De er berygtet for at pleje interesser i fossile brændstoffer benhårdt i hele verden. Men nu satser Blackrock stort på grønne investeringer. Og eftersom det lige nu er EU, der sætter standarder for de grønne investeringer, er der skruet kraftigt op for lobbyindsatsen i Bruxelles. Senest lykkedes det Blackrock at vinde en kritisk opgave for Kommissionen, som har fået politikere og ngo’er op i det røde felt. De forsøger nu at vriste opgaven ud af kapitalkæmpens hænder.  

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Socialdemokratiet tordner frem i meningsmålingerne midt i en af Danmarks største sundheds- og økonomikriser i nyere tid. Men forude venter en stribe svære udfordringer og udskudte reformer, som kan vende optur til nedtur for statsminister Mette Frederiksen.

Den forhenværende danske statsminister, Helle Thorning-Schmidt, bliver en del af Facebooks nye tilsynsråd. Udfordringen bliver at balancere milliarder af brugeres ytringsfrihed, kulturelle forskelligheder og ønsket om at undgå had og konflikt.

KOMMENTAR: Klimapartnerskabet for energi og forsyning har leveret bundsolide anbefalinger på baggrund af en bred inddragelse. Den anerkender betydningen af grøn, men kobler sektorer. Påstandene om en lukket fest med tunnelsyn holder derfor ikke vand, mener Dansk Industri.

Coronakrisens konsekvenser har tydeliggjort hullerne i den danske model: Freelancerne, platformsarbejderne og løstansatte var de første, der blev fyret, og de vanskeligste at samle op. Måske kan krisen lære os noget om, hvordan man skruer et arbejdsmarked sammen, der er mere bæredygtigt – også for de atypisk ansatte.   

Vil behovet for tætpakkede kontorfællesskaber vende tilbage, når coronanedlukningen slutter?

Coronakrisen indvarsler voldsom lavkonjunktur i eurolandene. Men der er håb om en hurtigere genopretning, end vi så efter finanskrisen.

Interessekonflikter, topstyring og et tillidsknækkende læk af foreløbige resultater til pressen har præget klimapartnerskabet for energi- og forsyningssektoren, hvis anbefalinger bliver kaldt et partsindlæg fra elsektoren. Dansk Energi afviser kritikken som processnak og efterlyser reelt fagligt modspil fra kritikerne.

Selv om kvinder for længst har givet mænd baghjul på uddannelsesfronten, er der fortsat stor forskel på, hvor meget kvinder og mænd økonomisk bidrager til velfærdsstaten. En nyfødt pige vil gennem livet modtage 1,2 millioner kroner mere fra det offentlige, end hun bidrager til i skat. En nyfødt dreng vil omvendt bidrage med 0,9 millioner kroner, viser nye beregninger. Spild af kvinders talent, mener eksperter. De efterlyser mere barselsorlov til mænd og et mindre kønsopdelt arbejdsmarked.

KOMMENTAR: Coronakrisen er en kæmpe mulighed for at gøre nogle af de ting, vi ikke turde gøre – og for at forstå helt nye sammenhænge. Det er både en pligt og et privilegium.

VERDEN EFTER CORONA: Vækstfonden er med til at udvikle de virksomheder, Danmark ikke må gå glip af. Efter krisen vil det i endnu højere grad være virksomhederne med de bæredygtige løsninger, som vi sammen skal gøre alt for ikke at tabe.

VERDEN EFTER CORONA: Coronakrisen er en appel til at lægge låg på politiske genstridigheder og fokusere på det vigtigste for hele organisationen. Vurderingen af virksomhedernes fortsatte drift vil ændre sig, og krav om løbende rapporteringer i stedet for årlige regnskaber kan blive en realitet.

VERDEN EFTER CORONA: FN blev skabt for 75 år siden. Krisen kan bruges til at samles igen – nationer, byer, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og borgere – om den fælles sag, det er at genopbygge vores verden, så den bliver mere bæredygtig, mere retfærdig og til lige gavn for os selv og kommende generationer

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Nogle virksomheder overvejer at forlænge deres forsøg med hjemmearbejde, når sygdomstruslen er drevet over.

Det skal være nemmere for kunderne at træffe det klimavenlige valg. Derfor spøger tankerne om et klimamærke igen. Men også branchens egne synder – afbrænding af tøj og udsmidning af mad – er på bordet i de diskussioner, der lige nu foregår i klimapartnerskabet for handel.

Hvis erhvervslivets indsats i klimakampen skal batte, er det afgørende at få det brede danske erhvervsliv med. Derfor er det bekymrende, at de små- og mellemstore virksomheder ikke føler ejerskab til flere af de klimapartnerskaber, der om få uger skal aflevere anbefalinger til regeringen.

Forfatter Lars Husum skal være ny taleskriver for børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Han bliver dermed den tredje i rækken af forfattere, som skal prøve kræfter med diplomatisk prosa for en S-minister.