Efterretningstjeneste: Misinformation om indvandring og EU skal splitte danskerne

Det er meget sandsynligt, at Rusland vil rette påvirkningskampagner mod Danmark i forbindelse med det kommende folketingsvalg, vurderer Forsvarets Efterretningstjeneste. De vil udnytte emner som indvandring og EU til at splitte os. Men det bliver meget svært for Rusland at afgøre valget, vurderer forsker. 

Tirsdag præsenterede Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, en ny vurdering af, hvilke forhold i udlandet, der kan have betydning for Danmarks sikkerhed. Tjenesten vurderer blandt andet, at der er en stor risiko for, at russerne med “meget kort varsel” vil forsøge at blande sig i det forestående folketingsvalg, der skal afholdes senest i juni måned næste år. 

“Det er meget sandsynligt, at Rusland vil kunne målrette og tilpasse påvirkningskampagner mod Danmark, som fokuserer på politiske problemstillinger, der har en vis klangbund i offentligheden, som for eksempel immigration og forholdet til EU,” lyder vurderingen fra FE i årets risikovurdering. 

Når FE skriver, at noget er meget sandsynligt, betyder det, at efterretningstjenesten forventer det, eller at det (næsten) er bekræftet. Og tjenesten vurderer, at det kan ske inden for blot få måneder. 

Forsvarets Efterretningstjenestes øverste chef, Lars Findsen, erkender overfor TjekDet, at efterretningstjenesten ikke har ret mange muligheder for at imødegå en sådan påvirkningskampagne. 

“Det er et nyt fokusområde for os, hvor vi tidligere har været meget fokuseret på militære forhold. Og vi har en stejl læringskurve, så vi bliver i stand til at afdække hensigter og konkrete forsøg. Jeg tror, den her problematik gør sig gældende i alle vores nabolande. Der er ikke nogen, der har ramt hovedet helt på sømmet i forhold til, hvordan man skal håndtere det her. Og det er jo dét, der gør det så interessant for statslige aktører. Det er et billigt værktøj uden de store risici,” siger han.

Lars Findsen

Tidligere på året fik efterretningstjenesten også til opgave at opjustere den forebyggende indsats på området. Det skete, da regeringen præsenterede sin plan for håndtering af fremmede staters propaganda

Sideløbende med overvågningen af udfordringens udvikling forsøger efterretningstjenesten derfor med forebyggende arbejde at undgå, at en eventuel påvirkningskampagne kan få luft under vingerne i Danmark. Det betyder blandt andet, at tjenesten instruerer politiske partier, medierne og embedsfolk i det offentlige i at håndtere mulig påvirkningskampagne. 

“Det er måske så vidt, som vi kan drive det. Altså fortælle om, at den her trussel eksisterer og orientere om det, hvis vi ser noget konkret. Og på anmodning bistå i det omfang, at vi har nogle værktøjer, der kan hjælpe,” siger Lars Findsen. 

LÆS OGSÅ: Russisk desinformation – Hvor bekymrede skal vi være?

Indvandring og EU kan bruges til at splitte os 

FE skriver, at “Rusland er meget opmærksom på sårbarheder og skillelinjer i EU og internt i EU-landene.” Og tjenesten forventer altså, at det konkret kunne være emner som indvandring og EU, russerne vil kunne udnytte som sårbarheder til at påvirke den danske befolkning.  

Den vurdering er Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker ved DIIS og ekspert i Rusland, helt enig i. 

Flemming Splidsboel Hansen

“Hvis man som udefrakommende skal lave en kampagne, der påvirker et forestående valg, skal man have fat i nogle emner, der er politisk følsomme og ikke er alt for tekniske. Noget, hvor befolkningen har følelser i klemme. Og her er indvandring og EU oplagte valg,” lyder hans vurdering. 

Det er ikke, fordi Rusland nødvendigvis har bestemte holdninger til, hvordan den danske indvandringspolitik skal se ud. En eventuel påvirkningskampagne vil sandsynligvis være udtryk for et ønske om at splitte befolkningen, og få os til at miste tillid til de demokratiske institutioner. 

“Mange iagttagere arbejder ud fra en generel formodning om, at Rusland ønsker at destabilisere Vesten og undergrave tilliden til de offentlige institutioner ved få det til at se ud som om, at de ikke har styr på tingene eller tilbageholder informationer. Og dér er immigration et følsomt emne,” siger Flemming Splidsboel Hansen. 

