Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Om Claus Kragh

Sagen Anthony M. Tyrer mod Storbritannien tager sin begyndelse 7. marts 1972.

Den 15-årige Anthony Tyrer bliver sammen med tre kammerater taget i at smugle øl ind på Castle Rushen High School i byen Castletown på den britiske ø Isle of Man. Drengene bliver opdaget af præfekten. Der opstår ballade. Anthony Tyrer "overfalder på ulovlig vis" præfekten, der "påføres legemsbeskadigelse".

Politiet tilkaldes og der udmåles en straf i henhold til den lokale straffelov: Tre slag med et bundt grene – på dansk også kaldet ris.

Men den ydmygelse vil drengen og hans forældre ikke finde sig i, og sagen går sin gang hele vejen til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Og dermed begyndte en sag, der trods sin umiddelbare lidenhed blev så principiel, at det har dannet skole for den måde, domstolen har tolket menneskeretten på i næsten et halvt århundrede.

Sagen rejste det grundlæggende spørgsmål: Hvordan skal dommere dømme ud fra en given lovtekst? Skal man forholde sig til lovens tekst alene? Eller må man anlægge en fortolkning, der gør det muligt at bruge gamle lovtekster som den amerikanske forfatning eller den europæiske menneskerettighedskonvention i en aktuel kontekst?

De samme spørgsmål satte Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, på dagsordenen, da han i sidste uge i et tv-program rettede en skarp kritik mod Den Europæiske Menneskeretsdomstol.

'Sass: Menneskeretsdomstolen er ødelæggende' lød overskriften på den Ritzau-historie, der blev resultatet af udtalelserne fra Henrik Sass Larsen.

”Noget af det mest ødelæggende, det er den menneskeretsdomstol. Jeg mener, at den har blandet sig i alle mulige og umulige sager gennem tiden,” sagde Sass Larsen i programmet og tilføjede:

”Hvis det stod til mig, så var noget af det bedste, vi kunne gøre at kalde det hjem til dansk ret igen, sådan at det ikke er dem, der sidder og bestemmer.”

Efter at nyheden om Sass Larsens udtalelser havde taget en hurtig runde på de elektroniske medier, kom både den socialdemokratiske partiformand, Mette Frederiksen, og partiets retsordfører, Trine Bramsen, på banen.

Frederiksen forsikrede, at hun ikke har planer om at trække Danmark ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Bramsen kaldte gruppeformandens udtalelser for ’en frisk bemærkning’ og tilføjede, at det, man fra partiets side ønsker at diskutere, er den såkaldt ’dynamiske fortolkning’ af konventionen.

Et levende instrument

Lige præcis den diskussion har kørt i rigtig mange år, og den har så at sige bredt sig fra højre mod venstre i det politiske landskab. Men hvor kommer den dynamiske tolkning fra? Og hvad går den ud på?

Spørgsmålet kan besvares meget præcist. Den dynamiske tolkning bliver netop knæsat som princip ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol 14. december 1976 med afgørelsen af den britiske skoledrengs klage over politiets tæske-straf.

Anthony Tyrer har dog fået de tre slag med grenene allerede i 1972, da straffen fuldbyrdes syv uger efter forbrydelsen, samme dag som en britisk domstol giver skolen ret og afviser drengens appel. 

Først fire år et halvt år senere afgøres sagen i Strasbourg, hvor alle dommere ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bortset fra én konstaterer, at slagene med et bundt grene på den unge Anthony Tyrer udgør en nedværdigende behandling og derfor er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Dommerne – herunder danske Carl Aage Rasmussen – understreger, at konventionen er ”et levende instrument, der bør fortolkes i lyset af vore dages forhold”. Derfor er lovgivningen på Isle of Man om korporlig afstraffelse af drenge – og kun drenge – i 1970’erne at betragte som nedværdigende behandling, selvom det ikke nødvendigvis blev opfattet sådan, da Menneskeretskonventionen blev vedtaget i 1950’erne, afgjorde dommerne i Strasbourg.

Det er selve formuleringen om konventionen som ’et levende instrument’, der i årtier har givet anledning til debat om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg – velsagtens fordi det er klart, at formuleringen lugter langt væk af juridisk elastik i metermål.

