De er begge kvinder. De er begge nye formænd for to af landets største fagforbund med tilsammen over 250.000 medlemmer. De har masser af visioner for deres medlemmer. Men Anja C. Jensen fra HK Danmark og Laura Klitgaard fra Ingeniørforeningen IDA er ikke enige om, hvor meget deres medlemmer kommer til at mærke, at de nu har en kvindelig og ikke en mandlig formand.