Louise Bringselius_63A9712 R

Svenskerne gør op med offentlig detailstyring

Ligesom herhjemme vil svenskerne gøre op med års detailstyring af den offentlige sektor. I Sverige arbejder en kommission med udvikling af nye ledelsesformer. Ifølge forskningsleder Louise Bringselius bør den offentlige styring handle mere om motivation og arbejdsmiljø end om økonomiske incitamenter.

Kontrol frem for tillid. Styring på afstand.

Med de to sætninger konkluderer forskningsleder Louise Bringselius fra den svenske regerings Tillitsdelegation på de seneste års hårde kritik af styringen af den offentlige sektor i Sverige. Ifølge hende er der en udbredt konsensus om, at en kontrolkultur har overtaget styringen af den offentlige sektor på den anden side af sundet. I Riksdagen støtter både regering og opposition udviklingen af nye styringsparadigmer, og blandt praktikerne er efterspørgslen udtalt.

”Det vigtigste er, at vi bryder med den kontrolkultur, som er opstået. Det skal vi gøre i et samarbejde mellem politikere, praktikere og forskere, og det kræver et stort engagement. Vi skal hele tiden minde hinanden om, at kontrollen ikke behøver være den rigtige tilgang, men at vi skal tænke i nye baner,” siger Louise Bringselius.

I hendes øjne er en af de negative konsekvenser ved kontrolkulturen, at der er blevet for langt mellem beslutningstagere og praktikere.

”Det giver mere status at sidde på afstand og styre. Det kan vi for eksempel se hos politiet – her er det blevet lavstatus at være ude på gaden.”

Tillid til de ansatte

For Louise Bringselius er det vigtigste det offentliges møde med borgeren eller virksomheden, og dermed er der vendt op og ned på den offentlige sektors hidtidige kerneopgave som leverandør af ydelser. Derfor rækker hun og kollegerne i Tillitsdelegationen hånden ud til det øvrige samfund for at skabe en kulturændring, der f.eks. kan rykke ved opfattelsen af, hvad der giver status som offentligt ansat. Omgivelsernes syn på medarbejderne i velfærdsstatens frontlinje, uanset om der er tale om en politibetjent, en skolelærer, en hjemmehjælper eller andet, skal simpelthen løftes.

Derfor skal både politikere og ledere i den offentlige sektor udvikle styring og ledelse i samarbejde med personalet i front og have tillid til, at personalet forvalter sit ansvar på den ønskede måde. Louise Bringselius taler om en løbende dialog, der f.eks. skal give mere plads til, at medarbejderne får mulighed for at bruge deres kompetencer i det konkrete møde med borgeren.

”Den enkelte skolelærer skal f.eks. selv kunne bedømme, hvad der hjælper en elev med særlige behov bedst muligt. Den slags beslutninger kan man ikke styre eller harmonisere fra centralt hold,” siger hun.

Medarbejdernes indsats skal altså målrettes til borgerne og deres behov, og rammer medarbejderne forkert, skal borgerne have mulighed for at klage. Louise Bringselius understreger, at retssikkerheden er helt afgørende.

Skal dyrke indre belønning

Og så er der en ting til.

”Der har alt for længe været en dybtgående tro på, at man kan lede medarbejdere gennem incitamenter og styring på afstand, men en meget begrænset forståelse for motivation og det menneskelige. Det er vi nødt til at gøre op med,” siger hun.

Her henviser hun både til svensk og international forskning, der tager udgangspunkt i, at offentligt ansatte som udgangspunkt bevidst har valgt at arbejde i netop den offentlige sektor og ikke for en privat virksomhed. Det vælger de blandt andet, fordi de motiveres af at kunne hjælpe andre borgere i et samfund. Et godt arbejde handler altså ikke kun om økonomiske incitamenter, men også om en indre motivation. Og det er en klokkeklar ledelsesopgave at gøde den motivation blandt medarbejderne.

”Incitamenter er en ydre belønning. Ledelsen kunne også søge efter en indre belønning, altså efter det, der giver mening for medarbejderne, og finde den arbejdsglæde, som motiverer,” siger Louise Bringselius.

Tillitsdelegationen i Sverige arbejder frem til juni 2018. Ifølge opdraget skal den udvikle nye styringsformer med udgangspunkt i medarbejdernes kompetencer. Økonomi og effektivitet er ikke glemt, men skal prioriteres på linje med ledelse og styring. Det åbner op for en dialog mellem top og bund i den offentlige sektor i forhold til udviklingen af de mål, medarbejdere og ledelse skal styre efter.

”Politikerne skal ikke kun måle på økonomi og resultater, men også på arbejdsmiljø, hvis det her skal fungere,” siger Louise Bringselius.

LÆS OGSÅ: Flere kolde hænder skal frigøre varme hænder til hjertepatienter