Alt om Politik og velfærd

EU | Sundhed | Velfærd


Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

KOMMENTAR: Som samfund har vi en tendens til at ignorere ekstreme scenarier med lille sandsynlighed, men store konsekvenser. Coronapandemien er muligvis kun en forsmag på både naturlige og menneskeskabte biologiske farer, som vi kan møde i fremtiden. Der er akut behov for styrket globalt samarbejde på området, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

NY VIDEN: De seneste ti år er sundhedsudgifterne til aldersgruppen 65-90 år steget mere end for resten af befolkningen, viser en rapport fra VIVE. Faktisk er det de ældste borgere, der bruger stort set alle ekstra ressourcer, som i samme periode er tilført sundhedsvæsenet.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Socialdemokratiet tordner frem i meningsmålingerne midt i en af Danmarks største sundheds- og økonomikriser i nyere tid. Men forude venter en stribe svære udfordringer og udskudte reformer, som kan vende optur til nedtur for statsminister Mette Frederiksen.

Sundhedsfaglighed på prøve

Sundhedsfaglighed på prøve

KOMMENTAR: Gennem hele coronakrisen har vi klynget os til troen på sundhedsfagligheden og suget hver en ny melding til os. Men er de sundhedsfaglige modeller rent faktisk for politisk og økonomisk skrøbelige til den tillid? Og forsvandt der alt for mange forbehold undervejs?

Fælles gods eller evig kamp

Fælles gods eller evig kamp

Når samfundet atter er åbnet op, vil vi blive konfronteret med spørgsmålet, om vi i Danmark også kan stå sammen, når det gælder andre vigtige udfordringer. Eller om vi hurtigt vil falde tilbage i nådesløs kamp for særinteresser.

Filantroperne har taget over, hvor staterne har sluppet

Filantroperne har taget over, hvor staterne har sluppet

Coronakrisen har tydeliggjort it-milliardæren Bill Gates indflydelse på den globale sundhed. Gates har investeret enorme summer til gavn for verdenssundheden med større pengebidrag til WHO end de fleste lande. De offentligt-private partnerskaber, han har været med til at skabe, spiller en central rolle i kampen mod pandemiske sygdomme. Men hvilke konsekvenser har det, når stater deponerer sin indsats i filantropernes hænder?

Resiliente byer hænger sammen på kryds og tværs

Resiliente byer hænger sammen på kryds og tværs

Det er umuligt at vide, hvilken slags krise, der rammer næste gang, og derfor arbejder nogle byer med at opbygge en generel modstandsdygtighed – det, der kaldes resiliens. Den første danske by, der grundlægges på resiliente principper, hedder Rosborg. Den ligger i udkanten af Vejle, men dens 5000 indbyggere skal indgå i et globalt eksperiment med at skabe mere bæredygtige byer.

Hvor resilient er det hyperfleksible arbejdsmarked?

Hvor resilient er det hyperfleksible arbejdsmarked?

Coronakrisens konsekvenser har tydeliggjort hullerne i den danske model: Freelancerne, platformsarbejderne og løstansatte var de første, der blev fyret, og de vanskeligste at samle op. Måske kan krisen lære os noget om, hvordan man skruer et arbejdsmarked sammen, der er mere bæredygtigt – også for de atypisk ansatte.   

Der bliver brug for sociale investeringer efter krisen

Der bliver brug for sociale investeringer efter krisen

Knaphed på penge til velfærd efter coronakrisen kan øge incitamentet til at skabe mere effekt for de samme velfærdskroner. Aarhus Kommune etablerer fond for sociale effektinvesteringer, mens Den Sociale Kapitalfond arbejder med opbygningen af en kommerciel social effektinvesteringsfond på 100 millioner kroner. ”Behovet for den type løsninger bliver større,” siger Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard. 

Danske erfaringer: Sociale investeringer er fulde af benspænd

Danske erfaringer: Sociale investeringer er fulde af benspænd

En social investering giver en god forrentning, hvis det lykkes at løfte udsatte borgere. Men investorerne må være omhyggelige med at vælge projekter med en god chance for succes. Og så må de affinde sig med, at kriser i coronaklassen slår resultaterne ud af kurs.  

Ti år med sociale effektinvesteringer: Velfærd for effektens skyld

Ti år med sociale effektinvesteringer: Velfærd for effektens skyld

Ti år med sociale effektinvesteringer har sat gang i indsatser, der oftest er rettet mod sociale problemer, som offentlige myndigheder ikke selv har kunnet løse. Det er der penge i, men investeringerne kommer sjældent fra kommercielle aktører. En amerikansk og en britisk forsker forklarer fænomenet. 

Finland er hjemland for Europas største sociale effektinvestering

Finland er hjemland for Europas største sociale effektinvestering

Finland er et af de lande, som er gået mest ambitiøst til værks i forsøget på at investere i sociale forbedringer. ”Skatteydernes penge skal kun bruges på indsatser, der fører til, at man opnår det resultat, man politisk set ønsker,” siger Mika Pyykkö, direktør for Finlands Center for Effektinvesteringer.  

Kvinder er fortsat en underskudsforretning for statskassen

Kvinder er fortsat en underskudsforretning for statskassen

Selv om kvinder for længst har givet mænd baghjul på uddannelsesfronten, er der fortsat stor forskel på, hvor meget kvinder og mænd økonomisk bidrager til velfærdsstaten. En nyfødt pige vil gennem livet modtage 1,2 millioner kroner mere fra det offentlige, end hun bidrager til i skat. En nyfødt dreng vil omvendt bidrage med 0,9 millioner kroner, viser nye beregninger. Spild af kvinders talent, mener eksperter. De efterlyser mere barselsorlov til mænd og et mindre kønsopdelt arbejdsmarked.

Læren af coronakrisen: WHO må nytænkes

Læren af coronakrisen: WHO må nytænkes

KOMMENTAR: Er der noget, den nuværende pandemi burde have lært os, så er det, at vi ikke kan fortsætte med at have en politisk og økonomisk svag og handlingslammet Verdenssundhedsorganisation.

”Verden bliver som før – bare værre”

”Verden bliver som før – bare værre”

ANALYSE: Allerede før coronakrisen var verden i seriøs uorden med bekymrende stridigheder mellem stormagterne. Nu vokser stridighederne på alle led i trekanten mellem USA, Kina og Europa. Coronakrisen og sammenbruddet i olieprisen kan føre til social uro og krig i Mellemøsten, Afrika og Sydamerika.