• Kurt Wissendorf Møller ·

    Kære Erik Rasmussen

    Du er jo i en position, der kan få det til at ske, så bortset fra, at jeg får kvalme af ordet disruption, så er jeg helt med på at støtte nedsættelsen af en forsamling, der arbejder med de problemstillinger, du nævner.
    Skulle jeg tilføje en ting, der er lidt mere præcis end at tilpasse demokratiet til fremtiden, vil det være, som jeg har skrevet om ovenfor, at få gennemanalyseret, om det er det repræsentative demokrati i den nuværende form, der faktisk er problemet.
    Som du kan se, foretrækker jeg ordet forsamling, snarere end et råd.
    Råd kan man overhøre, fordi de bare giver råd. Forsamlinger kan man kun overhøre, hvis de ikke har noget at berette.
    Men det du foreslår som et disruptionsråd vil jeg gerne forstærke til en Grundlovgivende Forsamling, da det er det, der i sidste ende må komme til at ske, hvis det ikke bare skal være endnu et slag i luften.
    Så skriv mig endelig på listen som interesseret, hvis du mener, vi skal realisere arbejdet med at sikre et eller andet demokratis fremtid.