Højt oppe i atmosfæren slipper uidentificerbare fly deres last af giftige metalpartikler ud i luften. Partiklerne ses først som en hvid hale efter flyet og lægger sig derefter som et slør over himlen, der skygger for solen. Klimaet ændres – måske til det bedre – men prisen betaler den nu syge befolkning.  

Det kan lyde som åbningsscenen i en dystopisk science fiction-film, men for mange mennesker er det faktisk ‘virkelighed’. Der findes nemlig forskellige verdensomspændende teorier om disse chemtrails – et ord, der kommer af en påstået kemisk hale efter flyene – som også lever i bedste velgående i Danmark. 

En bekymret fortaler for, at dette fænomen finder sted, er Rikke Hauge. Hun er overbevist om, at såkaldt geoengineering allerede nu foregår i Danmark. De hvide striber efter flyene er nemlig en unaturlig blanding af metalpartikler, der skaber fænomenet sløret sol, kunstigt styrer vores klima, og som i sidste ende gør planter, dyr og mennesker syge. 

25. august i år gjorde Rikke Hauge noget ved sin bekymring og sendte et åbent brev til Danmark Meteorologiske Institut (DMI), og stilede det desuden til blandt andre klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen og forsvarsminister Trine Bramsen. Foruden Rikke Hauge er der i brevet angivet 393 medunderskrivere - "med flere". Rikke Hauge oplyser selv, at brevet har mere 600 underskrivere. 

Artiklen fortsætter under billedet

I henvendelsen til DMI præsenterer Rikke Hauge og medunderskriverne deres teori og beder om svar på tre overordnede spørgsmål:

1. Hvorfor er DMI begyndt at bruge udtrykket "sløret sol" om de vedvarende striber efter fly, og hvad dækker det over?
2. Er DMI klar over, at geoengineering stort set hver dag forurener vores atmosfære med giftige metaller?
3. Og hvorfor kan man se så mange fly på himlen, der ikke har et sporbart signal, som man kan opfange med offentligt tilgængelige radarer, som alle andre rutefly?  

TjekDet har stillet DMI de samme spørgsmål og spurgt førende forskere på området, hvad der er op og ned i teorien om flyenes skylignende spor.

Og det viser sig, at der er en helt naturlig forklaring på de hvide striber, og der er ingen tegn på, at der skulle gemme sig et verdensomspændende komplot mod menneskeheden bag. 

Første påstand: "Sløret sol" er et nyt begreb og dækker over giftige partikler i luften 

I det åbne brev giver Rikke Hauge indtryk af, at "sløret sol" er et nyt begreb, men det afviser DMI. Begrebet har eksisteret i mange år og dækker over en vejrsituation, hvor der er mange cirrusskyer på himlen. Cirrusskyer hænger højt oppe i atmosfæren, hvor der er minusgrader, og bliver derfor skabt af iskrystaller i stedet for vanddråber.   

“Så har de en fjeragtig struktur i stedet for de blomkålsskyer, vi ser i de lavere luftlag,” forklarer Herdis Preil Damberg, der er meteorolog ved DMI. Hun tilføjer, at de tynde skyer, der slører for solen, både kan være flystriber, der har hængt længe i luften, og naturligt dannede skyer. 

Artiklen fortsætter under billedet

Sløret sol over rapsmark i Himmerland. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Flystriber er kondensstriber og bliver oftest omtalt som contrails – en sammentrækning af de engelske ord condensation og trails. Striberne opstår, fordi flyets udstødningsgasser indeholder partikler af sod og støv samt vanddamp, der fryser til iskrystaller i den kolde luft. Hvis luften er tilpas fugtigt, bliver partiklerne og iskrystallerne til kondensationskerner, fordi vanddamp fra atmosfæren samler sig – kondenserer – på dem. På den måde bliver skyer skabt som spor efter et fly.

