Overfortolker Anders Vistisen Parlamentets ønsker for EU’s fremtid?

I en facebookvideo gennemgår Anders Vistisen, der er medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, fremtiden for EU, sådan som han påstår, at et flertal i Parlamentet ønsker sig den. Detektor har faktatjekket Vistisens påstande.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

 


Står det til et flertal i Europa-Parlamentet, så vil de små EU-medlemslande i fremtiden miste deres pladser i Europa-Kommissionen, Danmark bliver tvunget ind i euro-samarbejdet og EU’s grænser vil stå på vid gab, så alverdens borgere har ret og mulighed for at komme ind i de europæiske lande.

Det hævder i hvert fald Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Anders Vistisen. Han henviser til en såkaldt egenbetænkning, der er det formelle navn for en holdningstilkendegivelse, som har opbakning fra et flertal i parlamentet.

Men flere af Anders Vistisens påstande er bygget på fortolkninger, hvilket vil sige, at de ikke fremgår direkte af egenbetænkningen. Det fastslår DR-programmet Detektor i et faktatjek.

Anders Vistisens gennemgang af parlamentets betænkning kan koges ned til fire påstande.

Kun store lande i Kommissionen

Den første påstand handler om Europa-Kommissionen, som i dag består af 28 medlemmer – én kommissær fra hvert af EU’s 28 medlemslande. Ifølge egenbetænkningen skal Kommissionen fremover være mindre. Og det, mener Anders Vistisen, vil det betyde, at der fremover kun vil være plads til de store lande i kommissionen.

Mens Parlamentet rigtig nok lægger op til en mindre kommission, står der i egenbetænkningen ikke noget om, at det kun vil gå ud over mindre lande som for eksempel Danmark.

”Der står i betænkningen, at Kommissionen skal slankes, men der står ikke på hvilken måde – eller at de små lande ikke længere skal være repræsenteret i Kommissionen,” siger Dorte Sindbjerg Martinsen, der er professor ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, til Detektor.

Egenrådig EU-udenrigsminister

En anden påstand i Anders Vistisens video er, at Europa-Parlamentets flertal vil ”have en rigtig udenrigsminister, der har sin egen hær, som hun kan sende ud, bestående af alle mulige hærenheder fra de europæiske lande og bruge efter forgodtbefindende uden for NATO.”

Det er korrekt, at Parlamentet lægger op til at udnævne en udenrigsminister og oprette en forsvarsunion, men der står ikke noget i betænkningen om, at ministeren skulle kunne sende EU-medlemslandene i krig uden først at spørge de enkelte lande.

Slut med forbeholdene

En tredje påstand i videoen handler om de forskellige forbehold, som enkelte medlemsstater har i forhold til EU-samarbejdet. Her påstår Anders Vistisen, at Parlamentet vil tvinge blandt andet Danmark til at opgive sine nuværende forbehold, som blandt andet tæller euroen og det EU-retlige samarbejde.

”Der står ikke noget om, at man under tvang skal blive medlem af euro-samarbejdet. Der står noget om, at man skal arbejde for mindre differentiering, mere ensartet type samarbejde,” siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Åbne ydre grænser

Den fjerde påstand i videoen handler om EU-landenes ydre grænser og fælles asylpolitik. I forhold til dem mener Anders Vistisen, at konsekvenserne af egenbetænkningen vil være "åbne grænser, så alverdens borgere har ret og mulighed for at komme til de europæiske lande."

Men umiddelbart lægger Parlamentet ikke op til, at EU’s ydre grænser skal stå på vid gab. Betænkningen opfordrer til at oprette en en fælles grænse- og kystvagt, der skal dæmme op for ulovlig indvandring.

Detektor har bedt Anders Vistisen om at udpege, hvor i egenbetænkningen han finder belæg for sine påstande. Han anerkender, at enkelte af påstandene ikke fremgår direkte af Parlamentets tilkendegivelse, men han henviser til, at man skal se betænkningen i lyset af tidligere politiske debatter og vedtagne forslag fra Parlamentet. De understøtter i vid udstrækningen hans fire påstande, mener han.

”Det, jeg siger i min video er, at hvis Europa-Parlamentet har ret, som de har magt, så er det virkeligheden. Jeg udtaler mig ikke om realismen og heller ikke om det juridisk bindende. Jeg siger, at hvis de mennesker, man har sendt til Parlamentet, kunne stemme frit, så ville det her være fremtidens Europa,” siger Anders Vistisen.

Se hele Detektors faktatjek her.

 

Forrige artikel Kan CO2-indholdet i atmosfæren stige, selvom udledningen falder? Kan CO2-indholdet i atmosfæren stige, selvom udledningen falder? Næste artikel Facebook må gerne bruge dine billeder og tekster - om du vil det eller ej Facebook må gerne bruge dine billeder og tekster - om du vil det eller ej
Jyske biografer advarer: Deltag endelig ikke i denne konkurrence!

Jyske biografer advarer: Deltag endelig ikke i denne konkurrence!

Rækken af biografer landet over, der ufrivilligt lægger navn til falske konkurrencer på Facebook, er blevet endnu længere. Denne gang er det Biografcenter Fotorama Viborg, Kinorama i Aabenraa og Bio Silkeborg, der er ofre for konkurrencer, som de slet ikke står bag.

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Folkepensionister, der har knoklet for fædrelandet i en menneskealder, får det samme beløb i ydelse som flygtninge, der lige er kommet til landet. Det påstår et flittigt delt og forarget opslag på Facebook. Men virkeligheden er noget mere nuanceret, fastslår to forskere.

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Mere end halvdelen af verdens klimaforskere mener, at menneskets bidrag til den globale opvarmning er meget begrænset, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Men hans dokumentation underbygger ikke hans påstand.

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.