5G er ikke årsag til hundredvis af døde fugle i hollandsk park

5G-stråler er skyld i massedød blandt fugle i hollandsk park, lyder det adskillige steder på sociale meder. Men historien er falsk og "et eksempel på konspiratorisk spin," siger forsker.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Hundredvis af fugle er døde under et 5G-eksperiment i Holland.

Sådan lyder det foruroligende budskab, der begyndte at sprede sig på sociale medier og andre steder på nettet i november sidste år. Angiveligt skulle en test af den nye teleteknologi, der vil kunne give lynhurtig mobilforbindelse, have strålet hundredvis af fugle, der efterfølgende er drattet døde ned fra himlen. 

Historien stammer ifølge det amerikanske faktatjekmedie Snopes oprindeligt fra hollænderen John Kuhles, der blandt andet driver facebooksiden Infopowerment. Baseret på John Kuhles facebookopdateringer om den mystiske fugledød skrev den amerikanske blogger Erin Elizabeth et indlæg på sin blog Health Nut News

Opslag fra facebooksiden 5G Stråling - Nej tak

Og i det indlæg hævder hun, at der i løbet af få dage sidst i oktober faldt flere hundrede fugle ned fra himlen i Huijgenspark i den hollandske by Haag.  

Erin Elizabeths påstand fortsatte sin færd rundt på internettet, blandt andet på YouTube, hvor en video om hændelsen er blevet set næsten to millioner gange.

Men historien er falsk.   

Det er dog rigtigt, at der døde flere hundrede fugle i Haag i slutningen af oktober, men ifølge Theresa Scheeben, der er pressemedarbejder ved Haags byråd, er der ikke blevet foretaget 5G-tests i de dage, hvor fuglene blev fundet. Derudover afviser danske forskere, at 5G kunne have været årsag til fuglenes død. 

30 døde stære blev opdaget i Huijgenspark den 19. oktober sidste år, og i de følgende to uger blev der fundet yderligere 307 døde stære.

Men testen af 5G-teknologien i samme område fandt sted længe før de mystiske fugledødsfald. Flere hollandske medier skriver nemlig, at det kinesiske teleselskab Huawei foretog 5G-testen i slutningen af juni - altså omkring fire måneder før de mange fugle pludselig faldt døde om. 

Tidlinje over stæredød i Haag

Torsdag d. 28. juni: Huawei prøvetester 5G i Haag. 
Fredag d. 19. oktober: 30 døde fugle bliver fundet i Huijgenspark. 
Onsdag d. 24. oktober: Endnu 30 fugle bliver fundet samme sted.
Torsdag d. 25. oktober: 87 fugle bliver fundet. 
Torsdag d. 1. november: 150 fugle dør, og der bliver efterfølgende fundet yderligere 40 døde fugle i parken.
I november: Huawei tester igen 5G i Haag. 

Kilde: Hollandske medier, Huawei 

Det bekræfter Richard Spaans, der er kommunikationschef for Huawei i Holland. Ifølge ham foretog Huawei en 5G-test i Haag den 28. juni 2018, altså flere måneder før fugledødsfaldene. Han oplyser desuden til TjekDet, at Huawei har foretaget endnu en test i november samme år, altså efter de første fugle blev fundet i døde i parken.  

Men er det overhovedet sandsynligt, at afprøvningen af 5G-masterne alligevel kan have resulteret i fugledød? 

5G ikke farligere end nuværende mobilsignaler 

Lars Dittmann, der er professor i kommunikationssystemer ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU), køber ikke teorien om, at en test af en 5G-mast skulle være årsagen til de 337 døde stære. I bund og grund adskiller 5G-signalerne sig ikke fra hverken 3G- eller 4G-signaler, som har været “dagligdag” for stærene i adskillige år. 

Lars Dittmann

“Hvis 5G skulle slå fugle ihjel, så burde 3G og 4G også have gjort det. Og de teknologier har jo været udrullet i mange år efterhånden,” siger han. 

På Københavns Universitets Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab sidder Lars Erik Larsen, der er dyrlæge og professor. Han har læst om de uforklarlige dødsfald blandt stærene i Haag, og han vurderer også, at det er helt usandsynligt, at mobilstråling skulle være dødsårsagen. 

“Jeg kender ikke til tidligere beskrivelse af sygdom eller dødsfald blandt fugle som følge af stråling fra netværk, og jeg finder det højst usandsynligt, at der ville ske samtidig massedød flere måneder efter, at fuglene har været udsat for en belastning med stråler,” siger han. 

Professorens dom over det dødbringende 5G-signal er derfor klar. 

“Jeg har ikke kunnet finde videnskabeligt grundlag for de påstande, der rejses, og da dødsfaldene kan have andre mere realistiske årsager, er det min personlige holdning, at denne historie er et eksempel på konspiratorisk spin af en lægmand, der spredes ukritisk på de sociale medier.”  

Lars Erik Larsen

Men hvis ikke 5G-testen var årsagen, hvad var så? 

Giftig busk kan være morderen 

Peter van Tulden, der er forskningskoordinator på Afdeling for Bakteriologi og Epidemiologi ved Wageningen Bioveterinary Research i Holland, har undersøgt de døde stære fra Haag. Han tvivler også på, at 5G kunne være årsag til de mange fugles død.  

“Vi har ikke undersøgt det nærmere, men jeg tror, vi ville have set mange flere døde fugle, hvis en 5G-test var årsagen,” skriver Peter van Tulden i en mail til TjekDet.   

