Mette Frederiksen sælger politik til de yngste via 'influencere'

KOMMENTAR: De snakker om søde dyr, karakterer i skolen, og hvorvidt Mette Frederiksens kat er 'instaworthy'. Danske politikere er ligesom virksomhederne begyndt at se mulighederne i at påvirke de unge gennem YouTube-stjernerne.

Af Silas L. Marker og Vincent F. Hendricks, Center for Information og Boblestudier (CIBS), Københavns Universitet

I den omsiggribende opmærksomhedsøkonomi er en ny type aktør trådt frem på scenen. Influencere – folk med meget populære profiler på f.eks. YouTube eller Instagram – er de store knudepunkter i de sociale netværk, og deres store følgerskarer kan være guld værd.

Selvom de ofte er ganske unge mennesker, kan det give store afkast af politisk, kulturel, social eller økonomisk beskaffenhed at alliere sig med en influencer. Mange virksomheder benytter sig af influencere som brandambassadører via sponsorater og annoncering med stor rækkevidde, marketingspræcision og segmentering.

Politikere og politiske organisationer har nu også fået øjnene op for influencernes rolle i opmærksomhedsøkonomien og er begyndt at anvende disse knudepunkter til mikromarketing af politiske produkter og budskaber. Også til segmenter – f.eks. børn og unge – som de normalt har svært at nå ud til.

I december 2018 lancerede Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, en kampagne, hvor hun har allieret sig med den 19-årige influencer Anna Briand, der på sin YouTube-kanal har i omegnen 161.000 følgere og mest er kendt for at tale om tøj, fester og at gå på efterskole.

Der er produceret 10 små videoer af knap et minuts varighed, hvor de diskuterer, hvorvidt Mette Frederiksens kat er værdig til Instagram, at de begge er stort glade for hvaler, og hvor Mette Frederiksen også indrømmer, at "likes" er stemmer, da hun bliver direkte adspurgt af Anna Briand.

Oppe i toppen af disse videoer forefindes Socialdemokratiets logo diskret placeret, og til slut i videoerne står der ”Socialdemokratiet” hen over skærmen, så ingen længere er i tvivl om, at der er tale om en reklamefilm.

Spørgsmålet bliver, hvorvidt influencerne også har forstået, at de, som deres følgere, nu er blevet produkter i en nøje planlagt marketingskampagne for et politisk parti, der bevidst prøver at ramme unge og børn. Det kan betvivles, når man hører, hvad de selv har at sige herom.

Mette Frederiksen har ligeledes allieret sig med en anden influencer, den 18-årige Fredrik Trudslev, der også har lavet videoer antageligvis på linje med dem begået med Anna Briand. Disse er ikke frigivet endnu, men Trudslev har lavet en video-log, hvor han fortæller om optagelserne med Mette Frederiksen.

Her siger han inden optagelserne: ”Vi skal lave en kampagne med Mette Frederiksen. Hende der politikeren. Det bliver ret grineren."

Efterfølgende reflekterer han over oplevelsen: ”Jeg er lige blevet færdig med at filme med Mette. Det var megafedt, og det var mega grineren, og hun var virkelig nice og virkelig sød. Det var godt, det var megafedt at møde hende.”

Med disse udtalelser kan det synes tvivlsomt, hvorvidt det er gået op for Trudslev, at han sammen med følgerskaren er blevet spændt for en politisk vogn, ikke mindst når man betænker, hvor unge hans omtrent 82.200 følgere er. Børn og unge er fantastiske produkter i en opmærksomhedsøkonomi, for de bliver ved med at se mere og mere af det samme.

De efterstræber, hvad der fremstår succesfuldt, og ser de tilsyneladende succesfulde som rollemodeller. Og hvem vil ikke gerne have så meget succes, at man kan få lov til at møde Danmarks måske kommende statsminister? Også selvom det betyder, at man blot er hendes kampagneprodukt til at nå ud til segmenter, der kan være svære for etablerede politikere at nå.

Fordi opmærksomhed er så ulige fordelt, er det centrale ikke god eller dårlig opmærksomhed, men meget opmærksomhed eller lidt opmærksomhed. Og det, der får meget opmærksomhed, er det, der diskuteres rundt om middagsbordet. Det gælder også i børnefamilier, når poderne beretter over middagsmaden, at Mette Frederiksens kat er værdig til Instagram, eller Trudslev synes, at oppositionslederen er "virkelig nice og virkelig sød". Det er politisk produktplacering lige fra vuggen.

Denne model for politisk opmærksomhedsallokering kan suppleres med forskellige målretningstiltag gennem de sociale mediers algoritmer. På YouTube vises videoerne med Frederiksen og Briand eksempelvis i reklameblokkene før og under andre influencere som Kristine Sloths videoer. Hvilke YouTube-reklamer man ser, er stærkt personaliseret og baseret på, hvad man tidligere har set og søgt på.

