Hovedstaden sidder tungt på de veluddannede

Over halvdelen af indbyggerne på Frederiksberg og i Rudersdal har en videregående uddannelse. På Langeland og Lolland er det kun 15 pct.

Kommunalvalg 2017 statistisk set

Frem mod kommunalvalget den 21. november tegner vi løbende statistiske portrætter af kommunerne. Her ser vi blandt andet på, hvilke kommuner i landet, der huser flest og færrest indbyggere med en videregående uddannelse.

De huser nogle af landets klogeste hoveder. De har mange nystartede virksomheder og erhvervsbygninger. Og så er de ret gode til at sende kommunale udgifter i udbud, så private virksomheder har mulighed for at få foden indenfor på velfærdsmarkedet.

Frederiksberg Kommune kommer overraskende ind på førstepladsen på Ugebrevet Mandag Morgens rangliste af landets kommuner inden for erhvervsområdet, ’Kommuneportalen’, og det glæder naturligvis borgmester Jørgen Glenthøj (K).

”Jeres undersøgelse dokumenterer, at vi har nogle rigtig gode rammevilkår for f.eks. videnbaserede virksomheder og iværksættere på Frederiksberg. Vi har nogle rammevilkår, som vi konstant arbejder på at optimere,” siger Jørgen Glenthøj til Ugebrevet Mandag Morgen.

Samtlige 10 kommuner i toppen af Kommuneportalens erhvervsdel ligger i hovedstadsområdet. Solrød, Gentofte, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk følger i hælene på Frederiksberg og kommer ind på de efterfølgende pladser. Se figur 1.

Indekset bygger på en stribe parametre såsom konkurrenceudsættelse, uddannelsesniveau, erhvervsbyggeri, nystartede virksomheder og skatteniveau, og dem har en repræsentativ del af vælgerne vægtet på en skala fra 1 til 5.

Normalt er det ellers jyske kommuner, som ender i toppen på den slags ranglister over kommunernes erhvervsvenlighed. Stort set hvert eneste år bliver Ikast-Brande Kommune kåret som vinder af DI’s danmarksmesterskab i lokalt erhvervsklima. Og lige så sikkert er det, at den midtjyske kommune bliver fulgt til dørs af jyske konkurrenter som Herning, Hedensted, Billund, Skanderborg og Vejen. DI’s undersøgelse bygger også på offentlig statistik, men er derudover baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder i 96 kommuner. 

Højtuddannede bor i Whisky-bæltet

Et sundt erhvervsliv er forudsætningen for at have et stærkt velfærdssamfund.

Frederiksberg er bedst for virksomheder

Figur 1 | Forstør   Luk

Kilde: Mandag Morgen

Mange arbejdspladser er som regel lig med mange skatteindtægter, og derfor spiller de lokale forhold for virksomhederne, som kommunerne selv har stor indflydelse på, en væsentlig rolle for tiltrækning af arbejdspladser.

Frederiksberg er den kommune i landet, som har den største andel af erhvervsbygninger. Hele 12 pct. af kommunens samlede bygningsareal er fabrikker, detailhandel, værksteder og andre erhvervsbygninger. Det vidner om, at kommunen er god til at fostre og tiltrække virksomheder.

Frederiksberg ligger også helt i top, når det gælder andelen af højtuddannede borgere. Her kommer den ind på andenpladsen kun slået på målstregen af Rudersdal Kommune. Mandag Morgens analyse viser også, at hovedstaden og Whisky-bæltet nord for København har sat sig godt og grundigt på den højtuddannede del af befolkningen.

Erhverv: Det har Mandag Morgen målt på

Knap 53 pct. af folk  aldersgruppen 25-64 år på Frederiksberg og i Rudersdal har en videregående uddannelse. Lige efter følger Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Hørsholm og Furesø. Til sammenligning er det blot 14-15 pct. i udkantskommuner som Lolland, Langeland og Morsø, der har en videregående uddannelse. Og det kan mærkes i kommunernes pengekasser.

Talrige undersøgelser har dokumenteret, hvordan en høj uddannelse er ensbetydende med en højere livsindkomst og dermed også et højere skattebidrag til bopælskommunen.

Stor forskel på top og bund

Frederiksberg indtager også en fornem femteplads på Kommuneportalen, når det handler om nystartede virksomheder. Her går der blot 132 borgere pr. nystartet virksomhed. Også denne parameter toppes af Gentofte, efterfulgt af Læsø og København.

I bunden ligger kommuner som Lolland, Bornholm, Nyborg og Kerteminde. Hvor der i Gentofte blot går 103 borgere pr. nystartet virksomhed, går der på Lolland over tre gange så mange – nærmere bestemt 347 borgere.

Meget tyder på, at kommunerne skal blive endnu bedre til at sende deres opgaver i udbud, så private virksomheder har mulighed for at byde på opgaven og dermed få foden indenfor på det voksende velfærdsmarked. Regeringen har bebudet, at den vil indføre måltal for, hvor stor en andel af deres udgifter kommuner, regioner og staten skal konkurrenceudsætte.

I dag har kommunerne i gennemsnit konkurrenceudsat knap 27 pct. af udgifterne i de kommunale budgetter, hvilket selvsagt dækker over meget store individuelle forskelle.

Statsminister Lars Løkke Rasmussens tidligere bopælskommune, Gribskov, topper traditionen tro listen og har konkurrenceudsat lige godt halvdelen af sine udgifter. Her ligger Frederiksberg i den øvre del på en plads som nummer 26 med en andel på 28,9 pct. Helt i bunden ligger kommuner som Ærø, Tårnby, Hvidovre, Skive og Nyborg, der blot har konkurrenceudsat omkring en femtedel af deres udgifter.

Borgmester Jørgen Glenthøj, hvad kan andre kommuner lære af Frederiksberg?

”Vi har gennem mange år vænnet os til på Frederiksberg, at mange af vores skatteindtægter via udligningssystemet går til service i andre kommuner. Den eneste fordel ved den realitet er, at det har givet os en stærk kultur for at nytænke vores service med bl.a. partnerskaber med private, effektiviseringer og benhårdt at prioritere den borgernære service. Her er jeg overbevist om, at andre kommuner kan lære en del af Frederiksberg.”

Hvad skal I blive bedre til?

”Vi skal hele tiden have fokus på at blive endnu bedre. Det kan f.eks. være en udfordring at finde på nye opgaver at digitalisere, når alle opgaver stort set allerede er digitaliseret. Men det er en bunden opgave, som vi arbejder med at løse,” siger Jørgen Glenthøj.

Læs mere - og gå i dybden med din egen kommune - på mm.dk/kommuneportal

Forrige artikel Her er kommunerne med flest og færrest anmeldelser om vold Her er kommunerne med flest og færrest anmeldelser om vold Næste artikel Nu vil EU have danskernes hjælp til at bekæmpe falske nyheder Nu vil EU have danskernes hjælp til at bekæmpe falske nyheder
S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.  

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Det er ganske let at afgøre, om du er stresset. Du skal bare kigge på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af en påstand, som i flere omgange er blevet fremsat i opslag på blandt andet Facebook og Instagram. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

En folketingskandidat for Dansk Folkeparti påstår i et facebookopslag, at danske pensionister bliver snydt for 8.000 kroner hvert år “efter 25 års udhuling” af folkepensionen. Tallene stammer fra Finansministeriet, men ifølge to eksperter på området bliver de brugt forkert i facebookopslaget.