BUPL trækker i land: Vi kan ikke sige, at fire ud af ti pædagoger har oplevet fattigdom blandt børn

38 procent af landets pædagoger oplever fattigdom blandt børn i institution, lyder den chokerende nyhed på baggrund af en undersøgelse, som pædagogernes fagforening, BUPL, har lavet. Men undersøgelsen kan ikke bruges til at lave en så skråsikker konklusion.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Knap fire ud af ti pædagoger har oplevet fattigdom blandt børnene i den institution, de er ansat i. Det fastslår pædagogernes fagforening, BUPL, i en undersøgelse som foreningen offentliggjorde i januar.

Men den chokerende konklusion kan man ikke slutte af foreningens undersøgelse, viser et faktatjek, som Radio24syv har foretaget.

Undersøgelsen er nemlig ikke repræsentativ, da kun 473 af fagforeningens medlemmer har svaret på det spørgeskema, der ellers er blevet sendt ud til ”et par tusinde” pædagoger.

Dermed er det færre end hver fjerde af de kontaktede personer, der har deltaget i undersøgelsen. Og det er for få til at kunne sige noget om, hvorvidt alle pædagoger landet over har samme oplevelse.

”Spørgsmålene er sendt ud til mange flere, end der har svaret, så svarprocenten er for lav. Og vi ved heller ikke, hvem der har svaret, og hvad der kendetegner de institutioner, de kommer fra,” siger Kresten Roland Johansen, der underviser i statistik og metode på Danmarks Journalisthøjskole, til Radio24syv.

Han henviser blandt andet til, at undersøgelsens resultater ifølge Radio24syv fik Elisa Rimpler, formanden for BUPL, til at konkludere, at ”det er tydeligt, at kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen og integrationsydelsen rammer børnefamilierne hårdt”.

”BUPL kan ikke godtgøre, at undersøgelsen er repræsentativ, og derfor kan vi heller ikke vide, hvor stort problemet er ude i virkeligheden,” siger Kresten Roland Johansen.

Han påpeger, at det ikke fremgår af undersøgelsen, om der er tale om ét eller flere børn i de forskellige institutioner, ligesom den heller ikke siger noget om, hvor i landet de adspurgte pædagoger befinder sig. BUPL har således ikke sikret sig, at de medvirkende pædagoger repræsenterer et bredt udsnit af landets institutioner.

"Det er ment som et øjebliksbillede"

Undersøgelsen blev foretaget i perioden 14.-19. december sidste år på baggrund af en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som slår fast, at antallet af børn, der lever i fattigdom, steg med 12.000 fra 2016 til 2017. Efter offentliggørelsen af BUPL’s undersøgelse i januar gik den hurtigt sin gang rundt i flere danske medier, blandt andet Information, Jyllands-Posten og BT.

Artikel fra Jyllands-Posten den 24. januar 2019.

Men hos BUPL er man dog godt klar over, at undersøgelsen ikke er repræsentativ.

”Det her er ikke ment som en repræsentativ undersøgelse. Det er ment som et øjebliksbillede af, hvordan pædagoger oplever børnefattigdom i daginstitutioner, og det er klart, at det ikke er repræsentativt,” siger BUPL-formand Elisa Rimpler til Radio24syv.

Hun erkender også, at der i den pågældende undersøgelse dermed ikke er dokumentation for at konkludere, at fattigdomsydelserne rammer børnefamilierne hårdt, som hun ellers først var citeret for at sige.

”Jamen, der har du ret i, at vi ikke på baggrund af dén (undersøgelsen, red.) kan konkludere, at det er lige nøjagtig det, der er problemet. Vi kan kun konkludere, at flere pædagoger oplever, at det er et problem, at der er børn, der lider afsavn. Og det er vores opgave som børnenes advokater at fortælle det,” siger Elisa Rimpler og understreger, at der er dækning for hendes oprindelige påstand om fattigdomsydelserne i meget andet af BUPL’s arbejde.

Elisa Rimpler indrømmer dog gerne, at undersøgelsen om pædagogernes oplevelse af fattigdom i institutionerne burde være kommunikeret anderledes.

”Det handler om at debattere, hvor vigtigt det er at give alle børn lige muligheder. Vi lærer af det her på den måde, at vi næste gang bliver tydeligere omkring metoden, det kan jeg love,” siger BUPL-formanden.

Forrige artikel Video lover dig “sandheden om Brexit” - men den kender vi ikke endnu Video lover dig “sandheden om Brexit” - men den kender vi ikke endnu Næste artikel Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn? Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn?
Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.

Kan en graviditetstest afsløre testikelkræft?

Kan en graviditetstest afsløre testikelkræft?

Et opslag på Facebook anbefaler alle mænd i alderen 18-40 år at tage en graviditetstest for at tjekke, om de har testikelkræft. Men to kræftlæger mener, at man skal være påpasselig med at følge denne anbefaling.