Sig goddag til fremtidens robotnyheder

Kunstig intelligens er for alvor på vej til at overtage produktionen af nyheder. Allerede nu er robotter i stand til at skrive artikler om virksomheders regnskabsresultater, sportsbegivenheder og præsidentvalg – helt uden menneskelig indblanding. Næste skridt bliver at kombinere mennesker og robotter.

Er denne nyhedshistorie skrevet af et menneske eller en computer?

Sådan lød spørgsmålet for nylig i en quiz i Washington Post, der satte fokus på, hvordan kunstig intelligens og avancerede algoritmer i stigende grad bliver i stand til helt at erstatte mennesker i selv de mere kreative fag – fra journalistik til billedkunst.

Læserne blev således præsenteret for både Rembrandt-malerier, sprød poesi, klassiske Vivaldi-lignende kompositioner og flere nyhedsartikler, hvor det rent faktisk var umuligt at skelne, hvilke, der var skabt af kunstig intelligens, og hvornår der stod mennesker bag.

Brugen af digital intelligens og enorm datakraft til kreative produktioner handler dog om mere end blot sjove quizzer. Inden for medieverden er anvendelsen af robotter og avancerede algoritmer allerede big business og udnyttes nu af alle større nyhedsbureauer og medieaktører – eksempelvis Associated Press, CBS, Huffington Post, Bonnier, Le Monde og New York Times.

Og mens det for et par år siden hovedsageligt drejede sig om simple journalistiske produktioner, så er de nye teknologiske landvindinger så omfattende, at de spås at ville ændre selve mediebranchens økonomiske grundvilkår.

”Journalisters rolle vil forandres radikalt efterhånden som brugen af bots og kunstig intelligens vinder frem. Medarbejderne vil i stedet bruge deres arbejdstid på at træne computere til at gøre ting, som kun mennesker kunne udføre tidligere – såsom at undersøge dokumenter, gennemtrevle hele datasæt eller gennemse videooptagelser,” siger Justin Hendrix, executive director for NYC Media Lab, til PR Week.

Nyhedsbureauet The Associated Press har allerede i flere år gjort brug af avanceret software fra virksomheder som Automated Insights, Yseop og Narrative Science til ganske automatisk at overvåge både aktiemarkedet og scanne alverdens virksomhedsregnskaber.

Det har gjort det muligt for AP at sende nøgletal og nyhedstelegrammer ud om mere end 4.000 af verdens største virksomheder, hver gang der kommer nye kvartalsregnskaber. På blot få sekunder og helt uden menneskelig indblanding er historierne klar.

Og mens det i starten for et par år siden var ret så skabelonagtige artikler, så er teknologien bag bl.a. Narrative Science nu i stand til direkte at tolke data, forstå sammenhænge samt historik, og dermed omsætte det til mere indsigtsfulde beretninger.

Teknologien anvendes også til at producere sportstelegrammer. Eksempelvis havde The Washington Post premiere på robotten Heliograf under De Olympiske Lege i Rio i 2016. Den indsamlede selv alle resultater, tidsplaner og oplysninger om medaljer fra sportsdataselskabet STATS for derefter at omdanne dem til regulære korte nyhedshistorier distribueret via en liveblog, mens resultater blev distribueret på Twitter. Ligeledes var det muligt at høre historierne oplæst i en audioudgave via den digitale assistent Amazon Echo.

The Washington Post har efterfølgende videreudviklet Heliograf til at kunne levere mere end blot sportsresultater. I forbindelse med præsidentvalget i efteråret 2016 var robotten formet til at fungere som en hybrid mellem en slags digitalt udgivelsessystem og en robotassistent til mediehusets reportere.

Heliograf blev koblet på Vote Smart, parrede resultaterne med journalistiske templates og leverede historier fra afstemningerne til både Repræsentanternes Hus og Senatet samt fra guvernørvalget i samtlige 50 stater.

Flere af de robotproducerede nyheder blev siden overtaget af journalister, som så opdaterede dem og gav dem mere personlighed. Hvis der viste sig uregelmæssigheder, blev alle reportere gjort opmærksomme på, at de skulle tjekke historien via Slack (erstatningen for e-mail på mange amerikanske redaktioner).

Resultatet blev, at The Washington Post kunne servicere langt flere læsersegmenter med lokale nichehistorier om valgresultaterne i hver en afkrog af landet.

Siden er Heliograf blevet anvendt til øvrige journalistiske formater, og i september i år kunne Washington Post melde, at Heliograf nu havde forfattet over 850 artikler i det forløbne år.

