Alle taler om dem, men hvad betyder det egentlig at være kvoteflygtning?

Kvoteflygtninge har i de senere år været en omdiskuteret størrelse i dansk politik. Nogle mener, vi skal tage imod dem uden at blinke, andre mener vi skal holde dem fra døren. Men hvad vil det egentlig sige at være kvoteflygtning? 

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Knap havde udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) fundet sig til rette på sit nye ministerkontor, før han tog fat i en særdeles varm, politisk kartoffel.  

Den 29. juli i år slog han nemlig fast, at Danmark igen i 2019 skal modtage et endnu ukendt antal kvoteflygtninge. Og fra 2020 er det planen, at Danmark skal “genoptage den generelle kvoteflygtningeordning.”  

Den udmelding står i skarp kontrast til den forhenværende VLAK-regering, som anført af daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) fra 2016-2018 satte en stopper for kvoteflygtninge til Danmark. Det medførte bekymring hos FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) og udløste endda et borgerforslag mod Inger Støjbergs beslutning. 

Den nye S-regerings linje på området har da også hurtigt mødt politisk modstand, så fronterne er trukket op, og kvoteflygtninge fylder fortsat i den offentlige debat. Men hvad er en kvoteflygtning egentlig helt præcist?  

Det spørgsmål har TjekDet fået to eksperter til at svare på. 

Kvoteflygtninge er særligt udsatte 

En kvoteflygtning er kort og godt en person, der har forladt sit hjemland og søgt tilflugt i et andet land, hvor det af forskellige årsager ikke er sikkert for personen at opholde sig. Derfor har UNHCR et genbosættelsesprogram, hvor flygtninge overføres til et tredje land, der har accepteret at tage imod dem.

Kvoteflygtninge skal altså ikke forveksles med spontane flygtninge, der ankommer til Danmarks grænser og får deres asylsag behandlet, mens de opholder sig på et asylcenter. 

Kvoteflygtninge vil derimod ofte befinde sig i en flygtningelejr eller lignende i et land tæt på deres hjemland. Fra flygtningelejren vurderes det, om de kan betragtes som kvoteflygtninge med behov for genbosætning. 

“Kvoteflygtninge er karakteriseret ved, at de hverken har udsigt til at komme tilbage til deres oprindelsesland eller til at blive integreret i det land, de befinder sig i,” siger Katrine Syppli Kohl, der er forsker ved det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), og som beskæftiger sig med asyl- og flygtningeområdet. 

Artiklen fortsætter under billedet 

Katrine Syppli Kohl er forsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE)

Kvoteflygtninge er en del af genbosættelsesprogrammet, som er én af UNHCR’s tre løsninger for flygtninge. De to andre løsninger er frivillig tilbagevenden til hjemlandet – repatriering – eller integration i det land, man er flygtet til. Ifølge Katrine Syppli Kohl skal de to sidste muligheder være udtømt, før man kan komme i betragtning som kvoteflygtning.  

Repatriering kræver, at flygtningens hjemland bliver sikkert at vende tilbage til, og det kan tage årevis, hvis det overhovedet sker. 

Integration kræver, at det land, flygtningen er ankommet til, kan sørge for en ordentlig og sikker integration. Men i lande som eksempelvis Kenya og Bangladesh med enorme flygtningelejre er det en mildest talt svær garanti at give, og så er der kun én løsning tilbage. 

“Det er så genbosættelsesprogrammet, hvor flygtningen kommer til et tredje land som kvoteflygtning og dermed får mulighed for det liv, de to første muligheder ikke kunne give,” siger Katrine Syppli Kohl.  

Syv kategorier 

Det er UNHCR’s ansatte i de forskellige lande, som vurderer, hvilke flygtninge der opfylder kravene for at blive indstillet til genbosætning som kvoteflygtning. Når det er gjort, er det op til de enkelte lande at udvælge, hvilke kvoteflygtninge de konkret vil tage imod.

Hvordan det mere konkret foregår i dansk kontekst, kan du se i bunden af denne artikel. 