Påvirkningskampagner får os næppe til at stemme anderledes 

At indvandring er et af de emner, russerne helt oplagt vil kaste sig over, hvis de vil forsøge at føre påvirkningskampagner i Danmark, er Yevgeniy Golovchenko enig i. Han er ph.d.-studerende på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og en del af forskningsprojektet Digital Disinformation

Men selvom både Forsvarets Efterretningstjeneste, Flemming Splidsboel fra DIIS og Yevgeniy Golovchenko peger på indvandring som et emne, russerne kunne finde på at påvirke, er det meget tvivlsomt, om det kommer til at få direkte indflydelse på det kommende folketingsvalg, vurderer Yevgeniy Golovchenko. 

Yevgeniy Golovchenko

“Det er utroligt svært at påvirke, hvordan vælgerne stemmer gennem politisk kommunikation. Det kan ikke understreges nok. Især, når det handler om områder, hvor folk allerede har meget stærke holdninger på området - eksempelvis indvandring og EU,” siger han.  

Hvis et politisk budskab fra russerne overhovedet får nogen indflydelse på danskerne, vil det med al sandsynlighed blot forstærke allerede eksisterende holdninger, vurderer han. 

“Hvis jeg åbner Facebook og ser en politisk reklame for en bestemt sag, betyder det ikke, at jeg med det samme skifter min mening. I værste fald kan en sådan kampagne forstærke folks allerede eksisterende holdninger, og ikke særlig realistisk at få for eksempel vælgere fra højrefløjen til at stemme på venstrefløjen.” 

Yevgeniy Golovchenko peger samtidig på, at selvom det skulle lykkes for russerne – eller andre for den sags skyld – at få et budskab eller to til at florere flittigt på Facebook eller Twitter, vil det sandsynligvis kun udgøre “en dråbe i det vidstrakte hav af information,” som danskerne vil støde på i løbet af en valgkamp.  

Og dertil skal samtidig lægge den ikke uvæsentlige pointe, siger Yevgeniy Golovchenko, at et politisk budskab fra Rusland kan forventes at blive udfordret af både politiske modstandere, kritiske medier og den almene befolkning.

LÆS OGSÅ: Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

LÆS OGSÅ: Falske nyheder fyldte mindre ved det amerikanske midtvejsvalg

LÆS OGSÅ: Syv af de ti mest populære nyheder om Angela Merkel er falske

LÆS OGSÅ: Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

Forrige artikel Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland Næste artikel Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke
Har du en dræber i indkøbskurven? MSG skaber udokumenteret frygt på nettet

Har du en dræber i indkøbskurven? MSG skaber udokumenteret frygt på nettet

Smagsforstærkeren MSG er giftig for mennesker, den kan skade din hjerne og medføre død, lyder det i en række opslag fra en gruppe på Facebook. Men det er fuldstændig urealistisk, at vi kan indtage så store mængder MSG gennem vores kost, at det påvirker vores hjerner og bliver dødeligt, siger forskere.   

LA-kandidat fisker jyske stemmer med københavner-bashing

LA-kandidat fisker jyske stemmer med københavner-bashing

KOMMENTAR: I en videokampagne på Facebook kalder en politiker fra Liberal Alliance ”det arbejdende folk” i ”det konkrete Danmark” til kamp imod ”den kreative københavnerklasse.” Selv i et lille land kan man splitte befolkningen over geografiske forskelle i et os og et dem - ikke mindst ved hjælp af de sociale medier.

Rød bloks nye skat betyder - måske - 100.000 mindre i pension

Rød bloks nye skat betyder - måske - 100.000 mindre i pension

Alle partier i rød blok går til valg på skat på finansielle transaktioner, men det kan koste en 22-årig LO-arbejder 100.000 kroner i tabt pensionsopsparing, lyder budskabet i en valgkampagne fra Venstre. Men om LO-arbejderen vil blive ramt så hårdt er slet ikke sikkert.

Zenia Stampe udsat for

Zenia Stampe udsat for "systematiseret misinformation"

For at tage hensyn til de elever, der ikke kan tale dansk, bør der indføres arabisk som 2. sprog i folkeskolen. Sådan lyder budskabet fra Radikale Venstres Zenia Stampe i et opslag på Facebook. Men opslaget er falsk.