USA’s Højesteret gør det samme

Omvendt giver det vel strengt taget ikke mening, at en helt grundlæggende lovgivning kun skal kunne bruges om forhold, der eksplicit er nævnt i teksten.

I så fald ville man i hvert fald ikke kunne bruge den amerikanske forfatning, der er underskrevet i 1787, til ret meget. Netop dette understreges på den amerikanske Højesterets hjemmeside.

”De Forenede Staters Forfatning er et omhyggeligt afbalanceret dokument. Den er designet til at dannet grundlag for en national regering, der er tilstrækkeligt stærk og fleksibel til at opfylde republikkens behov, og samtidig begrænset og retfærdig til at garantere borgernes rettigheder. Den tillader en balance mellem samfundets behov for orden og individets ret til frihed,” hedder det i teksten, som videre fastslår:

”…at Domstolen har særligt ansvar for at sikre individuelle rettigheder, såvel som vedligeholdelsen af en ”levende Forfatning”, hvis brede formuleringer kontinuerligt tilpasses komplicerede nye situationer.”

Det vil formentlig næppe formilde kritikere af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at den ’blot’ opfører sig ligesom USA’s ekstremt magtfulde Supreme Court. Men omvendt giver det ikke megen mening at fastholde, at domstolen i Strasbourg ikke må følge med tiden. Det har domstolen rent faktisk gjort på en række områder som eksempel vis i forbindelse med domstolens accept af indførelse af forbud mod brug af burka og niqab i det offentlige rum, sådan som man nu har det i Frankrig, i Belgien, i Østrig og i Danmark.

I 2018 er der god grund til at diskutere, hvad menneskerettigheder vil sige, og hvordan de skal håndhæves. I store dele af verden udsættes millioner af mennesker for slaveri, vold og umenneskelig behandling begået af gerningsmænd, som aldrig bliver straffet. Helt så slemt er det heldigvis ikke i Europa.

Det gamle kontinent er i menneskeretlig forstand den mest avancerede region på kloden, selvom der i sandhed begås mange overtrædelser af menneskerettigheder i nogle af de 47 "europæiske" lande, der er medlemmer af Europarådet – herunder Rusland, Tyrkiet og Ukraine.

Og det er legitimt, at man fra dansk side beklager sig over, at der er kriminelle fra Europarådslande, som man ikke kan sende hjem til afsoning i hjemlandene, fordi de der vil være i fare for at kunne blive genstand for menneskeretlige krænkelser.

Bundlinjen er, at den dynamiske fortolkning af menneskerettighederne i Europa opstod i forbindelse med en sag, hvor en uvoren 15-årig skoleknægt i 1972 blev pisket med et bundt grene af en lokal politimand på en politistation i Storbritannien. Strasbourg-domstolens dynamiske tolkning af menneskerettighederne er altså ikke resultatet af en halalhumanistisk konspiration, hvis nogen skulle gå rundt med den mistanke.

Note: Formuleringen om ’et levende instrument’ står ikke at læse i den arkiverede PDF-version af afgørelsen fra 1976, men der refereres til den i denne stadfæstelse af afgørelsen i 1978.

LÆS OGSÅ: Ny dom forbyder dig ikke at håne islam

LÆS OGSÅ: Bakker danskerne op om den europæiske konvention om menneskerettigheder?

LÆS OGSÅ: Nej, en ny aftale mellem EU og afrikanske lande legaliserer ikke masseindvandring

LÆS OGSÅ: Hvad koster integration af flygtninge og indvandrere årligt? 

Forrige artikel Sandheden tabte i det brasilianske valg Sandheden tabte i det brasilianske valg Næste artikel Et dataetisk råd med muskler, tak Et dataetisk råd med muskler, tak
Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke

Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke

Interview: Vi går en usikker tid i møde, når det kommer til falske nyheder. Ny teknologi kan lave avancerede manipulationer med lyd og video. Der kan gøre det endnu sværere at skelne virkelighed fra fiktion, fortæller en af verdens førende eksperter inden for misinformation og computerteknologi.  

