Nej, fyrværkeriloven giver ikke dit kæledyr særlig beskyttelse

Især kæledyrsejere glæder sig på de sociale medier over, at fyrværkeriloven er blevet ændret og nu særligt tilgodeser hunden eller katten. Men det er ikke helt rigtigt.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

"Fyrværkeriloven er ændret! Nu må der KUN fyres fyrværkeri af fra 27. december til 1. januar! Og ALDRIG i nærheden af dyr!"

Citat: Budskab som deles på Facebook

Budskabet i opslagene er både rigtigt og forkert. Teksten antyder, at der skulle være tale om nye regler. Men det er fire og et halvt år siden, at reglen om den afkortede periode, hvor man må anvende fyrværkeri, trådte i kraft. Dernæst kan opslaget forstås sådan, at lovændringen særligt sikrer privates kæledyr. Men lovens bekendtgørelser omtaler alene landbrug og områder, hvor der er flere udegående dyr. Og sådan var det i øvrigt også før lovændringen fra 2014. 

Fyrværkeriloven er nu blevet ændret, perioden, hvor man må bruge fyrværkeri er blevet kortere, og det må aldrig ske i nærheden af dyr.

Sådan lyder budskabet, der så sikkert som amen i kirken deles på de sociale medier hvert år i december af flere tusinde danskere. Ikke mindst kæledyrsejere opfatter ændringerne i fyrværkeriloven sådan, at de giver hunden eller katten i hjemmet særlig beskyttelse.

Men det er hverken korrekt, at loven netop er blevet ændret, eller at loven udsteder forbud mod affyring af raketter og heksehyl i nærheden af husstande med kæledyr.

Artiklen fortsætter under billedet.

Reglen om, at man kun må affyre raketter og anden fyrværkeri i perioden 27. december til 1. januar - begge dage inklusive - trådte i kraft i juli 2014 - altså for fire og et halvt år siden. Så det er ikke noget, der lige er sket.

Og opslagets påstand om, at det "aldrig må ske i nærheden af dyr," bliver ofte misforstået, som om man ikke må affyre en raket ved naboens hus, hvis naboen for eksempel har en hund eller kat.

Når det handler om dyr, siger fyrværkerilovens bekendtgørelser, at man ikke må anvende fyrværkeri eller "andre pyrotekniske artikler" under 100 meter fra et landbrug med husdyrhold (for eksempel en kostald), en hundekennel eller andre områder med flere udegående dyr. Den regel blev indført helt tilbage i 2008. Og her tæller naboens have med omvandrende hund altså ikke med.

"Naboens hund er ligesom mennesker beskyttet af de generelle regler om, at man ikke må gøre skade på andre. Der er altså ikke særlige regler i fyrværkeriloven om dyr, med mindre de er samlet eller går i flok - groft sagt," siger Lone Hansen, der er kommunikationskonsulent hos Sikkerhedsstyrelsen, til TjekDet. 

Kæledyr 'beskyttet' af ansvars- og erstatningsregler

Det nytter med andre ord ikke at skælde naboen ud, hvis han eller hun skyder nytåret ind med krudt i haven nær dit kæledyr. I hvert fald ikke med den nævnte lovændring i hånden. Kæledyrene er ikke nævnt i fyrværkeriloven, men er i stedet 'beskyttet' af almindelige ansvars- og erstatningsregler. 

Helle Isager

Det bekræfter Helle Isager, der er lektor på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet og forsker i erstatningsret. Hun forklarer, at man i ertatningsretten arbejder med personskade og tingsskade. Skader på dyr hører under tingsskade – her går man altså ind og siger, at et dyr er en ting. 

"For at man kan gøre nogen ansvarlig for skader, denne har forvoldt ved at skyde fyrværkeri af, kræver det et ansvarsgrundlag. Den pågældende skal altså have handlet uforsvarligt. Hvis man handler uforsvarligt – for eksempel hvis man ikke overholder en bestemt sikkerhedsafstand - og forvolder skade på et dyr, så er man erstatningsansvarlig," forklarer Helle Isager. 

