Bestemmer EU virkelig 80 procent af den danske lovgivning?

Der afholdes valg til Europa-Parlamentet den 26. maj. Ifølge nogle politikere bestemmer EU for meget, mens andre synes, at EU skal bestemme mere. Men hvor meget bestemmer EU egentlig over dansk politik og lovgivning?  

80 procent. 11,25 procent. 24 procent. 50-60 procent. 14-58 procent. 

Der er mange bud på, hvor stor en del af den danske lovgivning, der kommer fra Bruxelles.  

Både Justitsministeriet, forskere fra Københavns Universitet, Tænketanken CEPOS og Tænketanken Europa har givet deres bud, men de lander tydeligvis ikke helt på de samme tal. 

Og det er der en god grund til. Ifølge forskere er det nemlig slet ikke til at sætte et præcist procenttal på, og der er mange forskellige måder at gøre det op på.

Men hvad kan så være det mest retvisende tal? TjekDet gennemgår de forskellige bud.  

80 procent 

En af de mest sejlivede myter om EU er, at EU bestemmer 80 procent af den danske lovgivning. Tallet stammer fra en tale, som den tidligere formand for Europa-Kommissionen, Jacques Delors, holdt i Europa-Parlamentet i 1988.  

"Om ti år vil 80 procent af den lovgivning, der handler om økonomi, og måske også skatte- og socialpolitik, komme fra EU," sagde han dengang.

Men tallet er ikke korrekt, siger Jørgen Grønnegård Christensen, der er professor emeritus ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.  

“Det har intet med virkeligheden at gøre. Det var et politisk statement og intet andet. Og uanset, hvordan man måler det, så er det ikke sådan det forholder sig,” siger han. 

Alligevel er tallet ofte dukket op i den danske debat. 

Et andet tal fra 2011 kommer fra Justitsministeriet, som svarede på et spørgsmål fra Folketingets Europaudvalg. Ved at tælle antallet af love med en såkaldt implementeringsnote, altså med reference til EU-retsakter, kom ministeriet frem til, at 11,25 procent af de danske love er direkte eller indirekte påvirket af EU-regulering. 

Ifølge Jørgen Grønnegård Christensen er tallet ikke forkert, men giver heller ikke et retvisende billede. 

Jørgen Grønnegård Christensen

“Tallet dækker over, hvor stor en del af den nationale lovgivning, der i et eller andet omfang henviser til, at man implementerer EU-direktiver. Men tallet fanger ikke de EU-forordninger, der også påvirker dansk lov, men som ikke bliver stemt igennem i Folketinget,” siger han.  

Ifølge Dorte Sindbjerg Martinsen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, er der ellers god grund til at tælle forordningerne med, når man opgør EU’s indflydelse. 

“Størstedelen af indflydelsen fra EU kommer fra forordninger, i størrelsesordenen tre fjerdedele. For hvert direktiv har du fire forordninger, og derfor er du nødt til at kigge på forordninger,” forklarer hun. 

Forordninger og direktiver - potato potato eller æbler og pærer?

Og her stopper vi lige op. Forskellen mellem forordninger og direktiver er nemlig hovedårsagen til, at buddene på EU’s indflydelse på dansk lov er så forskellige.  

En "forordning" er en bindende retsakt, og forordninger skal følges i alle enkeltheder i hele EU. Et "direktiv" er derimod en retsakt, der fastsætter et mål, som EU-landene skal opnå. Og så er det op til de enkelte lande at lave deres egne love for, hvordan disse mål skal opnås. 

Ifølge Dorte Sindbjerg Martinsen er man derfor nødt til at se på enkelte politikområder og forvaltningspraksisser for at afgøre, hvilken betydning direktiver og forordninger har:  

Dorte Sindbjerg Martinsen

“Når man sidder og regulerer velfærd for vandrende arbejdstagere, så regulerer man efter en forordning, men det er ikke fordi den forordning figurerer i vores lov om aktiv socialpolitik,” forklarer hun. 