Kvoteflygtningene vurderes af UNHCR ud fra syv forskellige kategorier, blandt andet 'Children and Adolescents at Risk', ‘Women and Girls at Risk’ og ‘Medical Needs’. 

Artiklen fortsætter under billedet

Elisabeth Arnsdorf Haslund er talsperson for UNHCR i Danmark.

Ifølge Elisabeth Arnsdorf Haslund, der er talsperson for UNHCR i Danmark, er de udvalgte flygtninge dem, der vurderes at være mest udsatte blandt de mange millioner flygtninge. 

“Kvoteprogrammet er for de allermest sårbare. Men de er sårbare, hvor de er, og det er jo derfor, vi indstiller dem til genbosætning,” siger hun.  

Et eksempel på en flygtning, der bliver indstillet til genbosætning, kunne være en enlig kvinde, der befinder sig i en overfyldt flygtningelejr uden elektricitet om aftenen. Hun kan være i stor risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb i flygtningelejren. Men hvis hun bliver genbosat i eksempelvis Danmark eller Sverige, må hun forventes at være i rimelig sikkerhed.

Artiklen fortsætter under billedet


Et andet eksempel er en person, der var i fare i sit hjemland på grund af sin politiske overbevisning eller seksualitet, og som stadig er i fare i det land, vedkommende er flygtet til. Kvoteflygtninge er derfor ikke nødvendigvis meget syge eller fysisk svage personer, fastslår Elisabeth Arnsdorf Haslund. 

“Jeg hører gang på gang, at kvoteflygtninge bliver omtalt som særligt behandlingskrævende, der vil være en offentlig udgift resten af livet, men det er langt hen ad vejen forkert. De er sårbare, hvor de er, men vi har masser af mennesker i Danmark, der er kommet til landet som kvoteflygtninge, og som nu har uddannelse og arbejde og bidrager til det danske samfund,” siger hun.  

Hun tilføjer dog, at der blandt kvoteflygtningene naturligvis også er medicinske tilfælde med akut behov for en operation eller behandling, de ikke kan få, hvor de befinder sig.  

En frivillig ordning 

UNHCR vurderede sidste år, at 1,4 millioner af verdens knap 26 millioner flygtninge havde behov for genbosætning i et tredje land. Alligevel blev blot 92.400 sidste år genbosat gennem UNHCR's genbosættelsesprogram eller ad andre veje, mens antallet i UNHCR-regi i år indtil videre lyder på 32.039.

Artiklen fortsætter under billedet 


Og der er en helt klar årsag til det relativt lave antal kvoteflygtninge. Det er nemlig op til hvert enkelt land at beslutte, om de vil være en del af UNHCR’s genbosættelsesprogram. 

“Mange tror, at FN har beordret Danmark til at tage 500 kvoteflygtninge, men det er ikke tilfældet. Vi appellerer til lande i hele verden om at komme med i genbosættelsesprogrammet eller om at øge deres antal, hvis de allerede er med, for der er brug for flere pladser. Men vi kan ikke bestemme noget, for det er frivilligt for landene at være med,” siger Elisabeth Arnsdorf Haslund fra UNHCR.  

Den frivillige ordning betyder, at Danmark kunne sige nej til kvoteflygtninge fra 2016-2018, og den betyder også, at vi selv bestemmer, under hvilke forudsætninger vi vil modtage kvoteflygtninge.   

Eksempelvis foretog udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) for nyligt et kursskifte, da han gjorde det klart, at de flygtninge, Danmark modtager, på sigt skal sendes hjem igen – også selvom det ikke var den oprindelige tanke med UNHCR’s genbosættelsesprogram.  

“Efter paradigmeskiftet og de mange lovændringer, der førte frem til det, er det sådan, at alle flygtninge i Danmark på sigt skal sendes hjem. Det gælder både spontane flygtninge og kvoteflygtninge, og det strider jo egentlig mod ånden i genbosættelsesprogrammet, at kvoteflygtninge skal sendes hjem igen,” siger Katrine Syppli Kohl fra VIVE.

