Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

KOMMENTAR: Europas demokratier er blevet svækket i de seneste 10 år. Populismen er i fremgang overalt i Europa. Vi må tænke nyt, hvis vi skal redde de demokratiske værdier.

Om Lisbeth Knudsen

Af Lisbeth Knudsen, chefredaktør

Det 20. århundrede var en tid med enorme negative kræfter og trusler: stalinisme, fascisme, den kolde krig og atomvåben.

Alligevel syntes demokratiet at have brudt igennem alt det for at blive en uundgåelig, ustoppelig ny kraft for fremtidens samfund. Nu er den styreform, der var så forbundet med stabilitet, fred og velstand, udfordret og usikker.

Freedom House – en amerikansk organisation, som hvert år måler udviklingen af demokrati og frihedsrettigheder – har i 2018 offentliggjort en analyse, som viser, at liberale demokratiske værdier nu er stærkt udfordrede og for nedadgående i Europa.

Analyser foretaget af tænketanken Carnegie Europe viser, at de borgerlige frihedsrettigheder og retsstaten nu er truet i Europa – og også ytringsfriheden og forsamlingsfriheden – med Ungarn og Polen som de mest skræmmende eksempler.

Valgdeltagelsen ved europæiske parlamentsvalg er faldet støt over flere årtier, og EU-borgernes tillid til politiske partier er i et langvarigt frit fald.

Især de unge synes at være i tvivl om selve essensen af ​​demokratiske værdier. Et World Values ​​Survey viser, at et stigende antal unge er kritiske over for demokrati som en måde at organisere politisk magt på.

Populistiske benspænd

I de fleste europæiske lande er den ideologiske polarisering steget i løbet af de seneste valg. Og ikke mindst den voksende tilstedeværelse af populistiske partier i det politiske landskab har bidraget til polariseringen.

Populistiske partier søger systematisk at sabotere kampen for egnede politiske løsninger ved at slå på stærke følelser og stærke modsætninger i deres kampagner. Dermed kommer partierne til at være i en tilstand af ’permanent valgkamp’, hvilket gør kompromiser på tværs af partierne vanskeligere.

De nye politiske strømninger har skabt spændinger mellem nationalstaterne i EU, og de har lagt pres på de demokratiske institutioner i lande, som ellers er blevet betragtet som velkonsoliderede demokratier.

For to årtier siden var antallet af stemmer på populistiske partier en marginal kraft på syv procent. Nu er en ud af hver fjerde stemme afgivet på et populistisk parti. 

Nu udgør populisme ikke nødvendigvis en trussel for demokratiet. Det kan være et symptom på en utilfredshed med det demokratiske systems evne til at leve op til befolkningens behov og forventninger.

Og måske vil stigningen af populistiske partier vise sig at være et sundt wake-up call til de gamle partier. Måske begynder den underliggende årsag til den populistiske fremgang at falme.

Men lige nu peger mange ting i den modsatte retning. I mange lande er tendensen, at populistiske partier og bevægelser står til at styrkes ved kommende valg.

Brug for hackermentalitet

Traditionelt er regeringens rolle at skabe stabilitet og opretholde status quo. Det er det, der gør det meget vanskeligt for regeringerne at tage risici med henblik på at forny og udvikle demokratiet.

Men vi lever på et tidspunkt, hvor der er en voksende erkendelse af, at de gamle måder at løse problemer på ikke lever op til nye behov. Vi risikerer at have demokratiske institutioner, der er afkoblet fra borgerne.

Teknologien bevæger sig meget hurtigt, og demokratiet bevæger sig meget langsomt. Derfor er vi nødt til at genoverveje strukturerne og evnen til at finde nye løsninger på politiske udfordringer.

Vi er nødt til at have en hackermentalitet over for vores institutioner: forstå dem indefra, pille dem fra hinanden og omdefinere dem for at gøre dem bedre. Vi må arbejde med demokratiet indefra på en iværksætteragtig og borgercentreret facon.

Vi er nødt til at opbygge institutioner, der udnytter vælgernes viden og evner til at løse samfundsmæssige og sociale problemer i fællesskab.

Hvad kunne der ikke ske, hvis vi inden for demokratiet kunne skabe rum, hvor vi begyndte at tænke i løsninger snarere end problemer? Hvor borgere, politikere, eksperter og embedsmænd kunne gå uden for manuskriptet og komme med nye ideer?

Vi skal alle være en del af processen med at forbedre vores demokrati. I et demokrati handler det om at udøve aktivt borgerskab. Også når det gælder de svære beslutninger.

Innovation og kreativitet kommer ikke kun fra skabelsen af nye ideer, men også fra ødelæggelsen af gamle paradigmer. Det er det svære og nødvendige.

Forrige artikel Russisk desinformation – Hvor bekymrede skal vi være? Russisk desinformation – Hvor bekymrede skal vi være? Næste artikel Nej, klassiske medier er ikke valgkampens tabere Nej, klassiske medier er ikke valgkampens tabere
Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Din årsopgørelse ligger nu klar, og det indvarsler højtid for svindlere, der vil narre dig og tage dine penge. Så klik ikke på mistænkelige links, og angiv kun oplysninger til Skattestyrelsen på TastSelv-service. 

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Endnu engang er Claus Pilgaard - også kendt som Chili Klaus - offer for et svindelnummer om investeringer i bitcoins. En falsk artikel hævder, at han har overvundet sin konkurs ved sådanne investeringer, og at han opfordrer dig til at gøre ham kunsten efter.

Nej, mænd forlænger ikke livet ved

Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster"

At stirre på kvindebryster forlænger mænds liv, afslører ny forskning. Sådan lyder en nyhed man kan læse i flere danske og udenlandske medier. Men nyheden er pure opspind, og den forskning, der lægges til grund for historien, handler hverken om levealder eller om at stirre på bryster.     

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Valgkampen forud for det svenske rigsdagsvalg i september var præget af falske og fordrejede politiske grafikker, der blev spredt vidt og bredt på Facebook. I de seneste måneder har fænomenet også ramt den danske politiske debat på sociale medier.