Nej, fyrværkeriloven giver ikke dit kæledyr særlig beskyttelse

Især kæledyrsejere glæder sig på de sociale medier over, at fyrværkeriloven er blevet ændret og nu særligt tilgodeser hunden eller katten. Men det er ikke helt rigtigt.

"Fyrværkeriloven er ændret! Nu må der KUN fyres fyrværkeri af fra 27. december til 1. januar! Og ALDRIG i nærheden af dyr!"

Citat: Budskab som deles på Facebook

Budskabet i opslagene er både rigtigt og forkert. Teksten antyder, at der skulle være tale om nye regler. Men det er fire og et halvt år siden, at reglen om den afkortede periode, hvor man må anvende fyrværkeri, trådte i kraft. Dernæst kan opslaget forstås sådan, at lovændringen særligt sikrer privates kæledyr. Men lovens bekendtgørelser omtaler alene landbrug og områder, hvor der er flere udegående dyr. Og sådan var det i øvrigt også før lovændringen fra 2014. 

Fyrværkeriloven er nu blevet ændret, perioden, hvor man må bruge fyrværkeri er blevet kortere, og det må aldrig ske i nærheden af dyr.

Sådan lyder budskabet, der så sikkert som amen i kirken deles på de sociale medier hvert år i december af flere tusinde danskere. Ikke mindst kæledyrsejere opfatter ændringerne i fyrværkeriloven sådan, at de giver hunden eller katten i hjemmet særlig beskyttelse.

Men det er hverken korrekt, at loven netop er blevet ændret, eller at loven udsteder forbud mod affyring af raketter og heksehyl i nærheden af husstande med kæledyr.

Artiklen fortsætter under billedet.

Reglen om, at man kun må affyre raketter og anden fyrværkeri i perioden 27. december til 1. januar - begge dage inklusive - trådte i kraft i juli 2014 - altså for fire og et halvt år siden. Så det er ikke noget, der lige er sket.

Og opslagets påstand om, at det "aldrig må ske i nærheden af dyr," bliver ofte misforstået, som om man ikke må affyre en raket ved naboens hus, hvis naboen for eksempel har en hund eller kat.

Når det handler om dyr, siger fyrværkerilovens bekendtgørelser, at man ikke må anvende fyrværkeri eller "andre pyrotekniske artikler" under 100 meter fra et landbrug med husdyrhold (for eksempel en kostald), en hundekennel eller andre områder med flere udegående dyr. Den regel blev indført helt tilbage i 2008. Og her tæller naboens have med omvandrende hund altså ikke med.

"Naboens hund er ligesom mennesker beskyttet af de generelle regler om, at man ikke må gøre skade på andre. Der er altså ikke særlige regler i fyrværkeriloven om dyr, med mindre de er samlet eller går i flok - groft sagt," siger Lone Hansen, der er kommunikationskonsulent hos Sikkerhedsstyrelsen, til TjekDet. 

Kæledyr 'beskyttet' af ansvars- og erstatningsregler

Det nytter med andre ord ikke at skælde naboen ud, hvis han eller hun skyder nytåret ind med krudt i haven nær dit kæledyr. I hvert fald ikke med den nævnte lovændring i hånden. Kæledyrene er ikke nævnt i fyrværkeriloven, men er i stedet 'beskyttet' af almindelige ansvars- og erstatningsregler. 

Helle Isager

Det bekræfter Helle Isager, der er lektor på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet og forsker i erstatningsret. Hun forklarer, at man i ertatningsretten arbejder med personskade og tingsskade. Skader på dyr hører under tingsskade – her går man altså ind og siger, at et dyr er en ting. 

"For at man kan gøre nogen ansvarlig for skader, denne har forvoldt ved at skyde fyrværkeri af, kræver det et ansvarsgrundlag. Den pågældende skal altså have handlet uforsvarligt. Hvis man handler uforsvarligt – for eksempel hvis man ikke overholder en bestemt sikkerhedsafstand - og forvolder skade på et dyr, så er man erstatningsansvarlig," forklarer Helle Isager. 

Derfor understreger Lone Hansen fra Sikkerhedsstyrelsen også, at man skal være opmærksom på at overholde den sikkerhedsafstand, der oplyses på fyrværkeriet, inden man fyrer nytårskrudtet af. 

"Det er vigtigt, at man altid overholder sikkerhedsafstanden, der er angivet på fyrværkeriet, både af hensyn til skader på tilskuere og på omgivelserne. Derudover er der et generelt forbud mod at bruge fyrværkeri, når der kun er 10 meter til en bygningsåbning, for eksempel dør, vindue eller port. Og man skal 100 meter væk, hvis ens eget eller naboens hus har stråtag," siger hun.

Også dyreværnslov passer på din hund og kat

Dine kæledyr er desuden beskyttet af dyreværnsloven. Her kan man læse, at "den, som ved overanstrengelse, vanrøgt eller på anden måde behandler dyr uforsvarligt, straffes med bøde eller fængsel".

Jørn Vestergaard

Og det gælder blandt andet personer, der skyder fyrværkeri efter dyr, oplyser Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet ved det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

"Afhængigt af de konkrete omstændigheder dækker dyreværnsloven også tilfælde, hvor der ligefrem affyres fyrværkeri imod et dyr eller uforsvarligt tæt på ét," skriver han i en mail til TjekDet, men påpeger at det kan være svært at gøre gældende.

