3563801847

VI TJEKKER

“Danmark har verdens højeste skatter! Nej vi har ej! Jo vi har! Nej…”

Er danskerne det hårdest beskattede folk i verden? Mandag Morgen præsenterer 20 forskellige måder at måle skattetrykket på. Og det er langtfra alle opgørelsesmetoder, der udråber danskerne til den mest skatteplagede befolkning.

SF’s formand Pia Olsen Dyhr foreslog mandag et såkaldt ”velfærdsbidrag”, der skulle hæve bundskatten med 0,21 pct. Forslaget blev straks afvist af bl.a. Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen.

Vi har det hårdest beskattede arbejdende folk i verden, og dem vil SF nu øge trykket på. Det vil vi ikke” lød det fra ordføreren.

Men er danskerne det hårdest beskattede folk i verden? Mandag Morgen har kortlagt 20 forskellige måder, som Finansministeriet og Skatteministeriet måler skattetrykket på.

LÆS OGSÅ: Dramatisk opgør om blå skattereform venter

Danmark er helt i front på ren indkomstskat

En metode til at sammenligne skattetryk, er at se på, hvor stor en del af den samlede lønindkomst en gennemsnitlig skatteyder betaler i skat i forskellige lande. På Skatteministeriets hjemmeside findes en opgørelse, der tager afsæt i netop den metode. Opgørelsen bygger på tal fra OECD’s skatterapport ”Taxing Wages”, der udkommer én gang om året.

Ser man alene på indkomstskatten, står det klart, at danske skatteydere isoleret set har forholdsvist høje indkomstskatter. Lavtlønnede danskeres gennemsnitsskat er med 33,6 pct. af lønnen den højeste i OECD. Det samme gælder højtlønnede danskeres gennemsnitsskat, som med 41,9 pct. af lønnen også ligger højest.

Note: En højtlønnet er defineret som en person der tjener 167 pct. af gennemsnitsindkomsten i sit hjemland. I Danmark svarede det i 2014 til en månedsløn på 55.300 kr. før skat. En lavtlønnet er defineret som en person der tjener 67 pct. af gennemsnitsindkomsten i sit hjemland. I Danmark svarede det i 2014 til en månedsløn på 22.300 kr. før skat.  Data er for 2014 og for en enlig uden børn.

 

LÆS OGSÅ: Skattereform med bind for øjnene

Andre landes sociale bidrag vipper Danmark af førstepladsen

Det er dog misvisende alene at sammenligne skat på arbejdsindkomst. I en række europæiske lande skal lønmodtagere betale obligatoriske bidrag til sociale sikringsordninger, der ligesom indkomstskatten betales af lønindkomsten. Medregner man ikke de sociale bidrag, som befolkninger i andre lande betaler, fremstår det danske skattetryk højt.

Målt sådan udgjorde marginalskatten for højtlønnede danskere i 2014 56,2 pct. af lønnen. Ifølge Skatteministeriet svarer det til det 8. højeste skattetryk. For lavtlønnede danskere lå marginalskatten i 2014 på 40,1 pct. af lønindkomsten. De lavtlønnedes marginalskat var således den 4. laveste blandt de 21 OECD-lande.

Note: Den direkte skat refererer til de samlede skatter på arbejde – dvs. både indkomstskatter og lønafhængige skatter betalt af såvel arbejdstagere som arbejdsgivere. Gennemsnitsskatten betegner summen af de skatter, som en person på det pågældende indkomstniveau betaler i skat. Marginalskatten betegner ”skatten på den sidste tjente krone” for en person på det pågældende indkomstniveau. En højtlønnet er defineret som en person der tjener 167 pct. af gennemsnitsindkomsten i sit hjemland. I Danmark svarede det i 2014 til en månedsløn på 55.300 kr. før skat. En lavtlønnet er defineret som en person der tjener 67 pct. af gennemsnitsindkomsten i sit hjemland. I Danmark svarede det i 2014 til en månedsløn på 22.300 kr. før skat. Data er for 2014 og for en enlig uden børn.

 

Forbrugsskatter bør også tælles med

Det er dog heller ikke tilstrækkeligt alene at se den direkte skat i form af indkomstskatter og sociale bidrag. Hertil betaler lønmodtagere en række indirekte skatter og afgifter (som f.eks. moms), der trækker det såkaldt “sammensatte” skattetryk op i alle lande.

Opgør man skatten sådan, var den sammensatte marginalskat for højtlønnede danskere 67,6 pct. af lønnen. Dermed var de højtlønnedes sammensatte marginalskat den 6. højeste blandt de 21 lande i 2014, mens lavtlønnede danskeres sammensatte marginalskat i 2014 udgjorde 55,7 pct. af lønindkomsten. Det svarer til den 7. laveste sammensatte marginalskat i Skatteministeriets opgørelse.

Note: Den sammensatte skat refererer til de samlede skatter dvs. både indkomstskatter, lønafhængige skatter betalt af såvel arbejdstagere som arbejdsgivere og indirekte forbrugsskatter som f.eks. moms og afgifter. Gennemsnitsskatten betegner summen af de skatter, som en person på det pågældende indkomstniveau betaler i skat. Marginalskatten betegner ”skatten på den sidste tjente krone” for en person på det pågældende indkomstniveau. En højtlønnet er defineret som en person der tjener 167 pct.  af gennemsnitsindkomsten i sit hjemland. I Danmark svarede det i 2014 til en månedsløn på 55.300 kr. før skat. En lavtlønnet er defineret som en person der tjener 67 pct. af gennemsnitsindkomsten i sit hjemland. I Danmark svarede det i 2014 til en månedsløn på 22.300 kr. før skat. Data er for 2014 og for en enlig uden børn.

