Overfortolker Anders Vistisen Parlamentets ønsker for EU’s fremtid?

I en Facebookvideo gennemgår Anders Vistisen, der er medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, fremtiden for EU, sådan som han påstår, at et flertal i Parlamentet ønsker sig den. Detektor har faktatjekket Vistisens påstande.

 


Står det til et flertal i Europa-Parlamentet, så vil de små EU-medlemslande i fremtiden miste deres pladser i Europa-Kommissionen, Danmark bliver tvunget ind i euro-samarbejdet og EU’s grænser vil stå på vid gab, så alverdens borgere har ret og mulighed for at komme ind i de europæiske lande. Det hævder i hvert fald Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Anders Vistisen. Han henviser til en såkaldt egenbetænkning, der er det formelle navn for en holdningstilkendegivelse, som har opbakning fra et flertal i parlamentet.

Men flere af Anders Vistisens påstande er bygget på fortolkninger, hvilket vil sige, at de ikke fremgår direkte af egenbetænkningen. Det fastslår DR-programmet Detektor i et faktatjek.

Anders Vistisens gennemgang af parlamentets betænkning kan koges ned til fire påstande.

Kun store lande i Kommissionen

Den første påstand handler om Europa-Kommissionen, som i dag består af 28 medlemmer – én kommissær fra hvert af EU’s 28 medlemslande. Ifølge egenbetænkningen skal Kommissionen fremover være mindre. Og det, mener Anders Vistisen, vil det betyde, at der fremover kun vil være plads til de store lande i kommissionen.

Mens Parlamentet rigtig nok lægger op til en mindre kommission, står der i egenbetænkningen ikke noget om, at det kun vil gå ud over mindre lande som for eksempel Danmark.

”Der står i betænkningen, at Kommissionen skal slankes, men der står ikke på hvilken måde – eller at de små lande ikke længere skal være repræsenteret i Kommissionen,” siger Dorte Sindbjerg Martinsen, der er professor ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, til Detektor.

Egenrådig EU-udenrigsminister

En anden påstand i Anders Vistisens video er, at Europa-Parlamentets flertal vil ”have en rigtig udenrigsminister, der har sin egen hær, som hun kan sende ud, bestående af alle mulige hærenheder fra de europæiske lande og bruge efter forgodtbefindende uden for NATO.”

Det er korrekt, at Parlamentet lægger op til at udnævne en udenrigsminister og oprette en forsvarsunion, men der står ikke noget i betænkningen om, at ministeren skulle kunne sende EU-medlemslandene i krig uden først at spørge de enkelte lande.

Slut med forbeholdene

En tredje påstand i videoen handler om de forskellige forbehold, som enkelte medlemsstater har i forhold til EU-samarbejdet. Her påstår Anders Vistisen, at Parlamentet vil tvinge blandt andet Danmark til at opgive sine nuværende forbehold, som blandt andet tæller euroen og det EU-retlige samarbejde.

”Der står ikke noget om, at man under tvang skal blive medlem af euro-samarbejdet. Der står noget om, at man skal arbejde for mindre differentiering, mere ensartet type samarbejde,” siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Åbne ydre grænser

Den fjerde påstand i videoen handler om EU-landenes ydre grænser og fælles asylpolitik. I forhold til dem mener Anders Vistisen, at konsekvenserne af egenbetænkningen vil være "åbne grænser, så alverdens borgere har ret og mulighed for at komme til de europæiske lande."

Men umiddelbart lægger Parlamentet ikke op til, at EU’s ydre grænser skal stå på vid gab. Betænkningen opfordrer til at oprette en en fælles grænse- og kystvagt, der skal dæmme op for ulovlig indvandring.

Detektor har bedt Anders Vistisen om at udpege, hvor i egenbetænkningen han finder belæg for sine påstande. Han anerkender, at enkelte af påstandene ikke fremgår direkte af Parlamentets tilkendegivelse, men han henviser til, at man skal se betænkningen i lyset af tidligere politiske debatter og vedtagne forslag fra Parlamentet. De understøtter i vid udstrækningen hans fire påstande, mener han.

”Det, jeg siger i min video er, at hvis Europa-Parlamentet har ret, som de har magt, så er det virkeligheden. Jeg udtaler mig ikke om realismen og heller ikke om det juridisk bindende. Jeg siger, at hvis de mennesker, man har sendt til Parlamentet, kunne stemme frit, så ville det her være fremtidens Europa,” siger Anders Vistisen.

Se hele Detektors faktatjek her.

 

Forrige artikel Kan CO2-indholdet i atmosfæren stige, selvom udledningen falder? Kan CO2-indholdet i atmosfæren stige, selvom udledningen falder? Næste artikel Facebook må gerne bruge dine billeder og tekster - om du vil det eller ej Facebook må gerne bruge dine billeder og tekster - om du vil det eller ej
De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

Fake news og desinformation er et betændt emne i Italien. Der er langt fra enighed om problemets størrelse, ej heller løsningsmodellerne. Myndighederne har indført initiativer mod desinformation, der spænder fra uddannelse af elever til en ”rød-knap-tjeneste”, der giver borgere adgang til at indberette falske nyheder til en online-politi-enhed.

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Fire store techvirksomheder har aflagt rapport til EU om deres indsats mod desinformation. Fint, men der skal mere til, lyder svaret fra EU-Kommissionen, der mandag fik besøg af Facebook.

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Med næsten 16 millioner kroner i ryggen skal et nyt dansk forskningscenter undersøge årsagerne til og konsekvenserne af hadefulde ytringer på internettet. I sidste ende er målet at præsentere strategier, der kan dæmme op for fjendtlige politiske debatter.

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Ukendte bagmænd har oprettet falske facebooksider, hvor de misbruger navnene på flere af de nykårede danske verdensmeste i håndbold. Til sammen har siderne allerede nu langt over 100.000 følgere. I sidste ende kan de falske sider bruges til at lokke penge ud af dig.

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook vil gøre op med påvirkningskampagner. Derfor skal nye regler gøre det mere besværligt at indrykke politiske annoncer på det sociale medie. Reglerne vil også gælde i forbindelse med europaparlamentsvalg den 26. maj og folketingsvalget, der skal finde sted senest den 17. juni i år.

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Endnu engang må det dansk-svenske postselskab PostNord ufrivilligt lægge navn til et fupnummer, der i disse dage tikker ind på mange danskeres mobiltelefoner. Du lokkes med en gratis mobiltelefon, men skal i stedet betale dyrt for et abonnement på en angivelig datingside.

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.