BUPL trækker i land: Vi kan ikke sige, at fire ud af ti pædagoger har oplevet fattigdom blandt børn

38 procent af landets pædagoger oplever fattigdom blandt børn i institution, lyder den chokerende nyhed på baggrund af en undersøgelse, som pædagogernes fagforening, BUPL, har lavet. Men undersøgelsen kan ikke bruges til at lave en så skråsikker konklusion.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Knap fire ud af ti pædagoger har oplevet fattigdom blandt børnene i den institution, de er ansat i. Det fastslår pædagogernes fagforening, BUPL, i en undersøgelse som foreningen offentliggjorde i januar.

Men den chokerende konklusion kan man ikke slutte af foreningens undersøgelse, viser et faktatjek, som Radio24syv har foretaget.

Undersøgelsen er nemlig ikke repræsentativ, da kun 473 af fagforeningens medlemmer har svaret på det spørgeskema, der ellers er blevet sendt ud til ”et par tusinde” pædagoger.

Dermed er det færre end hver fjerde af de kontaktede personer, der har deltaget i undersøgelsen. Og det er for få til at kunne sige noget om, hvorvidt alle pædagoger landet over har samme oplevelse.

”Spørgsmålene er sendt ud til mange flere, end der har svaret, så svarprocenten er for lav. Og vi ved heller ikke, hvem der har svaret, og hvad der kendetegner de institutioner, de kommer fra,” siger Kresten Roland Johansen, der underviser i statistik og metode på Danmarks Journalisthøjskole, til Radio24syv.

Han henviser blandt andet til, at undersøgelsens resultater ifølge Radio24syv fik Elisa Rimpler, formanden for BUPL, til at konkludere, at ”det er tydeligt, at kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen og integrationsydelsen rammer børnefamilierne hårdt”.

”BUPL kan ikke godtgøre, at undersøgelsen er repræsentativ, og derfor kan vi heller ikke vide, hvor stort problemet er ude i virkeligheden,” siger Kresten Roland Johansen.

Han påpeger, at det ikke fremgår af undersøgelsen, om der er tale om ét eller flere børn i de forskellige institutioner, ligesom den heller ikke siger noget om, hvor i landet de adspurgte pædagoger befinder sig. BUPL har således ikke sikret sig, at de medvirkende pædagoger repræsenterer et bredt udsnit af landets institutioner.

"Det er ment som et øjebliksbillede"

Undersøgelsen blev foretaget i perioden 14.-19. december sidste år på baggrund af en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som slår fast, at antallet af børn, der lever i fattigdom, steg med 12.000 fra 2016 til 2017. Efter offentliggørelsen af BUPL’s undersøgelse i januar gik den hurtigt sin gang rundt i flere danske medier, blandt andet Information, Jyllands-Posten og BT.

Artikel fra Jyllands-Posten den 24. januar 2019.

Men hos BUPL er man dog godt klar over, at undersøgelsen ikke er repræsentativ.

”Det her er ikke ment som en repræsentativ undersøgelse. Det er ment som et øjebliksbillede af, hvordan pædagoger oplever børnefattigdom i daginstitutioner, og det er klart, at det ikke er repræsentativt,” siger BUPL-formand Elisa Rimpler til Radio24syv.

Hun erkender også, at der i den pågældende undersøgelse dermed ikke er dokumentation for at konkludere, at fattigdomsydelserne rammer børnefamilierne hårdt, som hun ellers først var citeret for at sige.

”Jamen, der har du ret i, at vi ikke på baggrund af dén (undersøgelsen, red.) kan konkludere, at det er lige nøjagtig det, der er problemet. Vi kan kun konkludere, at flere pædagoger oplever, at det er et problem, at der er børn, der lider afsavn. Og det er vores opgave som børnenes advokater at fortælle det,” siger Elisa Rimpler og understreger, at der er dækning for hendes oprindelige påstand om fattigdomsydelserne i meget andet af BUPL’s arbejde.

Elisa Rimpler indrømmer dog gerne, at undersøgelsen om pædagogernes oplevelse af fattigdom i institutionerne burde være kommunikeret anderledes.

”Det handler om at debattere, hvor vigtigt det er at give alle børn lige muligheder. Vi lærer af det her på den måde, at vi næste gang bliver tydeligere omkring metoden, det kan jeg love,” siger BUPL-formanden.

Forrige artikel Video lover dig “sandheden om Brexit” - men den kender vi ikke endnu Video lover dig “sandheden om Brexit” - men den kender vi ikke endnu Næste artikel Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn? Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn?
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.