 

Skattetrykket målt som andel af BNP

En anden måde at måle skattetrykket på er ved at sammenligne, hvor stor en del af den samlede nationale økonomis værdiskabelse (dvs. BNP) staten kræver ind i skat. Den metode bruger Finansministeriet i et svar til Folketingets Finansudvalg fra juni i år.

Ifølge Finansministeriet havde Danmark i 2014 med 50,9 pct. Europas højeste samlede skattetryk målt som andel af BNP. Ministeriet gør dog opmærksom på, at Danmarks skattetryk i 2014 var ekstraordinært højt bl.a. som følge af fremrykningen af kapitalpensionsbeskatningen. Når skattetrykket “normaliseres” i 2017 vil det ifølge Finansministeriet falde til 45,4 pct. af BNP. Det svarer til Europas 4. højeste skattetryk.

LÆS OGSÅ: Seks myter om det danske samfund

Men også i denne opgørelse kan det være nyttigt at sondre imellem skattetrykkets forskellige komponenter dvs. indkomstskatten, de sociale bidrag og de indirekte forbrugsskatter som f.eks. moms. I en international sammenligning skiller Danmark sig mærkbart ud. Dels er Danmark det land, hvor skatterne på indkomst med 33,4 pct. udgør den største andel af BNP. Dels er Danmark det land, hvor de sociale bidrag med 1,1 pct. af BNP er lavest. Endelig kan man se, at de danske indirekte skatter (som f.eks. moms) er de 5. højeste og udgør 16,4 pct. af BNP.

BNP-metoden har sine svagheder

Men også den måde at opgøre skattetrykket på kan betragtes som et misvisende grundlag for sammenligninger imellem lande.

For det første må man ifølge Finansministeriet også tage højde for forskellige landes forskelligartede indretning af deres skattesystemer. Der er nationale forskelle på, om overførselsindkomster er skattefrie eller skattepligtige. I Danmark er overførselsindkomster skattepligtige, hvilket bidrager til billedet af et højt skattetryk. I andre lande gives i stedet offentlig støtte i form af skattefradrag med sociale formål og ikke direkte tilskud, hvilket også forrykker billedet.

Korrigerer man for det, “falder” det danske skattetryk med 4 pct.point til 46,9  pct. af BNP. Det svarer til Europas 2. højeste skattetryk, næstefter Frankrig, der med et korrigeret skattetryk på 47,5 pct. af BNP overtager Danmarks førsteplads.

LÆS OGSÅ: Hjorts konservative embedsmænd

For det andet gør Finansministeriet opmærksom på, at der på tværs af lande er forholdsvis stor forskel på finanspolitikkens langsigtede holdbarhed – dvs. i hvilket omfang der på langt sigt er balance imellem skatteindtægter og offentlige udgifter.

Faktorer, der kan udfordre holdbarheden i finanspolitikken, er f.eks. befolkningernes fortsat stigende levetid og renterne af den offentlige gæld. I nogle lande – herunder Danmark – kan det nuværende skattetryk allerede fuldt ud finansiere de fremtidige offentlige udgifter uden at forværre finanspolitikkens holdbarhed. I andre lande – som f.eks. Storbritannien – kan det ikke. Her er skattetrykket for lavt til at finansiere det offentlige forbrug. Med andre ord er det i internationale sammenligninger af skattetryk også vigtigt at tage højde for, hvor højt et lands skattetryk burde være, hvis dets offentlige finanser skal hænge sammen på lang sigt.

Korrigerer man for og hensynet til langsigtet finanspolitisk holdbarhed, så har Danmark et samlet skattetryk på 46,2 pct. af BNP. Det svarer til det 3. højeste skattetryk i Finansministeriets opgørelse.

For det tredje kan man korrigere for det særlige statistiske forhold, at indirekte skatter (som f.eks. moms) formelt medregnes i BNP-målet. Dvs., at de indirekte skatter optræder i både tælleren og nævneren, når man opgør det samlede skattetryk som andel af BNP. Korrigerer man herfor, stiger det samlede skattetryk i lande med høj varebeskatning (moms) som f.eks. i Danmark. Ved en BFI-korrektion (bruttofaktorindkomst) stiger Danmarks samlede skattetryk med 8,4 pct. Og korrigerer man for skattepligtige overførselsindkomster, skattefradrag, finanspolitisk holdbarhed og BFI, er det samlede danske skattetryk med 54,6 pct. af BNP det næsthøjeste i Europa.

Note: Skat af overførsler samt skattefradrag til sociale formål er baseret på 2011-data. ”Langsigtet holdbarhed” refererer til hvor meget den primære strukturelle saldo i udgangspunktet skal forbedres, for at stabilisere den offentlige gæld som pct. af BNP, når der også tages hensyn til udviklingen i de offentlige udgifter som følge af ændret demografi. For nærmere beskrivelse se Finansministeriets svar på spørgsmål nr. 286 (alm. Del) af 26. april 2016.


Efteråret 2016 byder på udfordrende forhandlinger om en ny skattereform. Find baggrund og fakta og følg vores dækning af forhandlingerne her.

Logo_MMdata