"Hvis dyret ikke kommer til skade, kan det være svært at bevise, hvad der skete," skriver han. 

Hensigten med at forkorte fyrværkeriperioden var dog blandt andet hensynet til mennesker, der følte sig generet af fyrværkeri, samt hensynet til naboens hund og andre dyr. Tidligere måtte man affyre fyrværkeri fra 1. december til 5. januar. Ved at forkorte perioden skal både dyr og mennesker ikke længere høre på bulder og brag i over en måned, men nu "kun" i seks dage.

Vil man gerne krydre en fest med et fyrværkeri uden for ovennævnte periode, kan man kontakte en festfyrværker.

Du kan læse om reglerne for - og gode råd om - brugen af fyrværkeri her.

Der er helt bestemte regler for, hvor tæt du må være på bygninger, dyr og andet, når du fyrer fyrværkeri af

Du må ikke bruge:

- fyrværkeri nærmere end 100 meter fra bygninger med let antændeligt tag. I vindens retning er afstanden 200 meter

- fyrværkeri nærmere end 100 meter fra arealer med nåletræer og lyng eller anden brændbar vegetation. I vindens retning er afstanden 200 meter

- fyrværkeri nærmere end 100 meter fra en landbrugsejendom med dyrehold, en hundekennel eller et område med udegående dyr

- raketter nærmere end 10 meter fra bygningers åbninger. I vindens retning er afstanden 20 meter

- raketter nærmere end 200 meter fra bygninger med let antændeligt tag. I vindens retning er afstanden 400 meter 

- raketter nærmere end 200 meter fra arealer med nåletræer og lyng eller anden brændbar vegetation. I vindens retning er afstanden 400 meter.

- Hvis der fx er tørke eller ligger virksomheder med en særlig risiko, kan kommunen fastsætte særlige afstandskrav eller helt forbyde brug af fyrværkeri i et område.

Du må købe fyrværkeri i perioden fra 15. december til og med 31. december. Du må bruge fyrværkeri i perioden fra 27. december til og med 1. januar.

Kilde: Borger.dk og Sikkerhedsstyrelsen.

LÆS OGSÅ: Viser et nyt studie, at kvindelige hesteejere lever 15 år længere end andre kvinder?

LÆS OGSÅ: Tusindvis af danskere snydt af fupkonkurrence om et hus på hjul

LÆS OGSÅ: Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

LÆS OGSÅ: Sagde Trump: "lær af grønlænderne - de har aldrig skovbrand"?

Forrige artikel Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence
Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Endnu engang må elektronikkæden Elgiganten ufrivilligt lægge navn til en falsk konkurrence. Denne gang om en gratis iPhone XS, der dog sidenhen viser sig ikke at være omkostningsfri. Samme svindelnummer florerede i maj måned i år, hvor vi så nærmere på sagen.

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Du kan nu afgøre, om du er stresset blot ved at kikke på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af et opslag på Facebook, der for tiden deles flittigt i både ind- og udland. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke

Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke

Interview: Vi går en usikker tid i møde, når det kommer til falske nyheder. Ny teknologi kan lave avancerede manipulationer med lyd og video. Der kan gøre det endnu sværere at skelne virkelighed fra fiktion, fortæller en af verdens førende eksperter inden for misinformation og computerteknologi.  

Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

Ved en dansk konference om ‘fake news’, gav forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) udtryk for, at Rusland kan blive en trussel ved det kommende folketingsvalg. Men man skal passe på med at overvurdere truslen fra Rusland, sagde den amerikanske forsker Alina Polyakova ved samme konference. 

Ro på: EU spolerer ikke firmajulefrokosten 

Ro på: EU spolerer ikke firmajulefrokosten 

Menuen til firmajulefrokosten er blevet en bøvlet affære, fordi nye EU-regler har gjort det ulovligt at spørge medarbejdere om allergier og spisevaner, skriver flere danske medier. Men reglerne er hverken nye eller bøvlede, lyder det fra flere kanter.

Er din nye elmåler en spion, livsfarlig og tyvens forlængede arm?

Er din nye elmåler en spion, livsfarlig og tyvens forlængede arm?

De nye fjernaflæste elmålere, som de seneste år er blevet installeret i husstande rundt om i landet, er farlige for dit helbred, vil medføre store prisstigninger, inviterer til indbrud, og så overvåger målerne dig, lyder budskabet fra blandt andet musikeren Klaus Kjellerup. Men de påstande er enten forkerte eller overdrevne.

En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

Interview: Med internettets og især de sociale mediers udbredelse er spredningen af falske nyheder eksploderet. Verden står midt i en fake news-krise. Der er brug for en knap, hvor man kan udtrykke sin tillid til specifikt indhold på Facebook, mener cyberkriger og professor i journalistik Jonathan Albright. 

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjeksite TjekDet.dk søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Riget siger tak - men nej tak til varmt tøj til hjemløse

Riget siger tak - men nej tak til varmt tøj til hjemløse

Doner varmt tøj til Rigshospitalets Traumecenter og hjælp hjemløse, der fryser i det kolde vintervejr. Sådan lyder en varmhjertet besked, der florerer på Facebook. Men Rigshospitalet mangler slet ikke lunt vintertøj, og sådanne donationer er desværre kun til besvær.

Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

Adskillige facebookbrugere advarer mod en virus-video med navnet "den dansende pave", som kan formatere mobiltelefonen og slette alt. Men advarslen er fup og endnu et forsøg på skræmme eller lave sjov med os andre.