Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Høje afgifter på el og elvarme er en barriere for udskiftning af olie- og gasfyr til elbaseret opvarmning. Det giver ellers en stor reduktion af CO2-udledningen og mange job. 

For mange er atomkraft et symbol på, at mennesker fjerner sig for langt fra naturen og udvikler teknologier, der ender med at have forfærdelige følger for os selv. Men en ny generation af reaktorer udfordrer vores refleksagtige frygt. Et dansk selskab er med i kapløbet om at udvikle fremtidens klimavenlige, mindre risikable atomkraft.

KOMMENTAR: Klimapartnerskabet for energi og forsyning har leveret bundsolide anbefalinger på baggrund af en bred inddragelse. Den anerkender betydningen af grøn, men kobler sektorer. Påstandene om en lukket fest med tunnelsyn holder derfor ikke vand, mener Dansk Industri.

VERDEN EFTER CORONA: Håndteringen af coronapandemien er beviset på, at hurtig og omfattende global handling er mulig. Det øger forventningerne til, at verdens ledere også kan løse klimakrisen, mener Ørsteds strategi- og kommunikationsdirektør, Jakob Askou Bøss.

INTERVIEW: Vi har ikke råd til at forhaste os på vejen hen mod klimaneutralitet, selv om mange er blevet utålmodige. Ifølge den bogaktuelle professor Dan Esty, der har en fortid i Det Hvide Hus, skal planeten reddes med grøn innovation, økonomiske incitamenter og globalt samarbejde.

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Danmark arbejder på højtryk for at udvikle løsninger til den grønne omstilling, og danske virksomheder og forskning kan få en førende position i fremtidens klimavenlige økonomi. Men hvis man vil op i global skala, kan der være inspiration og investeringer at finde i Silicon Valley. Også på det grønne område har det enestående miljø for innovation noget at byde på.

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det skal være nemmere for kunderne at træffe det klimavenlige valg. Derfor spøger tankerne om et klimamærke igen. Men også branchens egne synder – afbrænding af tøj og udsmidning af mad – er på bordet i de diskussioner, der lige nu foregår i klimapartnerskabet for handel.

Hvis erhvervslivets indsats i klimakampen skal batte, er det afgørende at få det brede danske erhvervsliv med. Derfor er det bekymrende, at de små- og mellemstore virksomheder ikke føler ejerskab til flere af de klimapartnerskaber, der om få uger skal aflevere anbefalinger til regeringen.

NY VIDEN: I gennemsnit producerer hver dansker over 2 kg affald om dagen, og dermed topper Danmark listen over OECD-lande, der producerer mest affald per indbygger.

ANALYSE: En europæisk klimalov kan ikke inden for de eksisterende juridiske rammer levere den forpligtende klimahandling, som mange politikere sukker efter, viser et lækket udspil fra EU-Kommissionen. Løsningen for klimaminister Dan Jørgensen (S) og andre klimaengagerede europæiske politikere kan findes i den nære fortid – sidste gang, EU stod i en større krise.

Med klimapartnerskaberne har regeringen skabt en ny magtstruktur, der vil få stor betydning for, hvilke veje vi vælger i bestræbelserne på et fossiltfrit samfund. Jo tættere ved magtens centrum, desto bedre muligheder for at påvirke rammerne og løsningerne i de kommende klimahandlingsplaner.

Der er 300 løsninger på bordet i klimapartnerskabet for cirkulær økonomi. Nu venter magtkampen om, hvilke løsninger der skal lægges frem for regeringen. Målet er i første omgang af nedbringe vand- og affaldssektorens udledninger af CO2 – og på lang sigt at omstille hele samfundet til cirkulær økonomi, hvor alle materialer genbruges eller genanvendes. Guleroden er ikke kun en køligere klode; der er også milliardgevinster at hente for dansk industri – ikke mindst, hvis det lykkes at vriste affaldet fra kommunerne.

KOMMENTAR: Der er både brug for politik og marked, hvis klimakrisen skal ende lykkeligt for både virksomhederne og de samfund, de opererer i, argumenterer Ørsteddirektør Jakob Bøss i kommentaren her. Han finder håb i både de politiske visioner og udbredelsen af stakeholderkapitalismen i internationalt erhvervsliv.

KOMMENTAR: Selvfølgelig haster det med at komme i gang med klimaforhandlingerne, men det er vigtigere, at de centrale aktører kommer med, og at vi får politisk ærlighed på bordet om prisen for klimaambitionerne.