Der findes hundredevis af researchværktøjer på nettet med offentlige data, som du kan bruge til at faktatjekke påstande.

Her samler vi løbende op på nogle af dem, der udmærker sig ved at indeholde massive mængder af data, som du kan eksportere og behandle i for eksempel et regneark.

Fælles for alle databaserne er desuden, at de har dansk relevans, udbydes af det offentlige, er offentlig tilgængelige (digitalt) og gratis at bruge. Nogle ydelser kan dog koste penge.

Har du forslag til værktøjer, så skriv til os på tip@tjekdet.dk.

 


Statistikbanken

Danmarks Statistik deler ud af deres enorme mængder af data på hjemmesiden www.statistikbanken.dk.  Statistikdatabasen indeholder officiel statistik, som beskriver det danske samfund og er gratis at bruge. Data kan gemmes i mange filformater og vises som diagrammer eller landkort. Mange statistikker er beregnet på flere måder, og det er derfor vigtigt at læse beskrivelserne af de enkelte opgørelser, så de anvendes i den rette sammenhæng. Statistikbanken er nok en af de bedste danske sider til at faktatjekke påstande, der har udgangspunkt i tal om Danmark og danskerne.


OECD Data

Mens Danmarks Statistik i høj grad forholder sig til danske forhold og ikke sammenligner med andre lande, forholder det sig helt anderledes hos Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD) store databank, OECD Data.

Organisationen har 35 medlemslande, heriblandt Danmark. Men ofte kan man finde sammenligninger med helt op til 50 lande, fordi OECD også indsamler data fra såkaldte partnerskabslande. Det giver et rigtig godt grundlag for at se, hvordan Danmark klarer sig på mange områder. Det kan for eksempel være landbrug, nationaløkonomi, uddannelse, sociale forhold, arbejdsmarked osv.

En udfordring man ofte støder ind i er, at de nyeste data på et område ofte er to år gamle. OECD modtager nye data med en del forsinkelse.

Mange af de data, der vedrører Danmark, kommer fra Danmarks Statistik, men OECD inddrager også andre kilder.


Eurostat

Vil du gerne vide, hvilken region i EU der har det højeste BNP pr. indbygger? Hvor mange mennesker der bor i de enkelte EU-lande? Om EU-landene eksporterer mandler til Tunesien og Egypten?

EUs statistiske kontor, Eurostat, giver offentlig adgang til en lang række data om medlemslandene. Kontoret indsamler normalt ikke selv data, men modtager dem fra medlemslandene. Det betyder også, at Eurostat er nødt til at behandle de enkelte data, så de bliver sammenlignelige på tværs af EU-medlemslandene. Derfor kan man godt komme ud for, at nogle data ikke umiddelbart ligner de nationale opgørelser.

Eurostats tabeller indeholder som regel data for de 28 individuelle EU-lande samt for grupper af lande (fx Eurolande) og i visse tilfælde også kandidat- og EFTA-lande samt USA og Japan.

Data kan eksporteres og viderebehandles i for eksempel et regneark.


De Kommunale Nøgletal

Skal du i dybden i kommunernes og regionernes budgetter? Social- og Indenrigsministeriet står bag databasen De Kommunale Nøgletal, hvor man kan søge og sammenligne kommunernes budgettal som for eksempel skat, gæld, likviditet, personaleforbrug, sociale forhold osv. Der er data helt tilbage til 1993 og basen opdateres løbende. Data kan vises i tabeller, grafikker og kan naturligvis også eksporteres til for eksempel regneark.


MMdata

“Statistik og data om det vi skriver om”. Sådan lyder sloganet for Mandag Morgens databank MMdata, der indeholder hundredevis af grafikker med data inden for mange forskellige fagområder. Du finder typisk statistikker inden for digitalisering, velfærdssamfundet, disruption, arbejdsmarkedet, bæredygtighed, politik, ledelse, sundhed og uddannelse. Data kan eksporteres til et regneark, og klikker man på en grafik, vil man typisk kunne finde uddybende tekst om grafikkens indhold, samt henvisninger til artikler fra Mandag Morgen, hvor data behandles journalistisk.


