Nej, fyrværkeriloven giver ikke dit kæledyr særlig beskyttelse

Især kæledyrsejere glæder sig på de sociale medier over, at fyrværkeriloven er blevet ændret og nu særligt tilgodeser hunden eller katten. Men det er ikke helt rigtigt.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

"Fyrværkeriloven er ændret! Nu må der KUN fyres fyrværkeri af fra 27. december til 1. januar! Og ALDRIG i nærheden af dyr!"

Citat: Budskab som deles på Facebook

Budskabet i opslagene er både rigtigt og forkert. Teksten antyder, at der skulle være tale om nye regler. Men det er fire og et halvt år siden, at reglen om den afkortede periode, hvor man må anvende fyrværkeri, trådte i kraft. Dernæst kan opslaget forstås sådan, at lovændringen særligt sikrer privates kæledyr. Men lovens bekendtgørelser omtaler alene landbrug og områder, hvor der er flere udegående dyr. Og sådan var det i øvrigt også før lovændringen fra 2014. 

Fyrværkeriloven er nu blevet ændret, perioden, hvor man må bruge fyrværkeri er blevet kortere, og det må aldrig ske i nærheden af dyr.

Sådan lyder budskabet, der så sikkert som amen i kirken deles på de sociale medier hvert år i december af flere tusinde danskere. Ikke mindst kæledyrsejere opfatter ændringerne i fyrværkeriloven sådan, at de giver hunden eller katten i hjemmet særlig beskyttelse.

Men det er hverken korrekt, at loven netop er blevet ændret, eller at loven udsteder forbud mod affyring af raketter og heksehyl i nærheden af husstande med kæledyr.

Artiklen fortsætter under billedet.

Reglen om, at man kun må affyre raketter og anden fyrværkeri i perioden 27. december til 1. januar - begge dage inklusive - trådte i kraft i juli 2014 - altså for fire og et halvt år siden. Så det er ikke noget, der lige er sket.

Og opslagets påstand om, at det "aldrig må ske i nærheden af dyr," bliver ofte misforstået, som om man ikke må affyre en raket ved naboens hus, hvis naboen for eksempel har en hund eller kat.

Når det handler om dyr, siger fyrværkerilovens bekendtgørelser, at man ikke må anvende fyrværkeri eller "andre pyrotekniske artikler" under 100 meter fra et landbrug med husdyrhold (for eksempel en kostald), en hundekennel eller andre områder med flere udegående dyr. Den regel blev indført helt tilbage i 2008. Og her tæller naboens have med omvandrende hund altså ikke med.

"Naboens hund er ligesom mennesker beskyttet af de generelle regler om, at man ikke må gøre skade på andre. Der er altså ikke særlige regler i fyrværkeriloven om dyr, med mindre de er samlet eller går i flok - groft sagt," siger Lone Hansen, der er kommunikationskonsulent hos Sikkerhedsstyrelsen, til TjekDet. 

Kæledyr 'beskyttet' af ansvars- og erstatningsregler

Det nytter med andre ord ikke at skælde naboen ud, hvis han eller hun skyder nytåret ind med krudt i haven nær dit kæledyr. I hvert fald ikke med den nævnte lovændring i hånden. Kæledyrene er ikke nævnt i fyrværkeriloven, men er i stedet 'beskyttet' af almindelige ansvars- og erstatningsregler. 

Helle Isager

Det bekræfter Helle Isager, der er lektor på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet og forsker i erstatningsret. Hun forklarer, at man i ertatningsretten arbejder med personskade og tingsskade. Skader på dyr hører under tingsskade – her går man altså ind og siger, at et dyr er en ting. 

"For at man kan gøre nogen ansvarlig for skader, denne har forvoldt ved at skyde fyrværkeri af, kræver det et ansvarsgrundlag. Den pågældende skal altså have handlet uforsvarligt. Hvis man handler uforsvarligt – for eksempel hvis man ikke overholder en bestemt sikkerhedsafstand - og forvolder skade på et dyr, så er man erstatningsansvarlig," forklarer Helle Isager. 

Derfor understreger Lone Hansen fra Sikkerhedsstyrelsen også, at man skal være opmærksom på at overholde den sikkerhedsafstand, der oplyses på fyrværkeriet, inden man fyrer nytårskrudtet af. 

"Det er vigtigt, at man altid overholder sikkerhedsafstanden, der er angivet på fyrværkeriet, både af hensyn til skader på tilskuere og på omgivelserne. Derudover er der et generelt forbud mod at bruge fyrværkeri, når der kun er 10 meter til en bygningsåbning, for eksempel dør, vindue eller port. Og man skal 100 meter væk, hvis ens eget eller naboens hus har stråtag," siger hun.

