Din opmærksomhed er et værdifuldt aktiv – brug den med omtanke

KOMMENTAR: Det nye kronaktiv i informationstidsalderen er din opmærksomhed. Derfor skal den bruges med omtanke, så du ikke forærer data, tid og sjæl til hvem som helst og hvad som helst. For din egen og for verdensøkonomiens skyld.

Om Vincent F. Hendricks og Jan Lundorff Rasmussen

Af Vincent F. Hendricks, professor, ph.d., leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS), Københavns Universitet, og Jan Lundorff Rasmussen, cand.polit., cand.mag. i filosofi, gæsteforsker ved CIBS.

I informationsalderen er det ikke længere boliger, olie eller mikrochips, der er det nye sort.

Der er kommet et nyt aktiv på markedet, opmærksomhed, og med det følger en ny slags økonomi, som nobelpristager i økonomi Herbert Simon profetisk forudså i 1971, nemlig opmærksomhedsøkonomien:

”I en informationsrig verden betyder informationsrigdommen en mangel på noget andet; en knaphed på, hvad end det er, informationen forbruger. Det, som informationen forbruger, er oplagt: Den tager opmærksomheden fra sine modtagere.”

Vi lever i en tid, hvor informationsoverfloden har nået uanede proportioner, men der er kun 24 timer i et døgn, hvorfor opmærksomhed er en meget begrænset ressource.

Information i enorme mængder koblet med en begrænset mængde af opmærksomhed giver grobund for spekulation.

Hvilken form for information er brugeren villig til at spendere opmærksomhed på? Og hvad kan den opmærksomhed bruges til?

Opmærksomhed -> data -> dollars

Når firmaer som Google, Facebook og Amazon køber nye firmaer op, vil traditionelle aktiver ofte udgøre en meget lille del af salgsprisen. Det er goodwill i form af antal brugere, følgere, bloggere og deres opmærksomhed, der virkelig batter.

For der kan kapitaliseres på brugernes trafik på websider og i apps, og trafikken kan være mange penge værd. Se blot på udviklingen af kursen på aktierne i de store it-selskaber som f.eks. FANG-selskaberne: Facebook, Amazon, Netflix og Google.

Når der skal drives forretning på opmærksomheden, er der behov for at omdanne den immaterielle opmærksomhed fra brugeren til et egentligt opmærksomhedsaktiv.

Og opmærksomhed er en flyvsk størrelse, som (1) ikke kan samles i bunker, (2) ikke kan spares op, (3) når den bliver brugt på én ting, ikke bliver brugt på andre mulige ting, og som (4) ikke er fordelt over hele feltet, men i høj grad styres efter de stærkes ret.

Derfor transformeres den opmærksomhedstrafik, den enkelte bruger genererer i sin søgning eller aktivitet på nettet, til datasæt om brugeren.

Når du bruger virksomhedernes platforme og tjenester, brænder du med andre ord opmærksomhed af på at fortære information og leverer et output i form af data, der sendes tilbage til leverandøren.

Det kan bruges til at forbedre brugeroplevelsen, men leverandøren eller platformen kan også sælge denne datapakke til annoncører, der præcist kan målrette deres annoncering.

Alt dette kunne være meget godt, hvis man havde et effektivt marked for de indsamlede data om brugerne, men det har vi ikke. De sociale medier har indtil nu været et næsten ureguleret marked, hvor der først nu viser sig svage, politiske tegn på aktivitet for at indføre nogle reguleringer.

En boble af skraldeinformation

Den store fare er, at opmærksomhedsøkonomien har en struktur, der ligner tilstanden på de finansielle markeder i tiden efter år 2000.

Der er skabt et nyt aktiv af enorme dimensioner, og oppustede opmærksomhedsaktiver kunne dermed blive en af de væsentlige årsager til en ny krise, på samme måde som subprime-lånene, der var med til at starte finanskrisen. De dårlige aktiver, som subprime-lånene viste sig at være, kunne leve længe på et ureguleret finansmarked.

Opmærksomhedsøkonomien er i høj grad præget af informationsprodukter af en ringe kvalitet, der suger opmærksomhed til sig, uafhængigt om informationen, der transmitteres, er sand.

Fake news og misinformation stortrives da også på sociale medier og andre digitale platforme, hvor tonen ofte er præget af had, vrede og frygt. For det er følelser, der opsluger meget opmærksomhed og således genererer meget trafik – og de er frygteligt smitsomme.

Det er næppe for sjov, at World Economic Forum siden 2013 har bekendtgjort: ”Den globale risiko for massiv digital misinformation står i centrum for en konstellation af teknologiske og geopolitiske risici, der strækker sig fra terrorisme til cyberangreb og sammenbruddet af globale styreformer.”

Det er vist ved at være tid til regulering på det indtil videre ganske frie, men ineffektive informationsmarked.

LÆS OGSÅ: Du sælger ud af dit privatliv, når du beder om karriererådgivning på Facebook

LÆS OGSÅ: Sådan kan du beskytte dit privatliv på Facebook

LÆS OGSÅ: Politikernes interesse for dine personlige oplysninger på sociale medier vokser

LÆS OGSÅ: Hvordan fik et datafirma fat i 50 millioner Facebookbrugeres personlige oplysninger?

Forrige artikel Ved formidling af forskning skal vi lære at kende forskel på sammenhænge Ved formidling af forskning skal vi lære at kende forskel på sammenhænge Næste artikel To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm
Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Folkepensionister, der har knoklet for fædrelandet i en menneskealder, får det samme beløb i ydelse som flygtninge, der lige er kommet til landet. Det påstår et flittigt delt og forarget opslag på Facebook. Men virkeligheden er noget mere nuanceret, fastslår to forskere.

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Mere end halvdelen af verdens klimaforskere mener, at menneskets bidrag til den globale opvarmning er meget begrænset, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Men hans dokumentation underbygger ikke hans påstand.

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.