De 11,25 procent er altså kun den mængde af love, der henviser til EU-direktiver og tager altså ikke højde for forordningernes indflydelse.  

Netop det prøver den borgerligt-liberale tænketank, CEPOS, at tage højde for i en opgørelse fra 2011. Når forordninger tælles med, så er det ifølge tænketanken 50-60 procent af den lovning, der gælder i Danmark, som stammer fra EU.  

“CEPOS har ret i, at forordninger skal tælles med, men det er meget svært at lægge det sammen. Det kræver, at man undersøger hver enkelt forordning i dybden, og det kan man jo ikke gøre med alle de mange tusinde forordninger, der kommer fra EU,” siger Jørgen Grønnegård Christensen. 

Et eller andet sted mellem 14 og 58 procent 

Det er også forskellen på direktiver og forordninger, der ligger bag det store spænd på 14 til 58 procent, som er buddet fra Tænketanken Europa. 

“EU påvirker 14 procent af al dansk lovgivning direkte, men dertil kommer hele 4.678 forordninger, der som udgangspunkt har direkte virkning i Danmark,” skriver tænketanken i et notat fra 2015. Og det er altså de mange forordninger, der får EU-påvirkningen op på 58 procent. 

Men selvom der ifølge Jørgen Grønnegård Christensen ikke er noget i vejen med opgørelsen, er der flere ting den ikke tager højde for. 

“For det første er de her opgørelser jo baseret på optællinger, men alle love og forordninger har ikke jo ikke samme betydning. Nogle har store og vidtrækkende konsekvenser, andre er mere perifere,” siger han og fortsætter: 

“Der er også stor forskel på, hvilke politikområder EU har stor indflydelse på. Områder som miljø og forskning ligger højt, mens for eksempel velfærdsområdet ligger ret lavt, altså med få reguleringer fra EU. 

Ikke udtømmende

Dorte Sindbjerg Martinsen forklarer, at procenttallet ikke kan stå alene: 

“Jeg vil sige, at det er et udgangspunkt med de her procentsatser, men det er på ingen måde udtømmende og fortæller os ikke noget om, hvor stor indvirkningen på de enkelte politikområder er,” siger hun. 

For at få et retvisende billede, må man ifølge Dorte Sindbjerg Martinsen have øje for tre afgørende måder retsakter fra EU kan have indflydelse på:  

“Man må dykke ned i de enkelte politikområder, og lave meget mere detaljerede studier af, hvordan EU-retsakter indvirker på vores måde at lave politik på, hvad er det for politik vi ikke laver, fordi det går imod EU-reglerne, og hvordan politikken forvaltes på de enkelte områder.”

Og lige netop dét kæmpe gravearbejde mangler vi stadig at se. 

Valget til Europa-Parlamentet afholdes nu på søndag den 26. maj.

Forrige artikel Nej, EU har ikke forbudt børn under otte år at puste balloner op Nej, EU har ikke forbudt børn under otte år at puste balloner op Næste artikel Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier
Jyske biografer advarer: Deltag endelig ikke i denne konkurrence!

Jyske biografer advarer: Deltag endelig ikke i denne konkurrence!

Rækken af biografer landet over, der ufrivilligt lægger navn til falske konkurrencer på Facebook, er blevet endnu længere. Denne gang er det Biografcenter Fotorama Viborg, Kinorama i Aabenraa og Bio Silkeborg, der er ofre for konkurrencer, som de slet ikke står bag.

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Folkepensionister, der har knoklet for fædrelandet i en menneskealder, får det samme beløb i ydelse som flygtninge, der lige er kommet til landet. Det påstår et flittigt delt og forarget opslag på Facebook. Men virkeligheden er noget mere nuanceret, fastslår to forskere.

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Mere end halvdelen af verdens klimaforskere mener, at menneskets bidrag til den globale opvarmning er meget begrænset, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Men hans dokumentation underbygger ikke hans påstand.

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.