På Facebook er Frederiksens og Briands videoer – fra oppositionslederens side – målrettet mod kvinder i alderen 18-23 bosat i København. De dukker ikke op på Frederiksens tidslinje eller i andre nyhedsstrømme end hos netop denne målgruppe.

Dette kaldes dark posts og er smart af to årsager: For det første rammer Frederiksen udelukkende de unge førstegangsvælgere, hvoraf flere og flere følger influencere på YouTube. For det at andet mindsker hun risikoen for, at der kommer en aldrende kritiker af opmærksomhedsøkonomien og påpeger disse tricks. Sidstnævnte er slet ikke muligt på YouTube, hvor Socialdemokratiet har lukket for videoernes kommentarfelt.

Der er ikke noget nyt i, at politikere bruger kendte personer til at fremstå sympatiske. Men nu går de efter de yngste og førstegangsvælgerne ved at alliere sig med den storebror, -søster eller bedste ven, som YouTuberne er for mange af de unge – og bruger de sociale mediers algoritmer til at ramme dem, der er nemmest at påvirke.

---

Silas L. Marker og Vincent F. Hendricks er forskere ved Center for Information og Boblestudier (CIBS), Københavns Universitet. Indlægget er alene udtryk for skribenternes egne holdninger.

Forrige artikel Nej, klassiske medier er ikke valgkampens tabere Nej, klassiske medier er ikke valgkampens tabere
Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Endnu engang er Claus Pilgaard - også kendt som Chili Klaus - offer for et svindelnummer om investeringer i bitcoins. En falsk artikel hævder, at han har overvundet sin konkurs ved sådanne investeringer, og at han opfordrer dig til at gøre ham kunsten efter.

Nej, mænd forlænger ikke livet ved

Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster"

At stirre på kvindebryster forlænger mænds liv, afslører ny forskning. Sådan lyder en nyhed man kan læse i flere danske og udenlandske medier. Men nyheden er pure opspind, og den forskning, der lægges til grund for historien, handler hverken om levealder eller om at stirre på bryster.     

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Valgkampen forud for det svenske rigsdagsvalg i september var præget af falske og fordrejede politiske grafikker, der blev spredt vidt og bredt på Facebook. I de seneste måneder har fænomenet også ramt den danske politiske debat på sociale medier.

Nej, Morten Østergaard går ikke ind for barnebrude

Nej, Morten Østergaard går ikke ind for barnebrude

Facebook er sølet til af falske politiske budskaber, der er forklædt som partiernes egen kommunikation. Blandt andet bliver Radikale Venstres politiske leder taget til indtægt for at gå ind for barnebrude.

Har EU ret i, at Danmark er Europas største skraldesynder?

Har EU ret i, at Danmark er Europas største skraldesynder?

I Danmark smider vi mere i skraldespanden end noget andet sted i EU, skriver EU’s statistikkontor, Eurostat, i en nyhed som flere medier videregiver. Men kontorets opgørelse kan slet ikke bruges som belæg for at placere Danmark øverst på EU’s skraldetrone, viser faktatjek.

Falsk Rasmus Seebach tager fusen på godtroende fans

Falsk Rasmus Seebach tager fusen på godtroende fans

“Hvem vil gerne skrive med mig?” spørger Rasmus Seebach i et facebookopslag til stor glæde for flere fans. Men det er slet ikke popstjernen, der står bag. Både dette og flere lignende opslag stammer nemlig fra en falsk profil. 

Mailsvindlere pengeafpresser danskere med onanibilleder

Mailsvindlere pengeafpresser danskere med onanibilleder

Host op med godt 5.000 kroner, eller vi sender yderst private billeder af dig til familie, venner og kolleger. Sådan lyder budskabet i en afpresningsmail, som er tikket ind i tusinder af danskeres indbakke den seneste tid. Men du kan roligt slette mailen, for den er nemlig ren bluf.

Nej, klassiske medier er ikke valgkampens tabere

Nej, klassiske medier er ikke valgkampens tabere

KOMMENTAR: Astrid Haug tager fejl, når hun spår, at de klassiske medier bliver valgkampens tabere. De vil være politikernes foretrukne kanal, og befolkningens tillid til de klassiske medier ligger langt over tilliden til blandt andet Facebook, skriver Lisbeth Knudsen.

Rekordmange udlændinge udvandrer - men vi ved ikke hvorhen

Rekordmange udlændinge udvandrer - men vi ved ikke hvorhen

Rekordmange udlændinge udvandrer fra Danmark, lyder budskabet fra Dansk Folkeparti i en video på Facebook, og sidste år skulle hele 17.867 udlændinge ifølge partiet være flyttet til ikke-vestlige lande. Men det tal er slet ikke retvisende, siger Danmarks Statistik, der står bag tallet.