5G-nettet er hastigt på vej – men hvad skal det egentlig bruges til?

Den kommende superhurtige standard for mobildata, 5G, er en central og nødvendig motorvej for de enorme datamængder, der bliver råstoffet i de kommende års økonomiske udvikling.

Internet of Things, smart cities, industri 4.0, virtual reality, augmented reality, selvkørende biler, kunstig intelligens … listen over de fremadstormende teknologier, der er på vej til at ændre vores samfund, er lang.

Alle har de én ting til fælles. De kræver behandling og udveksling af data – enorme mængder data. De kommende års økonomiske vækst, innovation og udvikling af arbejdsmarkedet kommer derfor i høj grad til at afhænge af vores evne til at sikre hurtig og pålidelig udveksling af data.

Når TDC laver prognoser for 2025, regner de med, at danskerne om syv år vil sende 17 gange mere data end i dag. Den opgave skal den nye 5G-teknologi løfte. Udbygningen er så småt i gang og forventes at tage fart inden for få år. Allerede om 2-3 år vil de første kunder være begyndt at bruge 5G-forbindelser med deres nye 5G smartphones.

Den nuværende 4G-dækning i Danmark kan typisk overføre omkring 40 Mbit i sekundet til en mobiltelefon. Som almindelig mobiltelefonbruger vil man med 5G kunne hente data med mellem 100 og 1000 Mbit/s, men på længere sigt vil 5G til professionelle formål kunne levere data trådløst med hastigheder, der er omkring hundrede gange højere end i dag. 

I dag er det især video, der fylder i mobilnettet, og det vil vokse i takt med, at billedkvaliteten bliver bedre. Hvis man ser video i fuld HD 1080 kvalitet fylder signalet 4 gange mere end almindelig video. 

Dertil kommer, at vi formentlig vil begynde at bruge virtual reality til at opleve computerspil og 360 graders video, hvilket også vil sætte dataforbruget kraftigt i vejret. 

Maskinerne er utålmodige

Men det egentlige formål er ikke, at vi skal kunne downloade film og tv-serier fra Netflix hurtigere; Det er at sørge for, at vores maskiner bedre kan tale sammen.

”Ser man på udviklingen af mobil kommunikation op til i dag, så har teknologien været fokuseret på menneskelige forbrugere. Lige fra de første mobiltelefoner og op til 4G har der stået en person i den anden ende, som skulle snakke, sms’e eller være online. Men 5G-nettet er beregnet på, at størstedelen af kommunikationen er fra maskine til maskine,” fortæller Jane Rygaard Pedersen, leder af mobile networks marketing i Nokia, til Next, der er Mandag Morgens netmedie om digital teknologi.

5G-teknologien står så at sige på tre ben, som understøtter det formål.

Det første vigtige element er hastighed. Og det handler ikke (blot) om båndbredde – dvs. hvor meget information, man kan presse igennem netværket pr. sekund. Det handler i høj grad om latenstiden – dvs. den tid, der går fra, man sender en digital instruks via et netværk, til den når frem.

For de fleste mennesker har det ikke den store betydning, om der går 2 eller 70 millisekunder, fra man trykker på play-knappen, til musikken begynder at streame.

Men hvis robotter skal arbejde sammen om præcisionsopgaver på en fabrik, eller hvis trafikken af selvkørende biler igennem et stort kryds skal koordineres, er tolerancen for forsinkelser markant lavere, end nuværende teknologier kan levere.

De nuværende 4G-mobilforbindelse har typisk en latenstid på 40-70 millisekunder. På en 5G-forbindelse kommer forsinkelsen i løbet af de kommende 3-4 år ned på omkring 1 millisekund. 

Nye former for tilstedeværelse

Den lave latenstid har også betydning for telepresence – altså at man er tilstede på afstand. Mange forventer, at vi i de kommende år vil begynde at bruge virtual reality til både computerspil, virtuelle rejser, eller som en udvidet form for videotelefoni, hvor vi mødes i virtuelle verdener.

Når man i virtual reality drejer hovedet for at se sig omkring, eller hvis man rækker ud og flytter rundt på genstande i en computerspilverden, er det afgørende for en realistisk oplevelse, at der er meget lav forsinkelse. Det har også betydning for at undgå svimmelhed, at det man ser i brillen, følger med øjeblikkeligt.

Artiklen fortsætter under billedet

Alle nøgleordene for de kommende års digitale udvikling -  Smart cities,  Industri 4.0, Virtual reality, Augmented reality, selvkørende biler og kunstig intelligens – afhænger af at der er solide og lynhurtige trådløse forbindelser. I den forstand er det kommende 5G en motorvej for væksten.


