes ud.
    Denne gruppe er således i gennemsnit i minus konstant gennem hele livet på alle alderstrin.
    Forklaringen er at de ikke-vestlige indvandre ikke i ligeså høj grad er på arbejdsmarkedet og dermed heller ikke betaler skat.
    Ifølge ministeriets analyse vil de offentlige finanser hypotetisk blive forbedret med omkring 20 milliarder kroner, hvis beskæftigelsesfrekvensen for efterkommere og indvandrere kommer op på niveauet for personer af dansk oprindelse.

    At flere indvandrer er i arbejde er ganske simpelt ikke rigtigt.
    For det første er der problemer med, at mange indvandrer/flygtninge fra ikke-vestlig lande, ikke har den tekniske forståelse som gør at de kan trives på en teknisk uddannelse. Desuden har deres skoletid været præget af fravær og manglende begavelse. Ifølge PISA er ikke-vestlige indvandrer ca 2-3 point i karaktere skalaen bagefter vestlige studerende og skoleelever.
    Særlig drengene er et problem.
    Den sociale adfærd spiller også ind. Mange ikke-vestlige drenge kan ikke affinde sig med krav om lektier og autoriteter som fortæller dem hvad de skal.
    Pigerne klarer sig bedre og bliver i højere grad optaget på uddannelserne, men det meget faste muslimske familiemønster får mange af disse kvinder til at falde fra igen. Det kræver meget villige og forstående forældre at gennemføre en uddannelse.

    Det arbejde der refereres til, er gerne praktik arbejde i supermarkeder, men det er midlertidige jobs som gerne ender med, at man kommer tilbage på offentlige ydelser.
    Grundfos har i 2017 udtalt, at indvandrer/Flygtninge ganske simpelt ikke er uddannelses- og jobparate endnu.
    De har ikke forståelsen for dansk arbejdsmoral og ser modstand mod deres person, når det bliver for krævende.

    Der er naturligvis undtagelser, og dem skal vi som være glade for. Men de er få.
    Dem vi ser mest til er blandt andet dem der gemmer sig i parallelle samfund hvor de kun skal stå til ansvar for deres forældre og inden for egne rækker.
    Samfundet udenfor er en udfordring de ikke formår.

    Ja, antallet er faldet stærkt, og heldigvis for det, men det hjælper ikke på, at vi stadig har en stor byrde med dem der nu har været her i 4 generationer.
    Tendensen er mere, at de unge bliver mere radikaliserede og fastholder deres egen kultur i modsætning til at tage det danske samfund til sig. Det giver gnidninger som ikke umiddelbart kan løses.