Herhjemme har Ritzau Finans taget teknologien til sig i form af programmet Autoflash, der leverer finansnyheder og resultater fra virksomheders regnskaber. 

Kunstig intelligens frigør arbejdskraft

For mediehusene er gevinsten til at tage og føle på. Robotterne er både langt hurtigere og mere præcise, og så kan der spares på medarbejderstaben – med mindre man i stedet vælger at lade det redaktionelle team få mulighed for at bruge kræfterne på andre mere dybdeborende journalistiske opgaver.

AP anslår, at brugen af kunstig intelligens har frigjort 20 pct. af reporternes hidtidige arbejdskraft, skriver branchemagasinet Digiday.

”Den automatiserede produktion af finansielle nyheder har ført til færre fejl, til trods for at produktionen samtidig er mere end tidoblet,” siger Francesco Marconi, AP’s strategichef og leder af enheden for kunstig intelligens, til Digiday.

Robotjournalistikken er imidlertid kun i sin vorden. På vej er bl.a. robotjournalistik, der bygger på data indhentet automatisk af sensorer, kameraer og droner til for eksempel at genopfinde lokaljournalistikken – både i forhold til telegrammer om trafik- og vejrsituationer, men også nyheder om lokale begivenheder baseret på information trukket fra sociale medier.

Næste skridt bliver, at nyhedsrobotterne – de såkaldte newsbots – bliver en integreret del af medievirksomhedernes egne produktionssystemer og udgivelsessoftware, sådan at de automatisk indhenter fakta, referencer og links til at underbygge historier. 

”Lige nu handler automatiseret journalistik især om at producere volumen. Men ultimativt bliver medievirksomheder nødt til at finde ud af, hvordan de tager skridtet videre end blot at gå efter flest mulige sidevisninger,” siger Seth Lewis, journalistprofessor på University of Oregon, til Digiday.

Den udfordring er man godt klar over hos Press Association i Storbritannien. Her har man netop fået godt fem mio. kr. i støtte af Google til udviklingen af en ny robothjulpen journalistisk tjeneste, RADAR – Reporters and Data and Robots – som man vil udvikle sammen med tech-virksomheden Urbs Media.

RADAR ønsker direkte at parre kunstig intelligens med menneskelige reportere i udviklingen af lokaljournalistikken og dækningen af alt fra sundhed til kriminalitet. RADAR lanceres i starten af 2018 og målet er fra start at producere 30.000 lokale nyheder om måneden.

Den nye robotbaserede journalistik vil blandt andet trække på frit tilgængelige datasæt fra lokale regeringer og matche informationerne med præfabrikerede skabeloner. Computersystemet vil så omskrive det til artikler ved hjælp af autogenereret naturligt sprog, grafikker og video, oplyser britiske Press Association.

RADAR støttes af et team af fem journalister, som står for tilretningen af de automatisk producerede historier, inden de videresendes til lokale og nationale aviser i både Storbritannien og Irland.

I mediekoncernen Bloomberg, hvor man nu i godt fire år har anvendt maskinlæring til at holde øje med og monitorere breaking news, er man direkte afhængige af den kunstige intelligens til at kunne bevare overblikket.

Alene på Twitter er der finansielle oplysninger i 500.000 af de i alt 500 mio. daglige tweets, som kan have relevans for Bloombergs reportere.

”Så Bloomberg har været nødt til at etablere et system, der automatisk tjekker, hvilke tweets der er relevante,” fortæller Ted Merz, Global Head of News Product, til branchebladet PR Week.

Han forudser, at inden længe vil alle pressemeddelelser også blive læst og sorteret af kunstig intelligens-trænede robotter, der selv tager stilling til, om redaktionen overhovedet skal forholde sig til indholdet.

”På den måde kan medarbejderne fokusere bedre på det, der er relevant eller afgørende. Og dermed kan de prioritere tiden på de større historier,” siger Ted Merz og tilføjer:

”Vi befinder os kun lige i begyndelsen af en informationseksplosion. Folk tror, de filtrerer masser af viden nu, men det er ingenting i forhold til, hvad de kommer til i de kommende år.”

Justin Hendrix tilføjer, at i NYC Media Lab samarbejder man med tech-startups, der har udviklet algoritmer, som både kan redigere videoklip om til nyhedsindslag, tekste indholdet og tillige vurdere de medvirkendes humør.

