Perspektiv

Tesen om ’det postfaktuelle samfund’ er postfaktuel

Tesen om ’det postfaktuelle samfund’ er postfaktuel

Det såkaldt ”postfaktuelle demokrati” er et af det seneste års mest brugte – og misbrugte – offentlige buzzwords. Men nu udtaler fire fremtrædende forskere en sønderlemmende kritik af diagnosen. Særligt fem ”postfaktuelle teser” er decideret misvisende, utilstrækkeligt dokumenterede og simpelthen postfaktuelle.

Da sandheden blev disruptet

Sandheden blev ofret på Trumps vej til Det Hvide Hus, og nu fortsætter internetkrigen om misinformation og tilliden til medierne både i USA, hvor Trump har ansat en propagandist som chefrådgiver, og i resten af verden, hvor misinformation frygtes at kunne påvirke valgene i bl.a. Frankrig og Tyskland.

Færre anonyme kilder i den politiske journalistik

Anonyme kilder har i flere år fyldt meget i politisk journalistik. Brugen af dem er både udskældt og nødvendig. Ny undersøgelse viser, at de anonyme kilder fylder mindre end tidligere. Det øger mediernes troværdighed, mener ekspert.

Google gør os dumme og dovne

Google gør os dumme og dovne

Google-viden og alverdens information er kun et klik væk. Det betyder, at vi sætter os mindre og mindre ind i, hvordan tingene reelt hænger sammen. Den problematik behandler filosofiprofessor Michael P. Lynch i ny bog.

Verden bliver skabt af løgne

Verden bliver skabt af løgne

Faktuelle kendsgerninger er til diskussion, og usande påstande får lov at florere frit i den politiske debat. Vi bevæger os mod et postfaktuelt samfund, hvor politikere skaber deres egen virkelighed gennem falske påstande, mener fire professorer. Borgerne er for dovne til selv at tjekke, hvad der er sandt eller falskt.