Snapchat er på afveje

De store sociale medier opkøber eller udkonkurrerer de mindre sociale medier, bl.a. ved at kopiere de små konkurrenters funktioner. Snapchat kan være det næste sociale medie, der står for fald.

Det kører ikke for Snapchat. 

Mere end 1,2 mio. Snapchat-brugere har siden starten af 2018 underskrevet en erklæring om, at det sociale medie skal trække et nyt design af deres app tilbage.

Kritikken fik for alvor ben at gå på, da den amerikanske kendis Kylie Jenner, der siden 2016 har været den mest fulgte bruger på Snapchat med over 24 mio. følgere, skrev en for et socialt medie knusende opdatering på Snapchat og Twitter. 

“Er det kun mig, der ikke længere åbner Snapchat, efter at de har fået nyt design?”

Dagen efter faldt markedsværdien på Snapchat med mere end 6 mia. kr. med negative overskrifter og omtale til følge.

Men den massive kritik af det sociale medie startede allerede lang tid før den famøse opdatering.

Da Snapchat gik på børsen i marts 2017, markerede det peaket for både antallet af brugere og virksomhedens værdiansættelse. En Snapchat-aktie kostede på tidspunktet 27,50 kr., men siden er det kun gået nedad, og aktiens værdi er i dag stort set halveret. 

Siden har Snapchat været igennem en række møgsager omkring hacking af brugernes personlige billeder og oplysninger samt flere unges brug af mediet til bl.a. hævnporno. Og senest altså de upopulære ændringer i appens funktionalitet.

“Snapchat er gået væk fra deres grundtanke om at være et socialt medie, hvor brugerne sender og modtager billeder fra hinanden, som derefter bliver slettet. I stedet har Snapchat forsøgt at udvide appen med alt fra smarte chat-funktioner, billeder, der aldrig bliver slettet, og et nyt design,” siger Thomas Bigum, ekspert i sociale medier og direktør for Bigum&Co.

Trods kritikken har Snapchat for nyligt meldt ud, at det nye design er kommet for at blive.

”Vores mål er at gøre appen mere personlig for alle vores brugere, og det nye design er kun begyndelsen på dette,” sagde en talsmand for Snapchat til The Guardian i april måned. 

Snapchats primære målgruppe har fra start været unge mellem 15 og 25 år, men appen er ifølge analytikere på vej til også at blive en legeplads for de midaldrende. I 2017 steg antallet af amerikanske Snapchat-brugere mellem 45 og 54 år med 34 pct. fra 3,4 mio. brugere til 4,7 mio. brugere.

Selvom det ikke er lykkedes for Snapchat at få succes med deres nye design og funktioner, mener Thomas Bigum alligevel, at det har været den eneste rigtige vej at gå for det sociale medie.

“Det dummeste, man kan gøre, er at stå stille. Det handler om hele tiden at teste nye funktioner og rykke sig. Det har Snapchat gjort for sent, og faktisk har de ikke haft et stort ’hit’, siden dengang de etablerede sig som et socialt medie til hurtig billeddeling,” siger Thomas Bigum. 

Konkurrenterne truer

Udfordringen for Snapchat er også, at andre sociale medier såsom Facebook og Instagram (som ejes af Facebook) i de senere år har integreret flere af Snapchats funktioner såsom hurtig billeddeling og ’Story’-funktionen.

Det betyder, at der findes reelle alternativer til Snapchats funktioner på de sociale medier, hvor potentielle nye Snapchat-brugerne allerede er til stede.

Derudover er flere andre sociale medier kommet til i mellemtiden. Den mest markante konkurrent er det sociale medie Musical.ly, som for nyligt også er blevet introduceret til det danske marked.

Musical.ly er en app, der kombinerer funktioner fra Snapchat, video-appen Vine og Instagram, og mediet er mest henvendt til børn og unge. Appen giver brugerne forslag til, hvordan de kan danse eller optræde med specifikke bevægelser, f.eks. til et musiknummer, så de ligner popstjerner, og appen justerer omgivelserne, så man ligner en kendis på en scene.

Derefter kan brugerne dele videoen med deres netværk, som enten kan være et åbent netværk eller et privat netværk. Når de har lagt en video op, kan de følge med, om de får likes og kommentarer.  

”Snapchat har i mange år levet på, at de har formået at tiltrække mange særligt unge brugere. Nu har man erkendt, at man taber markedsandele, og derfor har man forsøgt sig med nye tiltag såsom funktions- og designændringer, men det har vist sig at være for sent,” siger Thomas Bigum.

Usikker fremtid

Snapchat formår stadig at tiltrække nye brugere, men i et lavere omfang end tidligere.

