Efterretningstjeneste: Misinformation om indvandring og EU skal splitte danskerne

Det er meget sandsynligt, at Rusland vil rette påvirkningskampagner mod Danmark i forbindelse med det kommende folketingsvalg, vurderer Forsvarets Efterretningstjeneste. De vil udnytte emner som indvandring og EU til at splitte os. Men det bliver meget svært for Rusland at afgøre valget, vurderer forsker. 

Tirsdag præsenterede Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, en ny vurdering af, hvilke forhold i udlandet, der kan have betydning for Danmarks sikkerhed. Tjenesten vurderer blandt andet, at der er en stor risiko for, at russerne med “meget kort varsel” vil forsøge at blande sig i det forestående folketingsvalg, der skal afholdes senest i juni måned næste år. 

“Det er meget sandsynligt, at Rusland vil kunne målrette og tilpasse påvirkningskampagner mod Danmark, som fokuserer på politiske problemstillinger, der har en vis klangbund i offentligheden, som for eksempel immigration og forholdet til EU,” lyder vurderingen fra FE i årets risikovurdering. 

Når FE skriver, at noget er meget sandsynligt, betyder det, at efterretningstjenesten forventer det, eller at det (næsten) er bekræftet. Og tjenesten vurderer, at det kan ske inden for blot få måneder. 

Forsvarets Efterretningstjenestes øverste chef, Lars Findsen, erkender overfor TjekDet, at efterretningstjenesten ikke har ret mange muligheder for at imødegå en sådan påvirkningskampagne. 

“Det er et nyt fokusområde for os, hvor vi tidligere har været meget fokuseret på militære forhold. Og vi har en stejl læringskurve, så vi bliver i stand til at afdække hensigter og konkrete forsøg. Jeg tror, den her problematik gør sig gældende i alle vores nabolande. Der er ikke nogen, der har ramt hovedet helt på sømmet i forhold til, hvordan man skal håndtere det her. Og det er jo dét, der gør det så interessant for statslige aktører. Det er et billigt værktøj uden de store risici,” siger han.

Lars Findsen

Tidligere på året fik efterretningstjenesten også til opgave at opjustere den forebyggende indsats på området. Det skete, da regeringen præsenterede sin plan for håndtering af fremmede staters propaganda

Sideløbende med overvågningen af udfordringens udvikling forsøger efterretningstjenesten derfor med forebyggende arbejde at undgå, at en eventuel påvirkningskampagne kan få luft under vingerne i Danmark. Det betyder blandt andet, at tjenesten instruerer politiske partier, medierne og embedsfolk i det offentlige i at håndtere mulig påvirkningskampagne. 

“Det er måske så vidt, som vi kan drive det. Altså fortælle om, at den her trussel eksisterer og orientere om det, hvis vi ser noget konkret. Og på anmodning bistå i det omfang, at vi har nogle værktøjer, der kan hjælpe,” siger Lars Findsen. 

LÆS OGSÅ: Russisk desinformation – Hvor bekymrede skal vi være?

Indvandring og EU kan bruges til at splitte os 

FE skriver, at “Rusland er meget opmærksom på sårbarheder og skillelinjer i EU og internt i EU-landene.” Og tjenesten forventer altså, at det konkret kunne være emner som indvandring og EU, russerne vil kunne udnytte som sårbarheder til at påvirke den danske befolkning.  

Den vurdering er Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker ved DIIS og ekspert i Rusland, helt enig i. 

Flemming Splidsboel Hansen

“Hvis man som udefrakommende skal lave en kampagne, der påvirker et forestående valg, skal man have fat i nogle emner, der er politisk følsomme og ikke er alt for tekniske. Noget, hvor befolkningen har følelser i klemme. Og her er indvandring og EU oplagte valg,” lyder hans vurdering. 

Det er ikke, fordi Rusland nødvendigvis har bestemte holdninger til, hvordan den danske indvandringspolitik skal se ud. En eventuel påvirkningskampagne vil sandsynligvis være udtryk for et ønske om at splitte befolkningen, og få os til at miste tillid til de demokratiske institutioner. 

“Mange iagttagere arbejder ud fra en generel formodning om, at Rusland ønsker at destabilisere Vesten og undergrave tilliden til de offentlige institutioner ved få det til at se ud som om, at de ikke har styr på tingene eller tilbageholder informationer. Og dér er immigration et følsomt emne,” siger Flemming Splidsboel Hansen. 