”Det fantastiske ved kunstig intelligens er, at det ikke blot hjælper de nødlidende nyhedsredaktioner, som har måttet skære ned på bemandingen.

Det frigør også topjournalisters mulighed for at lave reel journalistik, mens AI laver det basale. AI vil i det hele taget frigøre mange ressourcer og samtidig beskytte journalistiske arbejdspladser,” erklærer Sylvie Barak, mediekonsulent og chef i teknologi-konsulentvirksomheden  FTI Strategic Communications, over for PR Week.

Robotter kan selv redigere

Overalt i den amerikanske mediebranche er man da også opmærksom på, at kunstig intelligens vil få enorm betydning. I disse måneder søsættes nye udviklingsprojekter konstant, og for nylig fremlagde det globale design- og strategifirma, Frog Design, en vision for journalistikkens virke fem år frem i tiden for Associated Press.

Her er konklusionen entydigt, at fremtidens redaktioner kommer til at gøre massivt brug af maskinlæring, kunstig intelligens og teknologi.

Eksempelvis vil droner gøre det muligt at komme tættere på alle begivenheder. Kombinerer man det med computersyn og billedgenkendelsessoftware, vil man kunne afkode og berette direkte, hvad der foregår lokalt på jorden – man behøver slet ikke en kommentator. Algoritmer vil dernæst på egen hånd kunne bruge optagelserne til selv at lave de første livetransmissioner og selv redigere tv-indslag, skriver branchesitet MediaShift.

Mediehuse som The Washington Post forudser, at deres AI-software, Heliograf, ligefrem kan udvikles til selvstændigt at afdække og kortlægge, hvad der optager folk på nettet og de sociale medier, og dermed uden menneskers indblanding producere historier om emner, der trender.

Men AI kan også hjælpe graverjournalister i arbejdet med at udføre langt mere dybdeborende journalistik i forbindelse med analyseopgaver, hvor større mængder af data skal gennemtrawles for at afsløre tendenser, skjulte forbindelser og pointer, som ikke umiddelbart lader sig aflæse. Mulighederne er mange, når journalister har adgang til virtuelle robotter, der i realtid har adgang til data på nettet og dermed kan udlede nye sammenhænge. Med andre ord vil det kunne flytte datajournalistikken markant.

Et af de nye værktøjer, som allerede nu benytter kunstig intelligens til at tilpasse indholdet til bestemte målgrupper, er softwareprogrammet Crystal.

Det kan eksempelvis udforme indholdet af e-mails præcist til den enkelte brugers personlighed, smag og interesser. Crystal tager udgangspunkt i alle tidligere afsendte e-mails, tilbagemeldinger, brugernes SoMe-profiler og opslag og andre tilgængelige oplysninger om personen for på den baggrund at tilpasse sproget, tonen og selve følelsen i indholdet.

Softwareprogrammet er endnu ikke taget i brug i journalistiske sammenhænge, men hos The Associated Press gør man sig overvejelser om, hvordan fremtidens telegrammer ikke blot kan produceres automatisk af nyhedsrobotter, som det sker nu i forhold til regnskaber, men også hvordan de i fremtiden kan tilføjes et ekstra lag af personalisering.

Inddrager man tillige oplysninger om brugernes adresse, kan indholdet f.eks. i langt højere grad skræddersyes til lokale interesser – eller historier vil kunne vinkles med udgangspunkt i lokale forhold. Ligesom brugerne i højere grad vil blive præsenteret for historier, der opleves mere vedkommende og nære.

Udviklingen af AI-journalistik sker også på andre områder: Reuters og teknologivirksomheden Graphiq gik i 2016 sammen om at udvikle en database med interaktive datavisualiseringer, som de avancerede algoritmer fra Graphiqs konstant udbygger, forbedrer og opdaterer i realtid.

Det betyder, at nyhedsmedier i princippet vil kunne præsentere komplekse interaktive grafikker og visualiseringer ud fra data og nyheder i det sekund, begivenhederne finder sted.

Målet er at tilbyde løsninger, hvor der produceres grafiske fortællinger alene ud fra forventninger om, hvad der vil blive nyhedsmæssigt dækket. Og dermed vil visualiseringerne være klar, nærmest i det øjeblik de bliver efterspurgt.

Endelig er det værd at nævne, hvordan der også arbejdes med kunstig intelligens i forhold til video og levende billeder. Det amerikanske medieselskab Tronc, der blandt andet ejer de hæderkronede aviser Los Angeles Times og Chicago Tribune, udnytter avanceret teknologi til at personalisere og kuratere indhold fra en lang række medier og planlægger at udnytte kunstig intelligens og avanceret software til at producere op til 2.000 videoindslag dagligt.

