Overfortolker Anders Vistisen Parlamentets ønsker for EU’s fremtid?

I en Facebookvideo gennemgår Anders Vistisen, der er medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, fremtiden for EU, sådan som han påstår, at et flertal i Parlamentet ønsker sig den. Detektor har faktatjekket Vistisens påstande.

 


Står det til et flertal i Europa-Parlamentet, så vil de små EU-medlemslande i fremtiden miste deres pladser i Europa-Kommissionen, Danmark bliver tvunget ind i euro-samarbejdet og EU’s grænser vil stå på vid gab, så alverdens borgere har ret og mulighed for at komme ind i de europæiske lande. Det hævder i hvert fald Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Anders Vistisen. Han henviser til en såkaldt egenbetænkning, der er det formelle navn for en holdningstilkendegivelse, som har opbakning fra et flertal i parlamentet.

Men flere af Anders Vistisens påstande er bygget på fortolkninger, hvilket vil sige, at de ikke fremgår direkte af egenbetænkningen. Det fastslår DR-programmet Detektor i et faktatjek.

Anders Vistisens gennemgang af parlamentets betænkning kan koges ned til fire påstande.

Kun store lande i Kommissionen

Den første påstand handler om Europa-Kommissionen, som i dag består af 28 medlemmer – én kommissær fra hvert af EU’s 28 medlemslande. Ifølge egenbetænkningen skal Kommissionen fremover være mindre. Og det, mener Anders Vistisen, vil det betyde, at der fremover kun vil være plads til de store lande i kommissionen.

Mens Parlamentet rigtig nok lægger op til en mindre kommission, står der i egenbetænkningen ikke noget om, at det kun vil gå ud over mindre lande som for eksempel Danmark.

”Der står i betænkningen, at Kommissionen skal slankes, men der står ikke på hvilken måde – eller at de små lande ikke længere skal være repræsenteret i Kommissionen,” siger Dorte Sindbjerg Martinsen, der er professor ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, til Detektor.

Egenrådig EU-udenrigsminister

En anden påstand i Anders Vistisens video er, at Europa-Parlamentets flertal vil ”have en rigtig udenrigsminister, der har sin egen hær, som hun kan sende ud, bestående af alle mulige hærenheder fra de europæiske lande og bruge efter forgodtbefindende uden for NATO.”

Det er korrekt, at Parlamentet lægger op til at udnævne en udenrigsminister og oprette en forsvarsunion, men der står ikke noget i betænkningen om, at ministeren skulle kunne sende EU-medlemslandene i krig uden først at spørge de enkelte lande.

Slut med forbeholdene

En tredje påstand i videoen handler om de forskellige forbehold, som enkelte medlemsstater har i forhold til EU-samarbejdet. Her påstår Anders Vistisen, at Parlamentet vil tvinge blandt andet Danmark til at opgive sine nuværende forbehold, som blandt andet tæller euroen og det EU-retlige samarbejde.

”Der står ikke noget om, at man under tvang skal blive medlem af euro-samarbejdet. Der står noget om, at man skal arbejde for mindre differentiering, mere ensartet type samarbejde,” siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Åbne ydre grænser

Den fjerde påstand i videoen handler om EU-landenes ydre grænser og fælles asylpolitik. I forhold til dem mener Anders Vistisen, at konsekvenserne af egenbetænkningen vil være "åbne grænser, så alverdens borgere har ret og mulighed for at komme til de europæiske lande."

Men umiddelbart lægger Parlamentet ikke op til, at EU’s ydre grænser skal stå på vid gab. Betænkningen opfordrer til at oprette en en fælles grænse- og kystvagt, der skal dæmme op for ulovlig indvandring.

Detektor har bedt Anders Vistisen om at udpege, hvor i egenbetænkningen han finder belæg for sine påstande. Han anerkender, at enkelte af påstandene ikke fremgår direkte af Parlamentets tilkendegivelse, men han henviser til, at man skal se betænkningen i lyset af tidligere politiske debatter og vedtagne forslag fra Parlamentet. De understøtter i vid udstrækningen hans fire påstande, mener han.

”Det, jeg siger i min video er, at hvis Europa-Parlamentet har ret, som de har magt, så er det virkeligheden. Jeg udtaler mig ikke om realismen og heller ikke om det juridisk bindende. Jeg siger, at hvis de mennesker, man har sendt til Parlamentet, kunne stemme frit, så ville det her være fremtidens Europa,” siger Anders Vistisen.

Se hele Detektors faktatjek her.

 

Forrige artikel Kan CO2-indholdet i atmosfæren stige, selvom udledningen falder? Kan CO2-indholdet i atmosfæren stige, selvom udledningen falder? Næste artikel Facebook må gerne bruge dine billeder og tekster - om du vil det eller ej Facebook må gerne bruge dine billeder og tekster - om du vil det eller ej
Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Svenskerne ville ikke stå uforberedt tilbage, hvis valgkampen op til rigsdagsvalget i september skulle blive ramt af russisk desinformation. Og i dag er Sverige derfor blandt de europæiske lande, der har taget de længste skridt i forsøget på at hindre påvirkningskampagner fra fremmede magter.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Regeringens klimaudspil er tal-fifleri, fordi de medregner den CO2, der automatisk bliver optaget af jord og planter i den samlede CO2-reduktion. Det mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr i hvert fald. Men regeringens måde at udregne CO2-reduktionen er helt efter bogen, slår forskere fast. 

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Forskere har fundet en forklaring på den mystiske sygdom fibromyalgi, der giver massevis af danskere muskel- og ledsmerter. Det hævder en artikel, der er blevet delt tusindvis af gange på Facebook. Men budskabet er (desværre) forkert, fastslår forskere.

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Det danske landbrug eksporterer for hele 160 milliarder kroner årligt, lyder det fra både klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) og landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug. Men det tal passer ikke. Både ministeren og interesseorganisation medregner nemlig massevis af milliarder, der ikke har noget med landbruget at gøre, siger forsker. 

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Hvad har fodboldspilleren Nicklas Bendtner, komikeren Anders Matthesen og skuespilleren Viggo Mortensen til fælles? Jo, de har alle været gået konkurs og er nu millionærer igen takket være investeringsfirmaet Bitcoin Revolution. Sådan lyder i hvert fald budskabet i tre artikler, der florerer på nettet. Men artiklerne er fup og svindel. 

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Danskerne spiser 300 gram kød om dagen - altså fire gange så meget kød, som Fødevarestyrelsen anbefaler - siger Jakob Jønck, der står bag firmaet Simple Feast, som sælger grøntsagsbaserede måltidskasser. Men postulatet om de 300 gram skyder langt over målet, slår forsker fast.