Det er stadig for dyrt at fejle

Spiliværksætter: Det er stadig for dyrt at fejle i Danmark

Vil vi have flere iværksættersucceser i Danmark, er vi nødt til at gøre det mindre risikabelt for den enkelte at fejle, lyder det fra en iværksætter, der har prøvet at satse hus og hjem – heldigvis med et positivt resultat.

Det er dyrt at fejle, og i Danmark er det så dyrt, at man kun har råd til at gøre det én gang. Men de færreste iværksættere lykkes i første forsøg. Derfor er det altafgørende, at det bliver gjort ”billigere” for iværksættere at fejle, så man hurtigere kan rejse sig og forsøge igen.

Sådan lyder erfaringen fra Steffen Grønning, adm. direktør i spilvirksomheden BetaDwarf. Og han ved, hvad han taler om.

”Som iværksætter skal man have lov at fejle flere gange. Men det er rigtig svært i Danmark,” siger han.

Virksomheden, der står bag spilsuccesen Forced, og som i øjeblikket ligger i forhandlinger om at komme i stald hos en af USA’s helt store spilfirmaer, har oplevet mere modvind end de fleste danske startups. At selskabet alligevel er nået til, hvor det er i dag, er sket langt mere på trods af end på grund af de danske forhold for iværksættere.

BetaDwarf blev stiftet i 2010 af en gruppe fattige medialogistuderende fra Aalborg Universitet, der ikke havde råd til at leje sig ind i et kontorlokale. Derfor flyttede de uden at spørge nogen om lov ind i et tomt lokale på universitetets campus, hvor de boede i syv måneder, mens de udviklede spil. Dermed kunne teammedlemmerne spare udgifterne til deres egen husleje, så udover computerudstyret blev lokalet fyldt med køleskab, mikrobølgeovn og senge.

”Det delte universitetet i to, hvor den ene halvdel af underviserne eller magten, om man vil, bifaldt, at vi var flyttet ind, mens den anden var meget imod,” husker Steffen Grønning

Men en dag gik den ikke længere. En professor skulle bruge lokalet til undervisning, og BetaDwarf måtte ud. Derfra gik turen videre til en lejet villa i Karlslunde, syd for København, hvor teamet fortsat både arbejdede og boede for at spare på omkostninger. Efter en indsamling via crowdfunding-platformen Kickstarter lykkedes det selskabet at skaffe penge nok til at fortsætte for en stund. De to stiftere måtte dog også hver især i banken og personligt hæfte for en mio. kr. til sammen, så virksomheden kunne fortsætte.

I dag er selskabet efter syv års rejse en støt voksende succes. Men for Steffen Grønning har de snævre muligheder for at skaffe penge i de første afgørende udviklingsår været den absolut sværeste del af iværksætterrejsen.

”Hvis ikke vi var lykkedes, så ville det have haft store personlige konsekvenser for os. I dag er mulighederne for finansiering en smule bedre. Men det er stadig altafgørende, at det bliver lettere at hente kapital, hvis vi vil have en blomstrende spilindustri,” siger han.

Her henviser han til, at i lande som Finland og Canada har man fra offentlig side sat massivt ind for at skabe gunstige vilkår for netop spiludviklere. Med et statsstøttet skub til branchen er der i begge lande kommet så meget gang i den eftertragtede gode spiral, at private investorer nu skyder enorme summer ind i branchen.

LÆS OGSÅ:

Dansk spilindustri: Nu skal vi lave store virksomheder

Medieklynge vil gøre digital fortællekunst til dansk erhvervseventyr

Tidligere britisk minister: Kreativ vækst kræver øremærkede skattefordele