Mette Frederiksen sælger politik til de yngste via 'influencere'

KOMMENTAR: De snakker om søde dyr, karakterer i skolen, og hvorvidt Mette Frederiksens kat er 'instaworthy'. Danske politikere er ligesom virksomhederne begyndt at se mulighederne i at påvirke de unge gennem YouTube-stjernerne.

Af Silas L. Marker og Vincent F. Hendricks, Center for Information og Boblestudier (CIBS), Københavns Universitet

I den omsiggribende opmærksomhedsøkonomi er en ny type aktør trådt frem på scenen. Influencere – folk med meget populære profiler på f.eks. YouTube eller Instagram – er de store knudepunkter i de sociale netværk, og deres store følgerskarer kan være guld værd.

Selvom de ofte er ganske unge mennesker, kan det give store afkast af politisk, kulturel, social eller økonomisk beskaffenhed at alliere sig med en influencer. Mange virksomheder benytter sig af influencere som brandambassadører via sponsorater og annoncering med stor rækkevidde, marketingspræcision og segmentering.

Politikere og politiske organisationer har nu også fået øjnene op for influencernes rolle i opmærksomhedsøkonomien og er begyndt at anvende disse knudepunkter til mikromarketing af politiske produkter og budskaber. Også til segmenter – f.eks. børn og unge – som de normalt har svært at nå ud til.

I december 2018 lancerede Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, en kampagne, hvor hun har allieret sig med den 19-årige influencer Anna Briand, der på sin YouTube-kanal har i omegnen 161.000 følgere og mest er kendt for at tale om tøj, fester og at gå på efterskole.

Der er produceret 10 små videoer af knap et minuts varighed, hvor de diskuterer, hvorvidt Mette Frederiksens kat er værdig til Instagram, at de begge er stort glade for hvaler, og hvor Mette Frederiksen også indrømmer, at "likes" er stemmer, da hun bliver direkte adspurgt af Anna Briand.

Oppe i toppen af disse videoer forefindes Socialdemokratiets logo diskret placeret, og til slut i videoerne står der ”Socialdemokratiet” hen over skærmen, så ingen længere er i tvivl om, at der er tale om en reklamefilm.

Spørgsmålet bliver, hvorvidt influencerne også har forstået, at de, som deres følgere, nu er blevet produkter i en nøje planlagt marketingskampagne for et politisk parti, der bevidst prøver at ramme unge og børn. Det kan betvivles, når man hører, hvad de selv har at sige herom.

Mette Frederiksen har ligeledes allieret sig med en anden influencer, den 18-årige Fredrik Trudslev, der også har lavet videoer antageligvis på linje med dem begået med Anna Briand. Disse er ikke frigivet endnu, men Trudslev har lavet en video-log, hvor han fortæller om optagelserne med Mette Frederiksen.

Her siger han inden optagelserne: ”Vi skal lave en kampagne med Mette Frederiksen. Hende der politikeren. Det bliver ret grineren."

Efterfølgende reflekterer han over oplevelsen: ”Jeg er lige blevet færdig med at filme med Mette. Det var megafedt, og det var mega grineren, og hun var virkelig nice og virkelig sød. Det var godt, det var megafedt at møde hende.”

Med disse udtalelser kan det synes tvivlsomt, hvorvidt det er gået op for Trudslev, at han sammen med følgerskaren er blevet spændt for en politisk vogn, ikke mindst når man betænker, hvor unge hans omtrent 82.200 følgere er. Børn og unge er fantastiske produkter i en opmærksomhedsøkonomi, for de bliver ved med at se mere og mere af det samme.

De efterstræber, hvad der fremstår succesfuldt, og ser de tilsyneladende succesfulde som rollemodeller. Og hvem vil ikke gerne have så meget succes, at man kan få lov til at møde Danmarks måske kommende statsminister? Også selvom det betyder, at man blot er hendes kampagneprodukt til at nå ud til segmenter, der kan være svære for etablerede politikere at nå.