Elgiganten lægger igen ufrivilligt navn til fupnummer

Elgiganten lægger igen ufrivilligt navn til fupnummer

Får du en mail fra "Elgiganten" med en kundeundersøgelse og vilde tilbud, så skal du passe på. Det er fup, advarer Forbrugerrådet. Og det er ikke første gang, at elektronikkædens navn misbruges i falsk kampagne. Det skete også i maj måned i år.

Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

Ved en dansk konference om ‘fake news’, gav forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) udtryk for, at Rusland kan blive en trussel ved det kommende folketingsvalg. Men man skal passe på med at overvurdere truslen fra Rusland, sagde den amerikanske forsker Alina Polyakova ved samme konference. 

Ro på: EU spolerer ikke firmajulefrokosten 

Ro på: EU spolerer ikke firmajulefrokosten 

Menuen til firmajulefrokosten er blevet en bøvlet affære, fordi nye EU-regler har gjort det ulovligt at spørge medarbejdere om allergier og spisevaner, skriver flere danske medier. Men reglerne er hverken nye eller bøvlede, lyder det fra flere kanter.

Er din nye elmåler en spion, livsfarlig og tyvens forlængede arm?

Er din nye elmåler en spion, livsfarlig og tyvens forlængede arm?

De nye fjernaflæste elmålere, som de seneste år er blevet installeret i husstande rundt om i landet, er farlige for dit helbred, vil medføre store prisstigninger, inviterer til indbrud, og så overvåger målerne dig, lyder budskabet fra blandt andet musikeren Klaus Kjellerup. Men de påstande er enten forkerte eller overdrevne.

En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

Interview: Med internettets og især de sociale mediers udbredelse er spredningen af falske nyheder eksploderet. Verden står midt i en fake news-krise. Der er brug for en knap, hvor man kan udtrykke sin tillid til specifikt indhold på Facebook, mener cyberkriger og professor i journalistik Jonathan Albright. 

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjeksite TjekDet.dk søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Riget siger tak - men nej tak til varmt tøj til hjemløse

Riget siger tak - men nej tak til varmt tøj til hjemløse

Doner varmt tøj til Rigshospitalets Traumecenter og hjælp hjemløse, der fryser i det kolde vintervejr. Sådan lyder en varmhjertet besked, der florerer på Facebook. Men Rigshospitalet mangler slet ikke lunt vintertøj, og sådanne donationer er desværre kun til besvær.

Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

Adskillige facebookbrugere advarer mod en virus-video med navnet "den dansende pave", som kan formatere mobiltelefonen og slette alt. Men advarslen er fup og endnu et forsøg på skræmme eller lave sjov med os andre.

Et dataetisk råd med muskler, tak

Et dataetisk råd med muskler, tak

KOMMENTAR: Regeringens ekspertgruppe om dataetik er kommet med ni anbefalinger for arbejdet med dataetik, inklusive oprettelsen af et dataetisk råd. Det er godt, men spørgsmålet er, om et sådant råd vil få de ressourcer og kræfter, som opgaven kræver.

Kendt dansk blogger og realitystjerne offer for svindelnummer

Kendt dansk blogger og realitystjerne offer for svindelnummer

Mascha Vang har sagt farvel til livet som blogger og tv-stjerne for at hellige sig sit skønhedsprodukt. Sådan lyder nyheden i en artikel, der angiveligt er skrevet af Ekstra-Bladet. Men artiklen er fup – og har intet med hverken bloggeren eller avisen at gøre.  

Hvor mange bliver rituelt omskåret i Danmark?

Hvor mange bliver rituelt omskåret i Danmark?

Folketinget havde på dagsordenen fredag et borgerforslag om en aldersgrænse for omskæring. Især rituel omskæring har været en central del af debatten. Vi har tidligere faktatjekket, hvor mange der egentlig bliver omskåret i Danmark.

Sagde Trump:

Sagde Trump: "lær af grønlænderne - de har aldrig skovbrand"?

Californien har de seneste uger været hærget af historiske skovbrande. Nu har præsident Donald Trump angiveligt sagt, at de californiske myndigheder burde tage ved lære af grønlænderne, de har nemlig aldrig den slags problemer. Men citatet stammer fra en satirisk spalte.