”Men det sker ikke hver dag, for det afhænger af, om der er høj fugtighed. Hvis den er lav, eller der er en stærk vind til at rive det i stykker, vil sporet enten forsvinde hurtigt eller slet ikke være der,” siger Herdis Preil Damberg om flystriberne. Hun forklarer desuden, at det på vore breddegrader først er oppe i otte kilometers højde, at contrails og naturlige cirrusskyer kan dannes. 

På dage med høj fugtighed i den kolde atmosfære vil man altså kunne se mange cirrusskyer – både som lige streger og i andre former – og derfor kan det til tider virke, som om de dækker hele himlen, forklarer Herdis Preil Damberg.  

Og netop den helt dækkede himmel er noget, der bekymrer Rikke Hauge og hendes medunderskrivere. På nogle af de billeder, der er vedlagt det åbne brev, ligner himlen et knudepunkt af tæt flytrafik. Mønstrene af krydsende flystriber får skyerne til at virke koordinerede og derfor mistænkelige, mener Rikke Hauge. Men mængden af contrails hverken bekymrer eller overrasker Herdis Preil Damberg fra DMI.  

”Der vil givetvis være kommet flere contrails på himlen med den øgede flytrafik. Når der er flere fly, så vil der også komme flere contrails. Og det vil særligt være i de områder, hvor der er en lufthavn,” siger Herdis Preil Damberg.

Artiklen fortsætter under billedet

 I områder med en lufthavn vil der ofte være ekstra mange spor efter fly. Her ses himlen over Københavns Lufthavn. (Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix)  

Hun bakkes op af Michael Ponater, der er professor ved Tysk Center for Luft- og Rumfart, forkortet DLR, der er det nationale center for luftfarts- og rumforskning i Tyskland. Michael Ponater er en af de førende forskere inden for contrails.

Han forklarer, at contrails mister deres oprindelige linjeformede struktur, når de bliver hængende i timevis, og i de tilfælde kan striberne udvikle sig til at ligne almindelige cirrusskyer. Det sker typisk, når luftfugtigheden er høj, og vinden holder sig i ro. 

TjekDet har præsenteret Michael Ponater for Rikke Hauges åbne brev til DMI og de vedlagte billeder af skyformationer og flystriber. Han ser intet ualmindeligt ved dem. 

Han afviser påstandene i brevet som både usande og udokumenterede. 

”Mange af de påstande, der bliver fremsat i brevet, er simpelthen usande, og da der mangler håndfaste beviser til at bakke dem op, er der intet behov for dedikeret research til at tilbagevise dem,” skriver Michael Ponater i en mail.   

Anden påstand: Geoengineering finder sted hver dag 

Rikke Hauges bekymring er, at de hvide striber efter flyene er tegn på, at nogen – ingen ved hvem – har besluttet at påvirke vores klima kunstigt gennem såkaldt geoengineering. Ideen med det skulle efter sigende være at skræmme befolkningen for så efterfølgende at kunne træde til som verdens frelser. 

“Tanken om, at geoengineering i sin nuværende form går ud på at fremprovokere den globale opvarmning, og så når vi er blevet tilstrækkeligt skræmte, bliver sat ind som dét, der skal redde os, er vel nærliggende?” skriver Rikke Hauge i sit brev til DMI.  

Og det kan faktisk godt lade sig gøre at påvirke klimaet ved at sprede partikler, som reflekterer sollys, i atmosfæren, oplyser Eigil Kaas, der er professor i meteorologi og klimadynamik ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet. 

Effekten minder om den, man ser ved meget store vulkanudbrud. Udslippet fra vulkaner indeholder ofte meget svovl, som reflekterer sollys. Fordi sollyset kastes tilbage i verdensrummet i stedet for at nå ned til vores planet, virker udslippet nedkølende, forklarer Eigil Kaas. 

Ifølge ham er det dog slet ikke noget, der i dag bruges til at styre klodens klima. Det er nemlig endnu for usikkert at påbegynde sådanne indgreb. 

Artiklen fortsætter under billedet

Geoengineering virker på samme måde, som når et vulkanudbrud udskiller store mængder svovl i atmosfæren. På billedet ses Calbuco-vulkanen i Chile. (Foto: Getty Images).