Tolerancen for forsinkelse er endnu mindre for augmented reality, hvor man oplever et lag af data og grafik, som er lagt ovenpå den verden, man ser på gennem brillen. Et eksempel kan være, at man får instruktioner i synsfeltet, der viser, præcis hvordan man skal reparere en bestemt maskine. Det virker forstyrrende, hvis den grafik, som lægges ind over det, man kigger på gennem brillen, er forsinket og forskudt, når man bevæger sig.

Et særligt krævende eksempel er kirurgen, som via en robot foretager en operation i en anden del af landet. Kirurgiske robotter vil om nogle år formentlig kunne give en form for ’haptisk feedback’, dvs. at kirurgen vil kunne føle hårdheden og strukturen af det, hun skærer igennem, selv på afstand. Men det virker kun realistisk, hvis forsinkelsen er nede på få milisekunder. 

Stabilitet åbner for fleksibel indretning

Det andet vigtige element i 5G-teknologien er stabilitet.

På nutidens mobilnet sker det jævnligt, at forbindelsen falder ud et kort øjeblik eller helt forsvinder. Men med 5G-nettet vil forbindelsen være væsentligt mere robust, og for de brugere, hvor det er kritisk, at forbindelsen er ekstremt stabil, sigter man mod at kunne tilbyde forbindelser, som har en garanteret oppetid på 99,999 pct. Det kan eksempelvis være til politi, beredskab og sygehuse.

Som Petar Popovski, professor i trådløs kommunikation ved Aalborg Universitet, forklarer, skal den trådløse forbindelse have så lille forsinkelse og være så stabil, at det i praksis svarer til, at man havde trukket et kabel mellem maskinerne.

Popovski nævner som eksempel, at hvis man kan anvende trådløse forbindelser snarere end ledninger, kan opstillingen af produktionsudstyr på en fabrik være ekstremt fleksibel.

I takt med at produktionen veksler, kan produktionslinjen konfigureres ved at tage robotter og værktøj ud og ind uden at skulle føre kabler. Man kan endda forestille sig, at robotter er modulariserede, så man let kan udskifte arme og værktøj uden at skulle forbinde dem med ledninger.

En million enheder pr. kvadratkilometer

Den tredje store fordel ved 5G – udover hastigheden og det stabile signal – er, at det er beregnet til Massive Machine Type Communication – eller med andre ord er i stand til at forbinde enorme mængder af små og store dimser.

Her er 5G en meget fleksibel teknologi, idet signalet kan optimeres til forskellige former for anvendelse – også kaldet slicing, fordi den samlede kapacitet på en antenne så at sige kan ’skæres i skiver’ og opdeles alt efter det aktuelle behov.

I nogle situationer og for nogle brugere kan der være behov for at sende en ekstrem stor datamængde. I andre tilfælde består signalet blot af et lille bip nogle gange om dagen fra en sensor – til gengæld kan der være ekstremt mange sensorer.

Nogle brugere har brug for et fuldstændig stabilt signal, hvorimod det er knapt så vigtigt, om der en sjælden gang imellem skulle være lidt hakken, når man afvikler video fra Netflix.

Den fleksibilitet er en vigtig egenskab ved 5G, idet en stor del af vores omgivelser fremover vil være konstant online.

I vores boliger og bygninger vil alt fra hårde hvidevarer til dørlåse, klimaanlæg og el- og vandmålere være forbundet. I trafikken vil biler, cykler, parkeringspladser, trafiklys, trafikskilte og gadelygter være forbundet til trafikstyringssystemer. I landbruget vil hvert enkelt dyr være forsynet med chip og sensorer, og på skibe og i havne vil alle containere have sensorer.

Alt i alt skal rigtig mange maskiner og genstande kunne kommunikere. Som Jane Rygaard Pedersen fra Nokia konstaterer:

”Vi regner med at skulle kunne forbinde op til en million enheder pr. kvadratkilometer, og så kan det nuværende 4G-system ikke følge med.”

Hvad er 5G-nettet?

5G er den femte generation af den forbindelse til internettet, vi får via mobilmasterne. Lige nu har vi 4. generation (4G) af mastebaseret datateknologi. Den største forskel på 4G og 5G er hastigheden, og langt flere brugere kan være på nettet samtidigt.

Netop antallet af brugere er væsentligt, fordi den mobile datatrafik ventes at fortsætte sin kraftige vækst – en vækst som det eksisterende 4G-net ikke vil kunne imødekomme.

