KOMMENTAR: Aldrig tidligere er Danmark blevet så voldsomt invaderet af international desinformation som under coronapandemien. Oplysningskampagner er ikke nok til at imødegå det vrøvl, folk deler på de sociale platforme.

Spredningen af digital misinformation under coronakrisen viser, hvor stor forskellen er på tilliden til sociale medier og til traditionelle nyhedsmedier, siger ekspert.

Svenskerne tror ikke på, at coronavirussen sars-cov-2 kan ramme mennesker. Derfor nægter de at bekæmpe virussen, lyder overskriften i et aserbajdsjansk medie, der slår fast, at millioner af svenskeres liv nu er i fare.

En falsk facebookside imiterer politikere fra Dansk Folkeparti og hænger dem ud i højreorienterede facebookgrupper. Forsker i misinformation har ikke før set så dygtig manipulation i Danmark. Morten Messerschmidt (DF) overvejer at politianmelde.

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Desinformation om coronavirussen spredes af russiske medier, fremgår det af internt dokument fra EU’s udenrigstjeneste. ”De leger med menneskers liv,” lyder det fra talsmand for Europa-Kommissionen.

Vi har ikke alene en pandemi at slås med i hele verden. Vi har også fået en infodemi, som er en virus i vores informationsmiljø på internettet og på de sociale platforme. Ligesom covid-19 kan den ramme os alle og spredes ved en enkelt dråbe.

På sociale medier spredes historier om, at coronavirus kan kureres ved for eksempel at drikke blegemiddel. Nu sætter EU strøm til sit værn mod misinformation for at bekæmpe den slags løgne.

KOMMENTAR: Hvad er virkelighed, og hvad er fake news? Det kommer an på, hvor du ligger politisk. Sagen om Stram Kurs' demonstration ved en barnebegravelse er et ministudie i, hvordan sociale mediers fragmentering af offentligheden gør fakta til et politisk spørgsmål.

KOMMENTAR: Det britiske parlamentsvalg i december sidste år fangede vælgerne i en informationskrise. Nu opfordrer to af landets forskere i journalistik til langt større fokus på at lære især unge i at navigere i det moderne nyhedslandskab. 

Det er nemt at blive vildledt af diverse mere eller mindre dubiøse medier, der i nogle tilfælde slet ikke er, hvad de giver sig ud for at være. Vi har herunder samlet seks gode råd til, hvordan du spotter falske nyheder på nettet. 

Coronavirus er dødelig og spredes lige nu til flere verdensdele. Men det er ikke kun virussen, der spreder sig. Det samme gør et væld af urigtige historier om den. Viser et billede for eksempel, at kinesere falder døde om på gaden?  

Det kan være en udfordring af skelne sandt fra falsk på sociale medier, men det er ikke umuligt. Der er flere ting, du som bruger af sociale medier kan gøre, hvis du vil undgå at falde i fælden. Vi har samlet seks gode råd til, hvordan du spotter fejlagtige påstande på sociale medier.  

KOMMENTAR: Kan vi finde en mental vaccine mod fake news ved at lære at afkode manipulationens teknikker på nettet? Der er i hvert fald brug for en national plan for digital dannelse i Danmark.

Det skal være slut med deepfake-videoer på Facebook. Det sociale medie melder ud, at videoer manipuleret af kunstig intelligens, tjekkes for at være på forkant af næste præsidentvalg. Nye retningslinjer har været undervejs længe. 

En Nato-enhed har i månedsvis eksperimenteret med falske profiler på sociale medier. Forsøget udmunder i en ny rapport, der viser, at sociale medier ikke gør nok for at bekæmpe falske profiler, siger ekspert. Vi må stramme op, erkender Facebook. 

Interesseorganisationen Digitalt Ansvar vil have indført en lov, der skal tvinge sociale medier til at fjerne ulovligt indhold – eksempelvis børneporno – fra deres platform. Sker det ikke hurtigt nok, skal der uddeles bøder. Facebook er positivt stemt over for lovgivning på området, mens Google er mere skeptisk. 

Med blot en computer og en telefon lykkedes det et lille team af computereksperter at udpege en hel bataljon af kampklare lettiske soldater. Enkelte soldater blev endda påvirket til at handle direkte mod militær ordre. Virkelig skræmmende, siger ekspert.

BLOGINDLÆG: Kampen mod falske nyheder – og deres negative indvirkning på samfundsdebatten og demokratiet – handler til syvende og sidst om dig og mig, og hvordan vi reagerer på de historier og påstande, der konstant dukker op i vores feeds og kalder på vores opmærksomhed.

Et netværk med tilknytning til den russiske ”troldefabrik” IRA blev sammen med tre iranske netværk mandag fjernet fra Facebooks platforme som følge af koordineret vildledning rettet mod USA, Nordafrika og Latinamerika.

BLOGINDLÆG: Debatten om, hvordan man skal håndtere informationspåvirkning, der undergraver og udnytter demokratiske processer, har kørt i over tre år nu. Men i forsøget på at værne om vores offentlige debat og demokratiet er det vigtigt at forstå, hvad der undergraves og hvordan.

I Kina forsøger staten i højere grad end tidligere at kontrollere stort set alle former for information i det store land. Men noget tyder på, at de så småt er i gang med et internationalt indtog.

Amerikanerne har allerede muligheden nu. Og i løbet af de kommende uger vil også danske instagrambrugere få mulighed for at anmelde opslag, som indeholder misvisende eller falsk information.

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.