“Det er stadig utrolig kontroversielt, for det er meget svært at overskue, hvad der vil ske. Der er så mange kæder af følgevirkninger, når man begynder på sådan noget, som ingen reelt har overblik over,” siger Eigil Kaas.    

Til gengæld, oplyser han, er geoengineering et område, der bliver forsket i. 

“Der er mange, der har foreslået, at man aktivt udsender sulfat-aerosoler i stratosfæren for at afkøle vores klima. Hvis man kan sænke temperaturen på en måde, man har kontrol over, og øjeblikkeligt kan stoppe det, hvis noget løber løbsk, ville det være smart,” siger Eigil Kaas, men påpeger samtidig, at den form for geoengineering ikke i sig selv kan være den redningskrans, som klodens miljø og klima har brug for.  

“Hvis man ikke samtidig får sænket CO₂-indholdet i atmosfæren, får man stadig problemer med for eksempel forsuring af verdenshavene. Det er en kæmpe økologisk katastrofe, som ligger og lurer. Det er problemer, som ikke forsvinder, hvis man bare lader CO₂-koncentrationen blive og så nedkøler planeten på anden måde,” lyder det fra Eigil Kaas. 

Artiklen fortsætter under billedet

Eigil Kaas er professor i meteorologi og klimadynamik ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet. (Foto: Københavns Universitet)

De giftige metaller er ikke et problem 

Der er altså ingen grund til at tro, at de hvide striber er det synlige bevis på, at der foregår geoengineering i luftrummet over Danmark. Men hvad så med de giftige metaller, som vores atmosfære ifølge Rikke Hauge er ved at blive forurenet med? Især er hun bekymret over metallerne aluminium, barium og strontium. 

Men heller ikke her er der grund til bekymring. På Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet har man i mere end 30 år målt på tungmetaller i luften over Danmark, og barium og strontium er normalt nærmest ikkeeksisterende. Én dag om året skiller sig dog ud. 

”Strontium og barium er nogle af de stoffer, vi altid ser ekstra af i forbindelse med nytårsaften. Her er koncentrationerne temmelig meget højere, end vi normalt ser. Den meget røde farve, man ser i fyrværkeri, kommer ved, at man brænder strontium af. Men normalt ser vi stort set ikke de stoffer i vores målinger,” siger Thomas Ellermann, der er seniorforsker og leder af sektionen for atmosfæriske målinger ved instituttet. 

Aluminium måler man slet ikke efter i forbindelse med overvågningen af luftkvalitet i Danmark.   

”Vores målemetode får kun udvalgte metaller med. Aluminium er ikke et metal, man luftforureningsmæssigt er bekymret for. Derfor har vi ikke så meget viden om aluminium,” lyder det fra Thomas Ellermann. 

Og selv hvis nogen var i gang med at kontrollere klimaet ved at sprede partikler i luften over det danske land, så ville de næppe benytte sig af de stoffer, som Rikke Hauge og hendes medunderskrivere er bekymrede for i det åbne brev.  

De tre metaller egner sig nemlig slet ikke til at holde solens varmestråling væk fra vores planet, oplyser David Keith, der er professor ved Harvard University og en af verdens førende forskere i geoengineering. 

“Strontium og barium er aldrig blevet overvejet i seriøs SRM-forskning (solar radiation management, geoengineering, hvor man påvirker indstråling fra solen, red.), og jeg kender kun ét studie, der har set på metallisk aluminium,” skriver David Keith i en mail til TjekDet.  

Han nævner dog, at han selv har forsket i aluminiumoxider, og at de “måske” egner sig til brug i geoengineering. Men heller ikke ifølge David Keith er der nogle igangværende geoengineering-indsatser. Desuden mener han ikke, at geoengineering i stor skala ville ligne de hvide striber, som fly trækker efter sig. 