Også dyreværnslov passer på din hund og kat

Dine kæledyr er desuden beskyttet af dyreværnsloven. Her kan man læse, at "den, som ved overanstrengelse, vanrøgt eller på anden måde behandler dyr uforsvarligt, straffes med bøde eller fængsel".

Jørn Vestergaard

Og det gælder blandt andet personer, der skyder fyrværkeri efter dyr, oplyser Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet ved det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

"Afhængigt af de konkrete omstændigheder dækker dyreværnsloven også tilfælde, hvor der ligefrem affyres fyrværkeri imod et dyr eller uforsvarligt tæt på ét," skriver han i en mail til TjekDet, men påpeger at det kan være svært at gøre gældende.

"Hvis dyret ikke kommer til skade, kan det være svært at bevise, hvad der skete," skriver han. 

Hensigten med at forkorte fyrværkeriperioden var dog blandt andet hensynet til mennesker, der følte sig generet af fyrværkeri, samt hensynet til naboens hund og andre dyr. Tidligere måtte man affyre fyrværkeri fra 1. december til 5. januar. Ved at forkorte perioden skal både dyr og mennesker ikke længere høre på bulder og brag i over en måned, men nu "kun" i seks dage.

Vil man gerne krydre en fest med et fyrværkeri uden for ovennævnte periode, kan man kontakte en festfyrværker.

Du kan læse om reglerne for - og gode råd om - brugen af fyrværkeri her.

Der er helt bestemte regler for, hvor tæt du må være på bygninger, dyr og andet, når du fyrer fyrværkeri af

Du må ikke bruge:

- fyrværkeri nærmere end 100 meter fra bygninger med let antændeligt tag. I vindens retning er afstanden 200 meter

- fyrværkeri nærmere end 100 meter fra arealer med nåletræer og lyng eller anden brændbar vegetation. I vindens retning er afstanden 200 meter

- fyrværkeri nærmere end 100 meter fra en landbrugsejendom med dyrehold, en hundekennel eller et område med udegående dyr

- raketter nærmere end 10 meter fra bygningers åbninger. I vindens retning er afstanden 20 meter

- raketter nærmere end 200 meter fra bygninger med let antændeligt tag. I vindens retning er afstanden 400 meter 

- raketter nærmere end 200 meter fra arealer med nåletræer og lyng eller anden brændbar vegetation. I vindens retning er afstanden 400 meter.

- Hvis der fx er tørke eller ligger virksomheder med en særlig risiko, kan kommunen fastsætte særlige afstandskrav eller helt forbyde brug af fyrværkeri i et område.

Du må købe fyrværkeri i perioden fra 15. december til og med 31. december. Du må bruge fyrværkeri i perioden fra 27. december til og med 1. januar.

Kilde: Borger.dk og Sikkerhedsstyrelsen.

LÆS OGSÅ: Viser et nyt studie, at kvindelige hesteejere lever 15 år længere end andre kvinder?

LÆS OGSÅ: Tusindvis af danskere snydt af fupkonkurrence om et hus på hjul

LÆS OGSÅ: Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

LÆS OGSÅ: Sagde Trump: "lær af grønlænderne - de har aldrig skovbrand"?

Forrige artikel Spiser danskerne mere og mere kød? Spiser danskerne mere og mere kød? Næste artikel Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens? Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?
Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Din årsopgørelse ligger nu klar, og det indvarsler højtid for svindlere, der vil narre dig og tage dine penge. Så klik ikke på mistænkelige links, og angiv kun oplysninger til Skattestyrelsen på TastSelv-service. 

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Endnu engang er Claus Pilgaard - også kendt som Chili Klaus - offer for et svindelnummer om investeringer i bitcoins. En falsk artikel hævder, at han har overvundet sin konkurs ved sådanne investeringer, og at han opfordrer dig til at gøre ham kunsten efter.

Nej, mænd forlænger ikke livet ved

Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster"

At stirre på kvindebryster forlænger mænds liv, afslører ny forskning. Sådan lyder en nyhed man kan læse i flere danske og udenlandske medier. Men nyheden er pure opspind, og den forskning, der lægges til grund for historien, handler hverken om levealder eller om at stirre på bryster.     

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Valgkampen forud for det svenske rigsdagsvalg i september var præget af falske og fordrejede politiske grafikker, der blev spredt vidt og bredt på Facebook. I de seneste måneder har fænomenet også ramt den danske politiske debat på sociale medier.