De to firmaer Wochit og Wibbitz har udviklet digitale værktøjer til at producere automatiserede videoindslag for en stribe af de store medieaktører, heriblandt Time Inc., CBS Interactive, The Huffington Post, Hearst, Bonnier Magazines, Gannett, NowThis News og The Weather Channel.

Wochit og Wibbitz gør brug af kunstig intelligens til automatisk at analysere, opsummere, skrive tekster – artikler såvel som tale – indhente fotos og videoklip, som så sættes sammen til nyhedsindslag.

Billeder og video hentes typisk fra The Associated Press og Getty Images. Og Bonnier, der har over 30 medietitler, har erklæret, at systemet giver koncernen mulighed for at producere langt flere videoindslag.

Med fremvæksten af kunstig intelligens i den journalistiske produktion tvinges mediebranchen og de klassiske leverandører af journalistik derfor i de kommende år til at skulle nytænke deres egen rolle.

For i en fremtid, hvor en større del af alle nyheder kan produceres både hurtigere, mere præcist, mere relevant, mere lokalt forankret og mere nærværende af maskiner, så skal journalister kunne noget andet og mere.

Forrige artikel Verden gør klar til cyberkrig Verden gør klar til cyberkrig Næste artikel Flere og flere er usikre på, hvad der er sundt Flere og flere er usikre på, hvad der er sundt
Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn?

Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn?

Når medier og klimaforskere fortæller befolkningen, at 97 procent af alle klimaforskere er enige om, at klimaforandringerne er menneskeskabte, er det en løgnehistorie, skriver geolog og byrådsmedlem Jens Morten Hansen i et debatindlæg. Flere klimaforskere fra både ind- og udland er enige i kritikken af 97 procents-påstanden, men samtidig understreger de, at der i forskningsmiljøet er bred enighed om menneskets rolle i klimaforandringerne.

Facebook renser ud i gruppernes medlemstal

Facebook renser ud i gruppernes medlemstal

Facebook har ændret, hvordan man bliver medlem af en gruppe på det sociale medie. En af konsekvenserne er, at gruppeadministratorer vil opleve, at deres medlemstal falder.

Video lover dig “sandheden om Brexit” - men den kender vi ikke endnu

Video lover dig “sandheden om Brexit” - men den kender vi ikke endnu

Historiske lønforhøjelser, den laveste arbejdsløshed i 40 år og et boom i udenlandske investeringer. Det er sandheden om Brexit, lyder budskabet i en viral video. Men det er “absurd” at tale om konsekvenserne af Brexit, før skilsmissen overhovedet er en realitet, siger to økonomiprofessorer. 

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

Fake news og desinformation er et betændt emne i Italien. Der er langt fra enighed om problemets størrelse, ej heller løsningsmodellerne. Myndighederne har indført initiativer mod desinformation, der spænder fra uddannelse af elever til en ”rød-knap-tjeneste”, der giver borgere adgang til at indberette falske nyheder til en online-politi-enhed.

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Fire store techvirksomheder har aflagt rapport til EU om deres indsats mod desinformation. Fint, men der skal mere til, lyder svaret fra EU-Kommissionen, der mandag fik besøg af Facebook.

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Med næsten 16 millioner kroner i ryggen skal et nyt dansk forskningscenter undersøge årsagerne til og konsekvenserne af hadefulde ytringer på internettet. I sidste ende er målet at præsentere strategier, der kan dæmme op for fjendtlige politiske debatter.

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Ukendte bagmænd har oprettet falske facebooksider, hvor de misbruger navnene på flere af de nykårede danske verdensmeste i håndbold. Til sammen har siderne allerede nu langt over 100.000 følgere. I sidste ende kan de falske sider bruges til at lokke penge ud af dig.

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook vil gøre op med påvirkningskampagner. Derfor skal nye regler gøre det mere besværligt at indrykke politiske annoncer på det sociale medie. Reglerne vil også gælde i forbindelse med europaparlamentsvalg den 26. maj og folketingsvalget, der skal finde sted senest den 17. juni i år.

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Endnu engang må det dansk-svenske postselskab PostNord ufrivilligt lægge navn til et fupnummer, der i disse dage tikker ind på mange danskeres mobiltelefoner. Du lokkes med en gratis mobiltelefon, men skal i stedet betale dyrt for et abonnement på en angivelig datingside.