Efterretningstjeneste: Misinformation om indvandring og EU skal splitte danskerne

Det er meget sandsynligt, at Rusland vil rette påvirkningskampagner mod Danmark i forbindelse med det kommende folketingsvalg, vurderer Forsvarets Efterretningstjeneste. De vil udnytte emner som indvandring og EU til at splitte os. Men det bliver meget svært for Rusland at afgøre valget, vurderer forsker. 

Tirsdag præsenterede Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, en ny vurdering af, hvilke forhold i udlandet, der kan have betydning for Danmarks sikkerhed. Tjenesten vurderer blandt andet, at der er en stor risiko for, at russerne med “meget kort varsel” vil forsøge at blande sig i det forestående folketingsvalg, der skal afholdes senest i juni måned næste år. 

“Det er meget sandsynligt, at Rusland vil kunne målrette og tilpasse påvirkningskampagner mod Danmark, som fokuserer på politiske problemstillinger, der har en vis klangbund i offentligheden, som for eksempel immigration og forholdet til EU,” lyder vurderingen fra FE i årets risikovurdering. 

Når FE skriver, at noget er meget sandsynligt, betyder det, at efterretningstjenesten forventer det, eller at det (næsten) er bekræftet. Og tjenesten vurderer, at det kan ske inden for blot få måneder. 

Forsvarets Efterretningstjenestes øverste chef, Lars Findsen, erkender overfor TjekDet, at efterretningstjenesten ikke har ret mange muligheder for at imødegå en sådan påvirkningskampagne. 

“Det er et nyt fokusområde for os, hvor vi tidligere har været meget fokuseret på militære forhold. Og vi har en stejl læringskurve, så vi bliver i stand til at afdække hensigter og konkrete forsøg. Jeg tror, den her problematik gør sig gældende i alle vores nabolande. Der er ikke nogen, der har ramt hovedet helt på sømmet i forhold til, hvordan man skal håndtere det her. Og det er jo dét, der gør det så interessant for statslige aktører. Det er et billigt værktøj uden de store risici,” siger han.

Lars Findsen

Tidligere på året fik efterretningstjenesten også til opgave at opjustere den forebyggende indsats på området. Det skete, da regeringen præsenterede sin plan for håndtering af fremmede staters propaganda

Sideløbende med overvågningen af udfordringens udvikling forsøger efterretningstjenesten derfor med forebyggende arbejde at undgå, at en eventuel påvirkningskampagne kan få luft under vingerne i Danmark. Det betyder blandt andet, at tjenesten instruerer politiske partier, medierne og embedsfolk i det offentlige i at håndtere mulig påvirkningskampagne. 

“Det er måske så vidt, som vi kan drive det. Altså fortælle om, at den her trussel eksisterer og orientere om det, hvis vi ser noget konkret. Og på anmodning bistå i det omfang, at vi har nogle værktøjer, der kan hjælpe,” siger Lars Findsen. 

LÆS OGSÅ: Russisk desinformation – Hvor bekymrede skal vi være?

Indvandring og EU kan bruges til at splitte os 

FE skriver, at “Rusland er meget opmærksom på sårbarheder og skillelinjer i EU og internt i EU-landene.” Og tjenesten forventer altså, at det konkret kunne være emner som indvandring og EU, russerne vil kunne udnytte som sårbarheder til at påvirke den danske befolkning.  

Den vurdering er Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker ved DIIS og ekspert i Rusland, helt enig i. 

Flemming Splidsboel Hansen

“Hvis man som udefrakommende skal lave en kampagne, der påvirker et forestående valg, skal man have fat i nogle emner, der er politisk følsomme og ikke er alt for tekniske. Noget, hvor befolkningen har følelser i klemme. Og her er indvandring og EU oplagte valg,” lyder hans vurdering. 

Det er ikke, fordi Rusland nødvendigvis har bestemte holdninger til, hvordan den danske indvandringspolitik skal se ud. En eventuel påvirkningskampagne vil sandsynligvis være udtryk for et ønske om at splitte befolkningen, og få os til at miste tillid til de demokratiske institutioner. 

“Mange iagttagere arbejder ud fra en generel formodning om, at Rusland ønsker at destabilisere Vesten og undergrave tilliden til de offentlige institutioner ved få det til at se ud som om, at de ikke har styr på tingene eller tilbageholder informationer. Og dér er immigration et følsomt emne,” siger Flemming Splidsboel Hansen. 

Påvirkningskampagner får os næppe til at stemme anderledes 

At indvandring er et af de emner, russerne helt oplagt vil kaste sig over, hvis de vil forsøge at føre påvirkningskampagner i Danmark, er Yevgeniy Golovchenko enig i. Han er ph.d.-studerende på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og en del af forskningsprojektet Digital Disinformation

Men selvom både Forsvarets Efterretningstjeneste, Flemming Splidsboel fra DIIS og Yevgeniy Golovchenko peger på indvandring som et emne, russerne kunne finde på at påvirke, er det meget tvivlsomt, om det kommer til at få direkte indflydelse på det kommende folketingsvalg, vurderer Yevgeniy Golovchenko. 

Yevgeniy Golovchenko

“Det er utroligt svært at påvirke, hvordan vælgerne stemmer gennem politisk kommunikation. Det kan ikke understreges nok. Især, når det handler om områder, hvor folk allerede har meget stærke holdninger på området - eksempelvis indvandring og EU,” siger han.  

Hvis et politisk budskab fra russerne overhovedet får nogen indflydelse på danskerne, vil det med al sandsynlighed blot forstærke allerede eksisterende holdninger, vurderer han. 

“Hvis jeg åbner Facebook og ser en politisk reklame for en bestemt sag, betyder det ikke, at jeg med det samme skifter min mening. I værste fald kan en sådan kampagne forstærke folks allerede eksisterende holdninger, og ikke særlig realistisk at få for eksempel vælgere fra højrefløjen til at stemme på venstrefløjen.” 

Yevgeniy Golovchenko peger samtidig på, at selvom det skulle lykkes for russerne – eller andre for den sags skyld – at få et budskab eller to til at florere flittigt på Facebook eller Twitter, vil det sandsynligvis kun udgøre “en dråbe i det vidstrakte hav af information,” som danskerne vil støde på i løbet af en valgkamp.  

Og dertil skal samtidig lægge den ikke uvæsentlige pointe, siger Yevgeniy Golovchenko, at et politisk budskab fra Rusland kan forventes at blive udfordret af både politiske modstandere, kritiske medier og den almene befolkning.

LÆS OGSÅ: Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

LÆS OGSÅ: Falske nyheder fyldte mindre ved det amerikanske midtvejsvalg

LÆS OGSÅ: Syv af de ti mest populære nyheder om Angela Merkel er falske

LÆS OGSÅ: Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

Forrige artikel Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland Næste artikel Sådan fordelte EU din tusindlap sidste år Sådan fordelte EU din tusindlap sidste år
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.