Screenshot 2017-04-05 kl. 16.19.27

MM-RAPPORT

Sundhed i skyen – et kig ind i den digitale fremtid på sundhedsområdet

Hvad betyder den digitale revolution for sundhedssektoren i Danmark? Dette inspirationsoplæg dykker ned i de vigtigste tendenser og diskuterer perspektiver for borgere, sundhedsprofessionelle og politikere.

Professionelle sundhedsundersøgelser via en app på telefonen. Operationer gennemført af læger, som befinder sig tusind kilometer væk. 3D-print af organer. Piller med en indbygget sensor, der indsamler informationer om hjerterytme, søvnrytme og kroppens øvrige reaktioner.

Det er nogle af elementerne i de kommende års digitale revolution, der radikalt vil kunne ændre den måde, vi som samfund og borgere forstår og håndterer vores sundhed på.

Dette inspirationsoplæg – udarbejdet for Danske Regioner – tegner konturerne af den digitale sundhedsrevolution og de konsekvenser, den vil få for borge­re, fagpersoner og beslutningstagere. Det beskriver også nogle af de politiske spørgsmål og di­lemmaer, som revolutionen i sundhedssektoren rejser.

Oplæggets vurderinger bygger på et omfattende skriftligt kildemateriale samt på baggrundsinterview med en række fagpersoner i og omkring den danske sundhedssektor.

Arbejder du med digital sundhed? Se også Mandag Morgens netværk for digital sundhed, hvor vi med oplæg fra offentlige og private aktører udforsker potentialerne i den digitale disruption af sundhedsområdet og drøfter mulighederne for at håndtere de nye udfordringer, den rejser.

 

Hent PDF