I løbet af 2016 fik snapchat 51 mio. flere daglige brugere, mens tilgangen i løbet af 2017 var mere beskeden med 29 mio. flere daglige brugere. 

Spørger man Thomas Bigum, har han ikke meget fidus til, at Snapchat vil kunne stå imod fremtidens udfordringer.

”Snapchat er et sårbart medie ligesom mange andre apps, fordi appens funktioner er så simple og let kan kopieres, og det medfører, at det unikke ved Snapchat er ved at dø ud,” siger han. 

Udfordringen for Snapchat er især, at de i mange år ikke tjente nogle penge overhovedet, men ene og alene levede på deres navn og gode ry.

”Snapchat er først begyndt at tjene penge de seneste par år, men slet ikke så mange som de havde forventet. Derfor er deres økonomiske kræfter også små sammenlignet med andre sociale medier. Samtidig har Snapchat nogle begrænsninger, der gør, at de ikke kan tjene penge på annoncer på samme måde som Facebook og Google,” siger Thomas Bigum. 

Han forventer derfor, at Snapchat vil falde yderligere i popularitet og miste grebet om brugerne som et af de mest populære sociale medier i verden – medmindre en af de store giganter ser fordele i at investere i eller helt at overtage Snapchat, som man har set det med andre sociale medier. 

”Google eller Facebook kan muligvis se en idé i at opkøbe Snapchat, da der trods alt stadig er en stor brugerandel tilknyttet til appen. Prisen for Snapchat har været for stor indtil videre, selv for de store sociale medier, men nu er prisen nok så lille, at det vil være skuffende for Snapchat, som tidligere blev pustet gevaldigt op i værdi. Hvis ikke Snapchat bliver opkøbt eller relanceret i en ny form, vil det sociale medie fortsætte med at falde i popularitet,” siger Thomas Bigum.

LÆS OGSÅ: Eksperternes dom: Der er intet alternativ til Facebook - endnu

LÆS OGSÅ: Sociale medier giver dig flere og mere forskellige nyheder

LÆS OGSÅ: Hvordan fik et datafirma fat i 50 millioner Facebookbrugeres personlige oplysninger?

LÆS OGSÅ: Derfor er Facebook en trussel mod demokratiet

LÆS OGSÅ: Sådan kan du beskytte dit privatliv på Facebook

LÆS OGSÅ: Facebook erkender at blive brugt til statslig propaganda

Forrige artikel Medier slår sig sammen om faktatjekportal forud for det svenske valg Medier slår sig sammen om faktatjekportal forud for det svenske valg Næste artikel Regeringen vil ruste børn og unge mod falske nyheder Regeringen vil ruste børn og unge mod falske nyheder
Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Svenskerne ville ikke stå uforberedt tilbage, hvis valgkampen op til rigsdagsvalget i september skulle blive ramt af russisk desinformation. Og i dag er Sverige derfor blandt de europæiske lande, der har taget de længste skridt i forsøget på at hindre påvirkningskampagner fra fremmede magter.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Regeringens klimaudspil er tal-fifleri, fordi de medregner den CO2, der automatisk bliver optaget af jord og planter i den samlede CO2-reduktion. Det mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr i hvert fald. Men regeringens måde at udregne CO2-reduktionen er helt efter bogen, slår forskere fast. 

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Forskere har fundet en forklaring på den mystiske sygdom fibromyalgi, der giver massevis af danskere muskel- og ledsmerter. Det hævder en artikel, der er blevet delt tusindvis af gange på Facebook. Men budskabet er (desværre) forkert, fastslår forskere.

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Det danske landbrug eksporterer for hele 160 milliarder kroner årligt, lyder det fra både klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) og landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug. Men det tal passer ikke. Både ministeren og interesseorganisation medregner nemlig massevis af milliarder, der ikke har noget med landbruget at gøre, siger forsker. 

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Hvad har fodboldspilleren Nicklas Bendtner, komikeren Anders Matthesen og skuespilleren Viggo Mortensen til fælles? Jo, de har alle været gået konkurs og er nu millionærer igen takket være investeringsfirmaet Bitcoin Revolution. Sådan lyder i hvert fald budskabet i tre artikler, der florerer på nettet. Men artiklerne er fup og svindel. 

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Danskerne spiser 300 gram kød om dagen - altså fire gange så meget kød, som Fødevarestyrelsen anbefaler - siger Jakob Jønck, der står bag firmaet Simple Feast, som sælger grøntsagsbaserede måltidskasser. Men postulatet om de 300 gram skyder langt over målet, slår forsker fast.