Påvirkningskampagner får os næppe til at stemme anderledes 

At indvandring er et af de emner, russerne helt oplagt vil kaste sig over, hvis de vil forsøge at føre påvirkningskampagner i Danmark, er Yevgeniy Golovchenko enig i. Han er ph.d.-studerende på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og en del af forskningsprojektet Digital Disinformation

Men selvom både Forsvarets Efterretningstjeneste, Flemming Splidsboel fra DIIS og Yevgeniy Golovchenko peger på indvandring som et emne, russerne kunne finde på at påvirke, er det meget tvivlsomt, om det kommer til at få direkte indflydelse på det kommende folketingsvalg, vurderer Yevgeniy Golovchenko. 

Yevgeniy Golovchenko

“Det er utroligt svært at påvirke, hvordan vælgerne stemmer gennem politisk kommunikation. Det kan ikke understreges nok. Især, når det handler om områder, hvor folk allerede har meget stærke holdninger på området - eksempelvis indvandring og EU,” siger han.  

Hvis et politisk budskab fra russerne overhovedet får nogen indflydelse på danskerne, vil det med al sandsynlighed blot forstærke allerede eksisterende holdninger, vurderer han. 

“Hvis jeg åbner Facebook og ser en politisk reklame for en bestemt sag, betyder det ikke, at jeg med det samme skifter min mening. I værste fald kan en sådan kampagne forstærke folks allerede eksisterende holdninger, og ikke særlig realistisk at få for eksempel vælgere fra højrefløjen til at stemme på venstrefløjen.” 

Yevgeniy Golovchenko peger samtidig på, at selvom det skulle lykkes for russerne – eller andre for den sags skyld – at få et budskab eller to til at florere flittigt på Facebook eller Twitter, vil det sandsynligvis kun udgøre “en dråbe i det vidstrakte hav af information,” som danskerne vil støde på i løbet af en valgkamp.  

Og dertil skal samtidig lægge den ikke uvæsentlige pointe, siger Yevgeniy Golovchenko, at et politisk budskab fra Rusland kan forventes at blive udfordret af både politiske modstandere, kritiske medier og den almene befolkning.

LÆS OGSÅ: Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

LÆS OGSÅ: Falske nyheder fyldte mindre ved det amerikanske midtvejsvalg

LÆS OGSÅ: Syv af de ti mest populære nyheder om Angela Merkel er falske

LÆS OGSÅ: Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

Forrige artikel Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland Næste artikel Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke
De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

Fake news og desinformation er et betændt emne i Italien. Der er langt fra enighed om problemets størrelse, ej heller løsningsmodellerne. Myndighederne har indført initiativer mod desinformation, der spænder fra uddannelse af elever til en ”rød-knap-tjeneste”, der giver borgere adgang til at indberette falske nyheder til en online-politi-enhed.

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Fire store techvirksomheder har aflagt rapport til EU om deres indsats mod desinformation. Fint, men der skal mere til, lyder svaret fra EU-Kommissionen, der mandag fik besøg af Facebook.

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Med næsten 16 millioner kroner i ryggen skal et nyt dansk forskningscenter undersøge årsagerne til og konsekvenserne af hadefulde ytringer på internettet. I sidste ende er målet at præsentere strategier, der kan dæmme op for fjendtlige politiske debatter.

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Ukendte bagmænd har oprettet falske facebooksider, hvor de misbruger navnene på flere af de nykårede danske verdensmeste i håndbold. Til sammen har siderne allerede nu langt over 100.000 følgere. I sidste ende kan de falske sider bruges til at lokke penge ud af dig.

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook vil gøre op med påvirkningskampagner. Derfor skal nye regler gøre det mere besværligt at indrykke politiske annoncer på det sociale medie. Reglerne vil også gælde i forbindelse med europaparlamentsvalg den 26. maj og folketingsvalget, der skal finde sted senest den 17. juni i år.

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Endnu engang må det dansk-svenske postselskab PostNord ufrivilligt lægge navn til et fupnummer, der i disse dage tikker ind på mange danskeres mobiltelefoner. Du lokkes med en gratis mobiltelefon, men skal i stedet betale dyrt for et abonnement på en angivelig datingside.

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.