SIRKA – Regionernes og Kommunernes Løndatakontor

Er du på jagt efter lønniveauerne i det offentlige? SIRKA er en offentlig tilgængelig database fra Regionernes og Kommunernes Løndatakontor. Den indeholder mange specifikke data om lønniveau, lønspredning, lønudvikling, særydelser, antal ansatte, beskæftigelsesgrad, personaleomsætning, årsstatistik og fravær inden for den offentlige sektor. Data kan nedbrydes på konkrete stillingsbetegnelser, køn, anciennitet, overenskomster og afgrænses geografisk mv.  Der er utallige og avancerede muligheder for at behandle data, der til slut i øvrigt kan eksporteres til regneark. Det er altid værd at sikre sig, at man nu også forstår de opgørelsesmetoder, som et eventuelt dataudtræk er basret på. Man kan meget nemt komme til at lave konklusioner, der ikke holder i virkeligheden eller som er mangelfulde.


Jobindsats.dk

STAR, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, tilbyder mange data om ikke mindst de offentlige sociale ydelser fordelt på adskillige grupper af typer og modtagere. Du kan for eksempel indhente data om dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalidering, integrationsydelse, sygedagpenge, ressourceforløb, ledighedsydelser, fleksjob, førtidspension mv. På flere af områderne er der mulighed for at selektere data på antallet af personer, grupper og konkrete udgifter. Databasen er et stærkt værktøj, når du vil finde tal og statistikker, der vedrører arbejdsmarkedet, samt det offentliges forbrug af penge til sociale ydelser.


CVR – Det Centrale Virksomhedsregister

CVR-databasen er statens stamregister for virksomhedsoplysninger. Du kan søge på virksomheder og finde CVR-numre, ejerforhold, adresser og virksomhedsform m.m. I registret kan du også finde oplysninger om branche, antal medarbejdere, virksomhedens produktionsenheder og økonomiske nøgletal – og om virksomheden fortsat er aktiv, nedlagt eller måske endda under konkursbehandling. Værktøjet er et godt redskab, når du søger oplysninger om danske selskaber.


Tinglysning.dk

Tidligere var Tinglysningsrettens oplysninger lukket land rent digitalt. I dag forholder det sig helt anderledes. På tinglysning.dk er der adgang til Tingbogen, hvor man finde ud af, hvem der ejer en konkret ejendom, kreditorrettigheder i form af pant og udlæg mv. og servitutrettigheder på ejendommen. Her noteres også konkurs, dødsbobehandling ved bobestyrer og andre offentligretlige noteringer vedrørende ejendomsretten til fast ejendom. Der er også adgang til Bilbogen, hvor man undersøge, hvorvidt der er gæld i en bil (pant). Endelig er der også adgang til de to databaser Andelsboligbogen og Personbogen.


Nationalbankens Statistikbank

Danmarks Nationalbanks Statistikbank indeholder Nationalbankens finansielle statistik, dvs. detaljeret statistik om balancestatistik for penge- og realkreditinstitutter, betalingsbalancens finansielle poster, Danmarks aktiver og passiver over for udlandet, direkte investeringer ind og ud af Danmark, finansielle konti, investeringsforeningsstatistik, Nationalbankens udlånsundersøgelse, rentestatistik for penge- og realkreditinstitutter, udenlandske porteføljeinvesteringer og værdipapirstatistik. Går din research i retning af det nationaløkonomiske, er der altså her en guldgrube af data at hente. Data kan gemmes i mange filformater og vises som diagrammer.

Databasen er gratis at bruge, men kræver, at du opretter en profil.


Databank fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Databanken er ministeriets offentlige database med nøgletal om uddannelser i Danmark. Databanken indeholder detaljeret uddannelsesstatistik på tværs af det danske uddannelsessystem fra grundskole til ph.d og voksenuddannelser. Det kan for eksempel være tilgangen af elever til forskellige uddannelser, antal fuldførte elever, fuldførelsesprocenter og karakterer i grundskolen og gymnasiet. Data kan nedbrydes på forskellige baggrundsvariable (køn, alder, geografi osv.).

Databanken er også et dynamisk værktøj, hvor man selv kan opbygge tabeller. Alle har gratis adgang til databanken. Der kræves ikke login.


 

 

Har du forslag til databaser, du synes, vi skal tage med på listen, så skriv til os på emailadressen tip@tjekdet.dk

Der skal være tale om en database, hvor man som bruger kan finde samfundsrelevante rådata. Den skal være offentlig tilgængelig og gratis for brugerne.