• Kurt Wissendorf Møller · Møller

    Henrik Glensbo.....

    ....peger på et væsentligt problem. Hidtil har pointen været at behovet for kontinuitet skulle sikres gennem stabilt lederskab, hvorfor konkurrence om, hvem der kan sidde længst blev understøttet.
    I dag ligger kontinuiteten i selve systemet i og med at modsætningerne i samf, dvs. klassesamfundet er trådt tilbage. Som Thomas Nielsen påpegede har arbejderklassen sejret sig ihjel.
    Koblet sammen med, at Danmark i dag er indlejret i en global verden, der i det væsentlige bestemmer politikkens retning, er det danske folketing reduceret til et amtsråd, der må forvalte landet efter de forventninger, der kommer til os udefra.
    Sådan har det altid været, men det stadig tættere globale fællesskab tager mere og mere magt ud af grundlaget for en hvilken som helst regerings muligheder.
    Denne situation stiller to spørgsmål som vi indtil videre ikke har fundet svaret på.
    1. Har vi brug for kontinuiteten i ledelsen af landet, som vi har hævdet nødvendigheden af hidtil, eller er det i virkeligheden fuldstændig ligegyldigt?
    2. Har vi brug for et amtsråd på 175 medlemmer, eller kan det halve gøre det?
    Den politikerlede, der jævnligt henvises til, hænger efter min mening tæt sammen med de ovennævnte spørgsmål.
    Løsningen kan ikke præsteres af politikerne selv.
    Spørgsmålet kan kun besvares af vælgerne.