Overfortolker Anders Vistisen Parlamentets ønsker for EU’s fremtid?

I en Facebookvideo gennemgår Anders Vistisen, der er medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, fremtiden for EU, sådan som han påstår, at et flertal i Parlamentet ønsker sig den. Detektor har faktatjekket Vistisens påstande.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

 


Står det til et flertal i Europa-Parlamentet, så vil de små EU-medlemslande i fremtiden miste deres pladser i Europa-Kommissionen, Danmark bliver tvunget ind i euro-samarbejdet og EU’s grænser vil stå på vid gab, så alverdens borgere har ret og mulighed for at komme ind i de europæiske lande. Det hævder i hvert fald Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Anders Vistisen. Han henviser til en såkaldt egenbetænkning, der er det formelle navn for en holdningstilkendegivelse, som har opbakning fra et flertal i parlamentet.

Men flere af Anders Vistisens påstande er bygget på fortolkninger, hvilket vil sige, at de ikke fremgår direkte af egenbetænkningen. Det fastslår DR-programmet Detektor i et faktatjek.

Anders Vistisens gennemgang af parlamentets betænkning kan koges ned til fire påstande.

Kun store lande i Kommissionen

Den første påstand handler om Europa-Kommissionen, som i dag består af 28 medlemmer – én kommissær fra hvert af EU’s 28 medlemslande. Ifølge egenbetænkningen skal Kommissionen fremover være mindre. Og det, mener Anders Vistisen, vil det betyde, at der fremover kun vil være plads til de store lande i kommissionen.

Mens Parlamentet rigtig nok lægger op til en mindre kommission, står der i egenbetænkningen ikke noget om, at det kun vil gå ud over mindre lande som for eksempel Danmark.

”Der står i betænkningen, at Kommissionen skal slankes, men der står ikke på hvilken måde – eller at de små lande ikke længere skal være repræsenteret i Kommissionen,” siger Dorte Sindbjerg Martinsen, der er professor ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, til Detektor.

Egenrådig EU-udenrigsminister

En anden påstand i Anders Vistisens video er, at Europa-Parlamentets flertal vil ”have en rigtig udenrigsminister, der har sin egen hær, som hun kan sende ud, bestående af alle mulige hærenheder fra de europæiske lande og bruge efter forgodtbefindende uden for NATO.”

Det er korrekt, at Parlamentet lægger op til at udnævne en udenrigsminister og oprette en forsvarsunion, men der står ikke noget i betænkningen om, at ministeren skulle kunne sende EU-medlemslandene i krig uden først at spørge de enkelte lande.

Slut med forbeholdene

En tredje påstand i videoen handler om de forskellige forbehold, som enkelte medlemsstater har i forhold til EU-samarbejdet. Her påstår Anders Vistisen, at Parlamentet vil tvinge blandt andet Danmark til at opgive sine nuværende forbehold, som blandt andet tæller euroen og det EU-retlige samarbejde.

”Der står ikke noget om, at man under tvang skal blive medlem af euro-samarbejdet. Der står noget om, at man skal arbejde for mindre differentiering, mere ensartet type samarbejde,” siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Åbne ydre grænser

Den fjerde påstand i videoen handler om EU-landenes ydre grænser og fælles asylpolitik. I forhold til dem mener Anders Vistisen, at konsekvenserne af egenbetænkningen vil være "åbne grænser, så alverdens borgere har ret og mulighed for at komme til de europæiske lande."

Men umiddelbart lægger Parlamentet ikke op til, at EU’s ydre grænser skal stå på vid gab. Betænkningen opfordrer til at oprette en en fælles grænse- og kystvagt, der skal dæmme op for ulovlig indvandring.

Detektor har bedt Anders Vistisen om at udpege, hvor i egenbetænkningen han finder belæg for sine påstande. Han anerkender, at enkelte af påstandene ikke fremgår direkte af Parlamentets tilkendegivelse, men han henviser til, at man skal se betænkningen i lyset af tidligere politiske debatter og vedtagne forslag fra Parlamentet. De understøtter i vid udstrækningen hans fire påstande, mener han.

”Det, jeg siger i min video er, at hvis Europa-Parlamentet har ret, som de har magt, så er det virkeligheden. Jeg udtaler mig ikke om realismen og heller ikke om det juridisk bindende. Jeg siger, at hvis de mennesker, man har sendt til Parlamentet, kunne stemme frit, så ville det her være fremtidens Europa,” siger Anders Vistisen.

Se hele Detektors faktatjek her.

 

Forrige artikel Kan CO2-indholdet i atmosfæren stige, selvom udledningen falder? Kan CO2-indholdet i atmosfæren stige, selvom udledningen falder? Næste artikel Facebook må gerne bruge dine billeder og tekster - om du vil det eller ej Facebook må gerne bruge dine billeder og tekster - om du vil det eller ej
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.