Klimapartnerskaberne

Dansk erhvervsliv har sammen med regeringen forpligtet sig til et helt unikt samarbejde om at tage fælles ansvar for de klimaløsninger, der skal bringe Danmarks CO2-udledninger ned med 70 procent.

Men hvordan skal det konkret ske? Hvem sidder tungest på klimamagten i de enkelte partnerskaber, og hvilke svære spørgsmål skal besvares, for at målet kan lykkes?

Mandag Morgen kortlægger udfordringer, løsninger og dilemmaer på hver af de 13 klimapartnerskabers områder.


Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Dansk Industri: Påstande om klimapartnerskab holder ikke vand

Dansk Industri: Påstande om klimapartnerskab holder ikke vand

KOMMENTAR: Klimapartnerskabet for energi og forsyning har leveret bundsolide anbefalinger på baggrund af en bred inddragelse. Den anerkender betydningen af grøn, men kobler sektorer. Påstandene om en lukket fest med tunnelsyn holder derfor ikke vand, mener Dansk Industri.

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Magtanalyse: Erhvervslivet er i fuld gang med at forme fremtidens klimapolitik

Magtanalyse: Erhvervslivet er i fuld gang med at forme fremtidens klimapolitik

Med klimapartnerskaberne har regeringen skabt en ny magtstruktur, der vil få stor betydning for, hvilke veje vi vælger i bestræbelserne på et fossiltfrit samfund. Jo tættere ved magtens centrum, desto bedre muligheder for at påvirke rammerne og løsningerne i de kommende klimahandlingsplaner.

Ikke mere affald i 2050

Ikke mere affald i 2050

Der er 300 løsninger på bordet i klimapartnerskabet for cirkulær økonomi. Nu venter magtkampen om, hvilke løsninger der skal lægges frem for regeringen. Målet er i første omgang af nedbringe vand- og affaldssektorens udledninger af CO2 – og på lang sigt at omstille hele samfundet til cirkulær økonomi, hvor alle materialer genbruges eller genanvendes. Guleroden er ikke kun en køligere klode; der er også milliardgevinster at hente for dansk industri – ikke mindst, hvis det lykkes at vriste affaldet fra kommunerne.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.