Ifølge ham er fuglene døde af indre blødninger, muligvis forårsaget af at de er faldet ned fra træerne. Men hvorfor de er faldet ned, er mere uklart. 

“Det har ikke været muligt at konkludere noget endeligt. Vi fandt giftstoffer fra takstræ i fuglene. Fuglene kan have spist små stykker takstræ eller drukket vand med rester af takstræ, som kan have svækket dem og medført, at de er faldet ned fra træerne,” forklarer Peter van Tulden. 

Han oplyser, at stære normalt spiser bær fra takstræet uden at blive forgiftet af det, fordi bærrenes giftige frø ryger ud igen i hel form gennem fuglens afføring. Men fordi man om efteråret beskærer takstræer, kan fuglene have fået træets giftstoffer i sig på anden vis. 

Hvad er 5G-nettet?

5G er den femte generation af det internet, vi får via mobilmasterne. Lige nu har vi 4. generation af mastebaseret datateknologi. Den største forskel på 4G og 5G er hastigheden, og langt flere brugere kan være på nettet samtidigt.

Netop antallet af brugere er væsentligt, fordi den mobile datatrafik ventes at fortsætte sin kraftige vækst – en vækst som det eksisterende 4G-net ikke vil kunne imødekomme.

Samtidig vil 5G for alvor kunne styrke udviklingen af det såkaldte Internet of Things (IoT), hvor for eksempel robotter på hospitaler vil kunne hjælpe læger og sygeplejersker med transport af udstyr og blodprøver. Blandt andet fordi nettet vil kunne understøtte førerløse biler og droner.

5G-nettet ventes at give datahastigheder, der er op til 100 gange hurtigere end i de nuværende 4G-net. Og potentielt kan det blive op til 1.000 gange hurtigere.

Overgangen til 5G kræver, at infrastrukturen udbygges med et betydeligt antal nye maste- og antennepositioner. Desuden skal nettet sende på et nyt frekvensbånd. Det vil betyde, at mange af nutidens mobiltelefoner ikke vil kunne bruge 5G-netværket.

Samtlige partier i Folketinget bakker op om et nyt teleforlig. Et af hovedelementerne i forliget er ambitionen om, at Danmark skal være i førerfeltet med udrulning af 5G, og at Danmark skal have de bedste telepolitiske rammer for anvendelse af den nyeste teknologi

I Danmark er forventningen, at 5G er klar efter år 2020.

Kilder: Energi,- forsynings- og klimaministeriet, TDC.

Forrige artikel Avis sender Klaus Riskær i Folketinget med måling under spærregrænsen Avis sender Klaus Riskær i Folketinget med måling under spærregrænsen Næste artikel Forskere dumper sammenligninger af DF-vælgere og ikke-vestlige indvandrere  Forskere dumper sammenligninger af DF-vælgere og ikke-vestlige indvandrere 
Er du sødere, hvis du er født i december? Niks!

Er du sødere, hvis du er født i december? Niks!

Et studie viser, at børn født i december er sødere end personer født i årets første 11 måneder. Det kan man læse i en artikel, der har fanget tusindvis af danskeres opmærksomhed. Men påstanden rammer ved siden af, fastslår forskeren bag studiet. 

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Du kan slippe for vintermørket i en stund og vinde en tur i biografen, lyder det i et opslag på et socialt medie, som Nordisk Film Biografer skulle stå bag. Det gør de bare ikke. Biografkæden er ramt af en storm af svindelkonkurrencer på både sms, mail og falske sider på sociale medier.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Er du mand, og har du en kvindelig og buttet kæreste, kan du se frem til et både langt og lykkeligt liv, viser ny forskning ifølge netmediet Dagens.dk. Men forskningen eksisterer ikke, og sammenhængen er alt for forsimplet. 

Har hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen oplevet sexchikane?

Har hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen oplevet sexchikane?

Hver femte elev, der uddanner sig til kok, tjener eller receptionist, har været udsat for sexchikane på lærepladsen, hævder en rapport fra Institut for Menneskerettigheder. Men rapporten er ikke repræsentativ og kan derfor ikke sige noget generelt om omfanget, slår eksperter fast.

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Hele to angivelige computerreparatører lover på Facebook, at en heldig vinder kan erhverve sig et el-løbehjul. Et andet opslag sætter et par biografture på højkant. Men både siderne bag opslagene og konkurrencerne er falske.  

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Aldi har droppet sin klassiske julemedister til fordel for en vintermedister, lyder et budskab på sociale medier, som er delt mere end 11.000 gange. Flere kalder det et knæfald for islam. Men Aldi fejrer skam jul i alle deres butikker, og i kølediskene ligger metervis af julemedister.

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Både Ikea og Føtex er under anklage for at "gå på knæ for muslimer". Det skyldes, at Ikea kalder en kollektion for "vinterfest", og Føtex falder en bolle for vinterbolle i stedet for noget med jul. Men navnene er slet ikke opstået af religiøse hensyn, siger både Føtex og Ikea.  

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Hvis du døjer med lidt vintersnue, er det bare i gang med at drikke gin og tonic. Det påstår en populær artikel, som har tusindvis af interaktioner på Facebook. Men påstanden er noget sludder, fastslår forskere. 

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

BLOGINDLÆG: Kampen mod falske nyheder – og deres negative indvirkning på samfundsdebatten og demokratiet – handler til syvende og sidst om dig og mig, og hvordan vi reagerer på de historier og påstande, der konstant dukker op i vores feeds og kalder på vores opmærksomhed.