Samtidig vil 5G for alvor kunne styrke udviklingen af det såkaldte Internet of Things (IoT), hvor for eksempel robotter på hospitaler vil kunne hjælpe læger og sygeplejersker med transport af udstyr og blodprøver. Blandt andet fordi nettet vil kunne understøtte førerløse biler og droner.

5G-nettet ventes at give datahastigheder, der er op til 100 gange hurtigere end i de nuværende 4G-net. Og potentielt kan det blive op til 1.000 gange hurtigere.

Overgangen til 5G kræver, at infrastrukturen udbygges med et betydeligt antal nye maste- og antennepositioner. Desuden skal nettet sende på et nyt frekvensbånd. Det vil betyde, at mange af nutidens mobiltelefoner ikke vil kunne bruge 5G-netværket.

Samtlige partier i Folketinget bakker op om et nyt teleforlig. Et af hovedelementerne i forliget er ambitionen om, at Danmark skal være i førerfeltet med udrulning af 5G, og at Danmark skal have de bedste telepolitiske rammer for anvendelse af den nyeste teknologi

I Danmark er forventningen, at 5G er klar efter år 2020.

Kilder: Energi,- forsynings- og klimaministerietTDC.

Forrige artikel Partier bruger YouTube-stjerner i jagten på de unge vælgere Partier bruger YouTube-stjerner i jagten på de unge vælgere
Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Endnu engang er Claus Pilgaard - også kendt som Chili Klaus - offer for et svindelnummer om investeringer i bitcoins. En falsk artikel hævder, at han har overvundet sin konkurs ved sådanne investeringer, og at han opfordrer dig til at gøre ham kunsten efter.

Nej, mænd forlænger ikke livet ved

Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster"

At stirre på kvindebryster forlænger mænds liv, afslører ny forskning. Sådan lyder en nyhed man kan læse i flere danske og udenlandske medier. Men nyheden er pure opspind, og den forskning, der lægges til grund for historien, handler hverken om levealder eller om at stirre på bryster.     

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Valgkampen forud for det svenske rigsdagsvalg i september var præget af falske og fordrejede politiske grafikker, der blev spredt vidt og bredt på Facebook. I de seneste måneder har fænomenet også ramt den danske politiske debat på sociale medier.

Nej, Morten Østergaard går ikke ind for barnebrude

Nej, Morten Østergaard går ikke ind for barnebrude

Facebook er sølet til af falske politiske budskaber, der er forklædt som partiernes egen kommunikation. Blandt andet bliver Radikale Venstres politiske leder taget til indtægt for at gå ind for barnebrude.

Har EU ret i, at Danmark er Europas største skraldesynder?

Har EU ret i, at Danmark er Europas største skraldesynder?

I Danmark smider vi mere i skraldespanden end noget andet sted i EU, skriver EU’s statistikkontor, Eurostat, i en nyhed som flere medier videregiver. Men kontorets opgørelse kan slet ikke bruges som belæg for at placere Danmark øverst på EU’s skraldetrone, viser faktatjek.

Falsk Rasmus Seebach tager fusen på godtroende fans

Falsk Rasmus Seebach tager fusen på godtroende fans

“Hvem vil gerne skrive med mig?” spørger Rasmus Seebach i et facebookopslag til stor glæde for flere fans. Men det er slet ikke popstjernen, der står bag. Både dette og flere lignende opslag stammer nemlig fra en falsk profil. 

Mailsvindlere pengeafpresser danskere med onanibilleder

Mailsvindlere pengeafpresser danskere med onanibilleder

Host op med godt 5.000 kroner, eller vi sender yderst private billeder af dig til familie, venner og kolleger. Sådan lyder budskabet i en afpresningsmail, som er tikket ind i tusinder af danskeres indbakke den seneste tid. Men du kan roligt slette mailen, for den er nemlig ren bluf.

Nej, klassiske medier er ikke valgkampens tabere

Nej, klassiske medier er ikke valgkampens tabere

KOMMENTAR: Astrid Haug tager fejl, når hun spår, at de klassiske medier bliver valgkampens tabere. De vil være politikernes foretrukne kanal, og befolkningens tillid til de klassiske medier ligger langt over tilliden til blandt andet Facebook, skriver Lisbeth Knudsen.

Rekordmange udlændinge udvandrer - men vi ved ikke hvorhen

Rekordmange udlændinge udvandrer - men vi ved ikke hvorhen

Rekordmange udlændinge udvandrer fra Danmark, lyder budskabet fra Dansk Folkeparti i en video på Facebook, og sidste år skulle hele 17.867 udlændinge ifølge partiet være flyttet til ikke-vestlige lande. Men det tal er slet ikke retvisende, siger Danmarks Statistik, der står bag tallet.