Derfor understreger Lone Hansen fra Sikkerhedsstyrelsen også, at man skal være opmærksom på at overholde den sikkerhedsafstand, der oplyses på fyrværkeriet, inden man fyrer nytårskrudtet af. 

"Det er vigtigt, at man altid overholder sikkerhedsafstanden, der er angivet på fyrværkeriet, både af hensyn til skader på tilskuere og på omgivelserne. Derudover er der et generelt forbud mod at bruge fyrværkeri, når der kun er 10 meter til en bygningsåbning, for eksempel dør, vindue eller port. Og man skal 100 meter væk, hvis ens eget eller naboens hus har stråtag," siger hun.

Også dyreværnslov passer på din hund og kat

Dine kæledyr er desuden beskyttet af dyreværnsloven. Her kan man læse, at "den, som ved overanstrengelse, vanrøgt eller på anden måde behandler dyr uforsvarligt, straffes med bøde eller fængsel".

Jørn Vestergaard

Og det gælder blandt andet personer, der skyder fyrværkeri efter dyr, oplyser Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet ved det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

"Afhængigt af de konkrete omstændigheder dækker dyreværnsloven også tilfælde, hvor der ligefrem affyres fyrværkeri imod et dyr eller uforsvarligt tæt på ét," skriver han i en mail til TjekDet, men påpeger at det kan være svært at gøre gældende.

"Hvis dyret ikke kommer til skade, kan det være svært at bevise, hvad der skete," skriver han. 

Hensigten med at forkorte fyrværkeriperioden var dog blandt andet hensynet til mennesker, der følte sig generet af fyrværkeri, samt hensynet til naboens hund og andre dyr. Tidligere måtte man affyre fyrværkeri fra 1. december til 5. januar. Ved at forkorte perioden skal både dyr og mennesker ikke længere høre på bulder og brag i over en måned, men nu "kun" i seks dage.

Vil man gerne krydre en fest med et fyrværkeri uden for ovennævnte periode, kan man kontakte en festfyrværker.

Du kan læse om reglerne for - og gode råd om - brugen af fyrværkeri her.

Der er helt bestemte regler for, hvor tæt du må være på bygninger, dyr og andet, når du fyrer fyrværkeri af

Du må ikke bruge:

- fyrværkeri nærmere end 100 meter fra bygninger med let antændeligt tag. I vindens retning er afstanden 200 meter

- fyrværkeri nærmere end 100 meter fra arealer med nåletræer og lyng eller anden brændbar vegetation. I vindens retning er afstanden 200 meter

- fyrværkeri nærmere end 100 meter fra en landbrugsejendom med dyrehold, en hundekennel eller et område med udegående dyr

- raketter nærmere end 10 meter fra bygningers åbninger. I vindens retning er afstanden 20 meter

- raketter nærmere end 200 meter fra bygninger med let antændeligt tag. I vindens retning er afstanden 400 meter 

- raketter nærmere end 200 meter fra arealer med nåletræer og lyng eller anden brændbar vegetation. I vindens retning er afstanden 400 meter.

- Hvis der fx er tørke eller ligger virksomheder med en særlig risiko, kan kommunen fastsætte særlige afstandskrav eller helt forbyde brug af fyrværkeri i et område.

Du må købe fyrværkeri i perioden fra 15. december til og med 31. december. Du må bruge fyrværkeri i perioden fra 27. december til og med 1. januar.

Kilde: Borger.dk og Sikkerhedsstyrelsen.

LÆS OGSÅ: Viser et nyt studie, at kvindelige hesteejere lever 15 år længere end andre kvinder?

LÆS OGSÅ: Tusindvis af danskere snydt af fupkonkurrence om et hus på hjul

LÆS OGSÅ: Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

LÆS OGSÅ: Sagde Trump: "lær af grønlænderne - de har aldrig skovbrand"?

Forrige artikel Spiser danskerne mere og mere kød? Spiser danskerne mere og mere kød? Næste artikel Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens? Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.