Værdibaseret grønomstilling, pisk eller gulerod

Jeg forstår argumenterne fra begge lejre, men der er ingen fra disse lejre der forstår jordens argumenter. Borgerne vil gerne have billige transportløsninger og regeringerne vil gerne have skatter ind via afgifter. Som samfund kommer vi til at ændre den generelle styringsmodel for afgifter og skatter til velfærd.

Selvfølgelig vil ændringerne i Frankrig ramme de laveste i samfundet hårdest, når der kommer en generel afgiftstigning, dette er der ikke noget nyt i.

Hver gang jeg skal snakke grønomstilling med forskellige personer, pointere jeg altid, at det er vigtigt at der skabes et formål, hvor de personer, som bliver påvirket af den grønne omstilling får et værdibaseret argument, som er i øjenhøjde med dem - et de forstår. Argumentet "at det er vi nødt til for at jorden ikke skal gå under" er for højtflyvende og ukonkret til at de kan relatere til det, med mindre at man er miljøaktivist.

Når dette er sagt, vil denne omstilling være nødvendig, og jo, den vil påvirke arbejdspladser i f.eks. kulindustrien med flere, når vi ikke længere vil bruge kul til energiudvinding. Men her er det regeringernes opgave at flytte folks kompetencer fra en industri over i en anden. At skabe et nyt værdigrundlag for dem.
Når Volvo i 2019 ikke længere ønsker at producere biler med en forbrændingsmotor eller når VW i 2025 tilslutter sig samme agenda, vil bilerne alt andet lige blive væsentlig dyrere, hvilket først og fremmest vil ramme de laveste indkomster i samfundet.

Jeg er af den opfattelse, at det kun er muligt at lave en forandring via en værdibaseret omstilling, ellers bliver resultatet, at borgerne kun vil kunne forstår vigtigheden af en grønomstilling når katastrofen er sket. Med katastrofer mener jeg dem som vi ser på film.

Det er utrolig svært at gøre det nærværende og betydningsfuldt for den almindelige borger.