Tredje påstand: Usynlige fly ikke nødvendigvis mistænkelige 

Rikke Hauge og hendes medunderskrivere hæfter sig også ved, at der i luftrummet over Danmark er nogle mistænkelige fly, som angiveligt ikke lader sig identificere med ”offentligt tilgængelige flyradarer”. Hun forelægger ikke dokumentation for observationerne, men skriver:

"Vi kan se, at rigtig mange fly passerer over Danmark uden transpondersignal og efterlader vedblivende og spredende striber.” 

Men de uidentificerbare fly er ikke nødvendigvis så mistænkelige endda. En del af forklaringen skal findes ved selve de ”offentligt tilgængelige flyradarer”, som Rikke Hauge nævner på sin facebookside.  

Websider som Flightradar24, der viser lufttrafikken verden over, får ikke data direkte fra radarer. Dataene kommer derimod fra modtagerantenner, som private kan opstille. Disse antenner opfanger signalet fra nogle flys transpondere og deler dataene med tjenester som Flightradar24. En transponder er en elektronisk anordning i fly, der kan udsende information om for eksempel flynummer, position og flyvehøjde.  

Men der findes forskellige typer transpondere, og det er ikke alle, der udsender et signal, som kan opfanges af private modtagerantenner, oplyser den statslige lufttrafiktjeneste Naviair. 

Flightradar24 skriver eksempelvis på deres hjemmeside, at de primært får data fra transpondere med ADS-B-teknologi. Flightradar24 anslår selv, at cirka 80 procent af alle kommercielle passagerfly i Europa er udstyret med en sådan transponder.  

Ved hjælp af andre datakilder mener Flightradar24 dog at have en dækning “tæt på 100 procent for kommerciel flytraffik over Europa”, skriver Ian Petchenik fra Flyradar24’s presseafdeling til TjekDet.

Artiklen fortsætter under billedet

Flightradar24 mener at dække næsten 100 procent af den kommercielle trafik over Europa. 80-90 procent af den kommercielle trafik over Danmark udsender et transpondersignal, som er tilgængelig for private, anslår Naviair. (Foto: Flightradar24.com)

Naviair oplyser også, at ikke alle civile fly har en transponder, der udsender et signal, som er offentligt tilgængeligt. De anslår, at det gør sig gældende for 80 til 90 procent af al den store, kommercielle trafik over Danmark, mens tallet er "noget lavere" for småfly som små, enmotorers privatfly, skriver Naviair i en mail. 

Derudover sender militærfly krypterede transpondersignaler, som ikke kan aflæses af private.  

Så selvom en webside som Flightradar24 kan give information om mange af de fly, man kan se i luften over Danmark, er det altså ikke alle. Og derfor er der ikke nødvendigvis grund til bekymring, fordi man ikke kan finde information om et fly, der passerer over hovedet på en.

Rikke Hauge står fast

Overordnet lader Rikke Hauge altså ikke til at have opbakning fra hverken forskere eller myndigheder til hendes teori om, at uidentificerede fly gør folk syge i et forsøg på at styre jordens klima.

TjekDet har derfor forelagt Rikke Hauge eksperternes udlægning og spurgt, om hun fortsat holder fast i sin teori. I et skriftligt svar på mail, skriver Rikke Hauge, at hun og de øvrige medunderskrivere af brevet til DMI ønsker, at der bliver forsket i de mistænkelige flystriber, som breder sig ud og dækker himlen. 

”Vi har skrevet brevet (til DMI, red.), fordi vi gerne vil have fyldestgørende svar og i særdeleshed svar baseret på videnskabelig evidens. Hvis vi selv havde den evidens (fra ansvarlige myndigheder), ville vi jo ikke spørge ind til den. Hvis der mangler forskning på området, ser vi meget gerne, at denne produceres,” skriver Rikke Hauge i mailen.

At både meteorolog Herdis Preil Damberg fra DMI og den tyske professor Michael Ponater fra DLR beskriver, hvordan de "vedblivende" flystriber kan forklares med de specifikke, klimatiske forhold, de dannes under, gør ikke skyerne mindre mistænkelige for Rikke Hauge. Hun mener fortsat, der er grund til bekymring.

