Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Ligesom covid-19 kan en computervirus anrette enorm skade på det udstyr, den inficerer – men nok så meget skade gør de afledte effekter, når data pludselig forsvinder, og computere går i sort. Ligesom i sundhedssektoren har man i it-branchen opbygget faste forholdsregler, der som en slags hygiejne skal sikre mod ondsindede infektioner.

Sundhed er et enormt marked, og mange af de kommende års nye værktøj til at understøtte bedre sundhed er baseret på at registrere og analysere enorme mængder data og opbygge kunstigt intelligente værktøjer til at støtte patienter og behandlere. Så også inden for sundhed får techgiganterne en stadig større betydning.

VERDEN EFTER CORONA: Coronakrisen har afsløret, at det er på høje tid, vi for alvor får øget den digitale modenhed. Vi skal have bragt nye teknologier og datamængder bedre i spil for at skabe mere gennemsigtighed, bedre beslutningsgrundlag og bedre forudsigelser for på sigt at øge vores robusthed, mener digitaliseringsekspert Pernille Kræmmergaard. 

VERDEN EFTER CORONA: Alle undervisere har under krisen fået erfaring med digital læring. Det kan ikke erstatte det fysiske møde, men det kan give mere tid og overskud til nærvær, feedback og læring i socialt fællesskab. 

VERDEN EFTER CORONA: Coronakrisen vil fremskynde den digitale innovation og skabe nye måder til at organisere vores arbejdsliv, vores produktion, vores forretninger og vores demokratier, forventer professor i datalogi Martin Zachariasen. Men samtidig vil en række dilemmaer blive endnu mere aktuelle. 

VERDEN EFTER CORONA: Årets højdepunkt for dokumentarfilm endte med at blive en succesrig lektion i, hvordan coronakrisen kan gå fra trussel til mulighed. Det lykkedes kun, fordi folk fra hele verden taklede krisen sammen. Nu kan lektien bruges fremadrettet.

VERDEN EFTER CORONA: Ny mødekultur på arbejdspladsen, øget handel over nettet og bedre forebyggelse af sygdomme er nogle af de varige ændringer, som krisen har fremprovokeret, vurderer professor Niels Westergård-Nielsen.

KOMMENTAR: Coronakrisen er en kæmpe mulighed for at gøre nogle af de ting, vi ikke turde gøre – og for at forstå helt nye sammenhænge. Det er både en pligt og et privilegium.

VERDEN EFTER CORONA: Coronakrisen vil styrke virksomheders modstandskraft, ændre globale forsyningskæder og flytte handel online. Mai-Britt Poulsen fremhæver seks store forandringer, som krisen vil føre med sig.

At arbejde hjemmefra er måske blot en forsmag på en ny måde at organisere arbejde og virksomheder på, når man mere konsekvent bruger digitale værktøjer. Den amerikanske designer John Maeda fortæller i en ny rapport om at gå skridtet videre fra distancearbejde til distribueret arbejde.

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

TECHTENDENSER: Kunstig intelligens vil vi sandsynligvis fremover møde som en lille stemme, der er med os overalt og løbende kommer med analyser og gode råd om alt fra indkøb til motion, og hvordan vi bedst udfører vores arbejde.

Brasilien er i gang med en digital transformation af den offentlige sektor i et hæsblæsende tempo.  Danmark er med som inspiration og samarbejdspartner, skriver Innovation Center Denmark i São Paulo.

KOMMENTAR: Der er både brug for politik og marked, hvis klimakrisen skal ende lykkeligt for både virksomhederne og de samfund, de opererer i, argumenterer Ørsteddirektør Jakob Bøss i kommentaren her. Han finder håb i både de politiske visioner og udbredelsen af stakeholderkapitalismen i internationalt erhvervsliv.

Kunstig intelligens kan forudsige problemer, før de opstår. Men computere har en stærk tendens til at opbygge fordomme, der betyder, at bestemte grupper i befolkningen systematisk bliver udpeget som potentielt problematiske.  

TECHTENDENSER: Skal vi fiske med net eller med harpun, når vi bruger kunstig intelligens til at jagte de værdifulde indsigter, som gemmer sig i oceanerne af data? Teknologien gør det muligt at kaste stadig bredere net ud, men hensynet til privatliv og menneskerettigheder passer bedre med at gå efter et enkelt, veldefineret mål.