Bestemmer EU virkelig 80 procent af den danske lovgivning?

Der afholdes valg til Europa-Parlamentet den 26. maj. Ifølge nogle politikere bestemmer EU for meget, mens andre synes, at EU skal bestemme mere. Men hvor meget bestemmer EU egentlig over dansk politik og lovgivning?  

80 procent. 11,25 procent. 24 procent. 50-60 procent. 14-58 procent. 

Der er mange bud på, hvor stor en del af den danske lovgivning, der kommer fra Bruxelles.  

Både Justitsministeriet, forskere fra Københavns Universitet, Tænketanken CEPOS og Tænketanken Europa har givet deres bud, men de lander tydeligvis ikke helt på de samme tal. 

Og det er der en god grund til. Ifølge forskere er det nemlig slet ikke til at sætte et præcist procenttal på, og der er mange forskellige måder at gøre det op på.

Men hvad kan så være det mest retvisende tal? TjekDet gennemgår de forskellige bud.  

80 procent 

En af de mest sejlivede myter om EU er, at EU bestemmer 80 procent af den danske lovgivning. Tallet stammer fra en tale, som den tidligere formand for Europa-Kommissionen, Jacques Delors, holdt i Europa-Parlamentet i 1988.  

"Om ti år vil 80 procent af den lovgivning, der handler om økonomi, og måske også skatte- og socialpolitik, komme fra EU," sagde han dengang.

Men tallet er ikke korrekt, siger Jørgen Grønnegård Christensen, der er professor emeritus ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.  

“Det har intet med virkeligheden at gøre. Det var et politisk statement og intet andet. Og uanset, hvordan man måler det, så er det ikke sådan det forholder sig,” siger han. 

Alligevel er tallet ofte dukket op i den danske debat. 

Et andet tal fra 2011 kommer fra Justitsministeriet, som svarede på et spørgsmål fra Folketingets Europaudvalg. Ved at tælle antallet af love med en såkaldt implementeringsnote, altså med reference til EU-retsakter, kom ministeriet frem til, at 11,25 procent af de danske love er direkte eller indirekte påvirket af EU-regulering. 

Ifølge Jørgen Grønnegård Christensen er tallet ikke forkert, men giver heller ikke et retvisende billede. 

Jørgen Grønnegård Christensen

“Tallet dækker over, hvor stor en del af den nationale lovgivning, der i et eller andet omfang henviser til, at man implementerer EU-direktiver. Men tallet fanger ikke de EU-forordninger, der også påvirker dansk lov, men som ikke bliver stemt igennem i Folketinget,” siger han.  

Ifølge Dorte Sindbjerg Martinsen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, er der ellers god grund til at tælle forordningerne med, når man opgør EU’s indflydelse. 

“Størstedelen af indflydelsen fra EU kommer fra forordninger, i størrelsesordenen tre fjerdedele. For hvert direktiv har du fire forordninger, og derfor er du nødt til at kigge på forordninger,” forklarer hun. 

Forordninger og direktiver - potato potato eller æbler og pærer?

Og her stopper vi lige op. Forskellen mellem forordninger og direktiver er nemlig hovedårsagen til, at buddene på EU’s indflydelse på dansk lov er så forskellige.  

En "forordning" er en bindende retsakt, og forordninger skal følges i alle enkeltheder i hele EU. Et "direktiv" er derimod en retsakt, der fastsætter et mål, som EU-landene skal opnå. Og så er det op til de enkelte lande at lave deres egne love for, hvordan disse mål skal opnås. 

Ifølge Dorte Sindbjerg Martinsen er man derfor nødt til at se på enkelte politikområder og forvaltningspraksisser for at afgøre, hvilken betydning direktiver og forordninger har:  

Dorte Sindbjerg Martinsen

“Når man sidder og regulerer velfærd for vandrende arbejdstagere, så regulerer man efter en forordning, men det er ikke fordi den forordning figurerer i vores lov om aktiv socialpolitik,” forklarer hun. 

De 11,25 procent er altså kun den mængde af love, der henviser til EU-direktiver og tager altså ikke højde for forordningernes indflydelse.  

Netop det prøver den borgerligt-liberale tænketank, CEPOS, at tage højde for i en opgørelse fra 2011. Når forordninger tælles med, så er det ifølge tænketanken 50-60 procent af den lovning, der gælder i Danmark, som stammer fra EU.  

“CEPOS har ret i, at forordninger skal tælles med, men det er meget svært at lægge det sammen. Det kræver, at man undersøger hver enkelt forordning i dybden, og det kan man jo ikke gøre med alle de mange tusinde forordninger, der kommer fra EU,” siger Jørgen Grønnegård Christensen. 

Et eller andet sted mellem 14 og 58 procent 

Det er også forskellen på direktiver og forordninger, der ligger bag det store spænd på 14 til 58 procent, som er buddet fra Tænketanken Europa. 

“EU påvirker 14 procent af al dansk lovgivning direkte, men dertil kommer hele 4.678 forordninger, der som udgangspunkt har direkte virkning i Danmark,” skriver tænketanken i et notat fra 2015. Og det er altså de mange forordninger, der får EU-påvirkningen op på 58 procent. 

Men selvom der ifølge Jørgen Grønnegård Christensen ikke er noget i vejen med opgørelsen, er der flere ting den ikke tager højde for. 

“For det første er de her opgørelser jo baseret på optællinger, men alle love og forordninger har ikke jo ikke samme betydning. Nogle har store og vidtrækkende konsekvenser, andre er mere perifere,” siger han og fortsætter: 

“Der er også stor forskel på, hvilke politikområder EU har stor indflydelse på. Områder som miljø og forskning ligger højt, mens for eksempel velfærdsområdet ligger ret lavt, altså med få reguleringer fra EU. 

Ikke udtømmende

Dorte Sindbjerg Martinsen forklarer, at procenttallet ikke kan stå alene: 

“Jeg vil sige, at det er et udgangspunkt med de her procentsatser, men det er på ingen måde udtømmende og fortæller os ikke noget om, hvor stor indvirkningen på de enkelte politikområder er,” siger hun. 

For at få et retvisende billede, må man ifølge Dorte Sindbjerg Martinsen have øje for tre afgørende måder retsakter fra EU kan have indflydelse på:  

“Man må dykke ned i de enkelte politikområder, og lave meget mere detaljerede studier af, hvordan EU-retsakter indvirker på vores måde at lave politik på, hvad er det for politik vi ikke laver, fordi det går imod EU-reglerne, og hvordan politikken forvaltes på de enkelte områder.”

Og lige netop dét kæmpe gravearbejde mangler vi stadig at se. 

Valget til Europa-Parlamentet afholdes nu på søndag den 26. maj.

Forrige artikel Nej, EU har ikke forbudt børn under otte år at puste balloner op Nej, EU har ikke forbudt børn under otte år at puste balloner op Næste artikel Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.