”De vedblivende flystriber, der danner baggrund for vores bekymring, opfører sig ikke som almindelige flystriber. Contrails har været et almindeligt syn på den danske himmel siden 1960’erne. De vedblivende striber er derimod et nyt syn,” skriver hun i mailen til TjekDet.

Pointen er, hævder Rikke Hauge, at mange folk føler sig syge på de dage, hvor de vedblivende striber er at finde på himlen. Det er de giftige partikler, som flystriberne ifølge Rikke Hauge består af, der gør folk syge, påstår hun. 

Her linker Rikke Hauge i sit svar blandt andet til en youtubevideo med Barbara Maher, der er professor ved Lancaster University i Storbritannien. 

Artiklen fortsætter under videoen

Barbara Maher fra Lancaster University har været med til at påvise millioner af skadelige partikler i menneskehjerner fra forurening. Men hendes forskning kan ikke bruges til at påvise, at geoengineering finder sted. 

Barbara Maher har været med til at udgive en rapport, der påviser millioner af skadelige partikler i menneskehjerner fra forurening og en mulig - men ikke bevist - forbindelse til Alzheimers.

Det ser Rikke Hauge som en indikator på, at der findes en sammenhæng mellem geoengineering og de partikler, som muligvis gør folk syge. Men da TjekDet spørger Barbara Maher, om hendes forskning kan bruges på den måde, afviser hun pure. 

”Nej, mit arbejde kan indikere nogle sundhedsfarer ved at være udsat for forurening fra trafik og industri,” lyder svaret fra Barbara Maher. Heller ikke hun mener, at geoengineering finder sted.

Fortsat grund til bekymring

Da TjekDet spørger Rikke Hauge, om hun forsat er bekymret for geoengineering, når blandt andre David Keith, en af verdens førende forskere på området, fastslår, at det ikke foregår, samt at geoengineering næppe ville ligne de flystriber, der har vakt hendes bekymring, er hendes svar bekræftende.

”Vi er bekymrede, fordi vores observationer matcher geoenigneering og ikke almindelige contrails,” skriver Rikke Hauge.

Hun mener desuden, at det understøtter hendes observationer, når Flightradar24 oplyser, at de dækker tæt på 100 procent af den kommercielle flytrafik over Europa.

”Vi må konkludere, at de fly, der udsender et andet transpondersignal, tilhører en absolut minoritet eller også er de militærfly. Det er yderst suspekt, at der flyver et så stort antal anonyme militære ’passagerfly’ rundt på kryds og tværs i det danske luftrum,” hævder Rikke Hauge.

Hun er heller ikke overbevist om, at koncentrationen af barium og strontium i luften skulle være nærmest ubetydelig, selvom det er netop, hvad Aarhus Universitets målinger af luftkvaliteten i Danmark viser.

”At mængden af de tre metaller er lav, mener vi bestemt ikke er hverken bevist eller slået fast. Ifølge vores oplysninger måler Aarhus Universitet luftkvaliteten på for store partikelstørrelser. Det siger sig selv, at man ikke finder noget mistænkeligt, hvis man kun leder efter partikler, der er 1.000 gange større end dem, der er problemet,” skriver Rikke Hauge i svaret.

Hun mener altså, at metalpartiklerne findes i luften i større omfang, end Aarhus Universitet kan opfange, fordi universitetet kun måler efter partikler på mikrostørrelse og ikke nanostørrelse. Men det afviser Thomas Ellermann fra Aarhus Universitet.

”Det er korrekt, at vi måler tungmetalindholdet i partikler med diameter op til 10 mikrometer. Men vi fanger alle partikler, som er mindre end 10 mikrometer, så hvis der havde været en stor mængde af barium og strontium i nanopartiklerne, så ville vi også have set dette. De meget små partikler bliver endvidere hurtigt fysisk og kemisk omdannet til større partikler, så det er utænkeligt, at nanopartikler fra flytrafik skulle kunne blive transporteret ned til jordoverfladen i nanostørrelse,” oplyser Thomas Ellermann.