Fordi opmærksomhed er så ulige fordelt, er det centrale ikke god eller dårlig opmærksomhed, men meget opmærksomhed eller lidt opmærksomhed. Og det, der får meget opmærksomhed, er det, der diskuteres rundt om middagsbordet. Det gælder også i børnefamilier, når poderne beretter over middagsmaden, at Mette Frederiksens kat er værdig til Instagram, eller Trudslev synes, at oppositionslederen er "virkelig nice og virkelig sød". Det er politisk produktplacering lige fra vuggen.

Denne model for politisk opmærksomhedsallokering kan suppleres med forskellige målretningstiltag gennem de sociale mediers algoritmer. På YouTube vises videoerne med Frederiksen og Briand eksempelvis i reklameblokkene før og under andre influencere som Kristine Sloths videoer. Hvilke YouTube-reklamer man ser, er stærkt personaliseret og baseret på, hvad man tidligere har set og søgt på.

På Facebook er Frederiksens og Briands videoer – fra oppositionslederens side – målrettet mod kvinder i alderen 18-23 bosat i København. De dukker ikke op på Frederiksens tidslinje eller i andre nyhedsstrømme end hos netop denne målgruppe.

Dette kaldes dark posts og er smart af to årsager: For det første rammer Frederiksen udelukkende de unge førstegangsvælgere, hvoraf flere og flere følger influencere på YouTube. For det at andet mindsker hun risikoen for, at der kommer en aldrende kritiker af opmærksomhedsøkonomien og påpeger disse tricks. Sidstnævnte er slet ikke muligt på YouTube, hvor Socialdemokratiet har lukket for videoernes kommentarfelt.

Der er ikke noget nyt i, at politikere bruger kendte personer til at fremstå sympatiske. Men nu går de efter de yngste og førstegangsvælgerne ved at alliere sig med den storebror, -søster eller bedste ven, som YouTuberne er for mange af de unge – og bruger de sociale mediers algoritmer til at ramme dem, der er nemmest at påvirke.

---

Silas L. Marker og Vincent F. Hendricks er forskere ved Center for Information og Boblestudier (CIBS), Københavns Universitet. Indlægget er alene udtryk for skribenternes egne holdninger.

Forrige artikel Nej, klassiske medier er ikke valgkampens tabere Nej, klassiske medier er ikke valgkampens tabere Næste artikel Mediedirektør: Den demokratiske samtale er truet af Facebook og Google - ikke af gamle medier Mediedirektør: Den demokratiske samtale er truet af Facebook og Google - ikke af gamle medier
LIVE VALGDEBAT: Hvad vil politikerne med klimapolitikken?

LIVE VALGDEBAT: Hvad vil politikerne med klimapolitikken?

Det handlet om klimaet. Mandag Morgen og TjekDet sender live valgdebat fra klokken 8:30 med Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Anna Libak (V), Rasmus Nordqvist (Alt.) og Morten Helveg Petersen (Rad. V.). Se, følg og kommentér debatten her.

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Det er ganske let at afgøre, om du er stresset. Du skal bare kigge på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af en påstand, som i flere omgange er blevet fremsat i opslag på blandt andet Facebook og Instagram. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?

Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?

Folketingsvalget 2019 bliver afholdt den 5. juni, og dermed venter flere ugers valgkamp, hvor gader og stræder bliver plastret til med valgplakater af folketingskandidater. Men hvordan er reglerne for opsætning af valgplakater egentlig, og får det betydning, at folketingsvalget bliver afholdt kun 10 dage efter europaparlamentsvalget?  

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

En folketingskandidat for Dansk Folkeparti påstår i et facebookopslag, at danske pensionister bliver snydt for 8.000 kroner hvert år “efter 25 års udhuling” af folkepensionen. Tallene stammer fra Finansministeriet, men ifølge to eksperter på området bliver de brugt forkert i facebookopslaget.