Sådan kommer en kvoteflygtning til Danmark

Når UNHCR gennem interviews har vurderet en flygtning til at have behov for genbosætning som kvoteflygtning, er det op til Danmark at udvælge blandt de indstillede. Derfor sendes en delegation af sted, som typisk består af repræsentanter fra Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp, der foretager interviews med kvoteflygtningene og derpå beslutter, hvem der må komme til Danmark.  

Kvoteflygtningene skal skrive under på en 'erklæring om vilkårene for genbosætning i Danmark' og desuden opfylde de samme krav som spontane flygtninge, der får asyl i Danmark. Det gælder de syv integrationspotentialekriterier, som dækker over sproglige forudsætninger, uddannelsesforhold, arbejdserfaring, familieforhold, netværk, alder og motivation. Danmarks officielle krav og retningslinjer for modtagelse af kvoteflygtninge kan læses her. 

De syv integrationspotentialekriterier blev tilbage i 2004 kritiseret af UNHCR for at handle om Danmarks udbytte mere end om kvoteflygtninges akutte behov. SR-regeringen valgte i 2014 at sløjfe kriterierne, men de blev genindført i 2015 af Inger Støjberg. I sidste uge meldte Udlændinge- og Integrationsministeriet ud, at kriterierne står ved magt. 

Når en kvoteflygtning er endeligt godkendt af de danske myndigheder, sørger FN’s migrationsorgan IOM (International Organization for Migration) for at købe flybilletter og bringe folk til lufthavnen. I Danmark bliver kvoteflygtningen placeret i en bolig i den kommune, vedkommende er blevet tildelt som en del af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram (tidligere integrationsprogram) for nye flygtninge i Danmark. 

Kilder: Katrine Syppli Kohl og Elisabeth Arnsdorf Haslund   

 

Forrige artikel VIDEO: Landkortene snyder dig: Grønland er langt mindre end Afrika VIDEO: Landkortene snyder dig: Grønland er langt mindre end Afrika Næste artikel Nej, øl er ikke en genvej til færre sygedage Nej, øl er ikke en genvej til færre sygedage
Krigen mod jul er kommet til Danmark - i USA har den hærget længe

Krigen mod jul er kommet til Danmark - i USA har den hærget længe

Fra Det Hvide Hus til en lille by på det østlige Fyn. Traditionerne er under angreb, og julen er under afvikling, lyder det. En verdensomspændende 'krig mod julen' har ramt Danmark. Men fænomenet ser ud til at være opstået for mindst tyve år siden.

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Aldi har droppet sin klassiske julemedister til fordel for en vintermedister, lyder et budskab på sociale medier, som er delt mere end 11.000 gange. Flere kalder det et knæfald for islam. Men Aldi fejrer skam jul i alle deres butikker, og i kølediskene ligger metervis af julemedister.

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Både Ikea og Føtex er under anklage for at "gå på knæ for muslimer". Det skyldes, at Ikea kalder en kollektion for "vinterfest", og Føtex falder en bolle for vinterbolle i stedet for noget med jul. Men navnene er slet ikke opstået af religiøse hensyn, siger både Føtex og Ikea.  

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Hvis du døjer med lidt vintersnue, er det bare i gang med at drikke gin og tonic. Det påstår en populær artikel, som har tusindvis af interaktioner på Facebook. Men påstanden er noget sludder, fastslår forskere. 

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

BLOGINDLÆG: Kampen mod falske nyheder – og deres negative indvirkning på samfundsdebatten og demokratiet – handler til syvende og sidst om dig og mig, og hvordan vi reagerer på de historier og påstande, der konstant dukker op i vores feeds og kalder på vores opmærksomhed.

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

En gruppe danske forskere konkluderer, HPV-vaccinen virker. Men en kritisk artikel på en vaccineskeptisk hjemmeside hævder, at studiet benytter sig af en helt forkert metode, og at studiet faktisk dokumenterer, at vaccinen slet ikke virker. Kritikken er dog helt forfejlet, og vaccinen er ret effektiv, slår både forskere og myndigheder fast.