BUPL trækker i land: Vi kan ikke sige, at fire ud af ti pædagoger har oplevet fattigdom blandt børn

38 procent af landets pædagoger oplever fattigdom blandt børn i institution, lyder den chokerende nyhed på baggrund af en undersøgelse, som pædagogernes fagforening, BUPL, har lavet. Men undersøgelsen kan ikke bruges til at lave en så skråsikker konklusion.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Knap fire ud af ti pædagoger har oplevet fattigdom blandt børnene i den institution, de er ansat i. Det fastslår pædagogernes fagforening, BUPL, i en undersøgelse som foreningen offentliggjorde i januar.

Men den chokerende konklusion kan man ikke slutte af foreningens undersøgelse, viser et faktatjek, som Radio24syv har foretaget.

Undersøgelsen er nemlig ikke repræsentativ, da kun 473 af fagforeningens medlemmer har svaret på det spørgeskema, der ellers er blevet sendt ud til ”et par tusinde” pædagoger.

Dermed er det færre end hver fjerde af de kontaktede personer, der har deltaget i undersøgelsen. Og det er for få til at kunne sige noget om, hvorvidt alle pædagoger landet over har samme oplevelse.

”Spørgsmålene er sendt ud til mange flere, end der har svaret, så svarprocenten er for lav. Og vi ved heller ikke, hvem der har svaret, og hvad der kendetegner de institutioner, de kommer fra,” siger Kresten Roland Johansen, der underviser i statistik og metode på Danmarks Journalisthøjskole, til Radio24syv.

Han henviser blandt andet til, at undersøgelsens resultater ifølge Radio24syv fik Elisa Rimpler, formanden for BUPL, til at konkludere, at ”det er tydeligt, at kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen og integrationsydelsen rammer børnefamilierne hårdt”.

”BUPL kan ikke godtgøre, at undersøgelsen er repræsentativ, og derfor kan vi heller ikke vide, hvor stort problemet er ude i virkeligheden,” siger Kresten Roland Johansen.

Han påpeger, at det ikke fremgår af undersøgelsen, om der er tale om ét eller flere børn i de forskellige institutioner, ligesom den heller ikke siger noget om, hvor i landet de adspurgte pædagoger befinder sig. BUPL har således ikke sikret sig, at de medvirkende pædagoger repræsenterer et bredt udsnit af landets institutioner.

"Det er ment som et øjebliksbillede"

Undersøgelsen blev foretaget i perioden 14.-19. december sidste år på baggrund af en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som slår fast, at antallet af børn, der lever i fattigdom, steg med 12.000 fra 2016 til 2017. Efter offentliggørelsen af BUPL’s undersøgelse i januar gik den hurtigt sin gang rundt i flere danske medier, blandt andet Information, Jyllands-Posten og BT.

Artikel fra Jyllands-Posten den 24. januar 2019.

Men hos BUPL er man dog godt klar over, at undersøgelsen ikke er repræsentativ.

”Det her er ikke ment som en repræsentativ undersøgelse. Det er ment som et øjebliksbillede af, hvordan pædagoger oplever børnefattigdom i daginstitutioner, og det er klart, at det ikke er repræsentativt,” siger BUPL-formand Elisa Rimpler til Radio24syv.

Hun erkender også, at der i den pågældende undersøgelse dermed ikke er dokumentation for at konkludere, at fattigdomsydelserne rammer børnefamilierne hårdt, som hun ellers først var citeret for at sige.

”Jamen, der har du ret i, at vi ikke på baggrund af dén (undersøgelsen, red.) kan konkludere, at det er lige nøjagtig det, der er problemet. Vi kan kun konkludere, at flere pædagoger oplever, at det er et problem, at der er børn, der lider afsavn. Og det er vores opgave som børnenes advokater at fortælle det,” siger Elisa Rimpler og understreger, at der er dækning for hendes oprindelige påstand om fattigdomsydelserne i meget andet af BUPL’s arbejde.

Elisa Rimpler indrømmer dog gerne, at undersøgelsen om pædagogernes oplevelse af fattigdom i institutionerne burde være kommunikeret anderledes.

”Det handler om at debattere, hvor vigtigt det er at give alle børn lige muligheder. Vi lærer af det her på den måde, at vi næste gang bliver tydeligere omkring metoden, det kan jeg love,” siger BUPL-formanden.

Forrige artikel Video lover dig “sandheden om Brexit” - men den kender vi ikke endnu Video lover dig “sandheden om Brexit” - men den kender vi ikke endnu Næste artikel Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn? Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn?
LIVE VALGDEBAT: Hvad vil politikerne med klimapolitikken?

LIVE VALGDEBAT: Hvad vil politikerne med klimapolitikken?

Det handlet om klimaet. Mandag Morgen og TjekDet sender live valgdebat fra klokken 8:30 med Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Anna Libak (V), Rasmus Nordqvist (Alt.) og Morten Helveg Petersen (Rad. V.). Se, følg og kommentér debatten her.

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Det er ganske let at afgøre, om du er stresset. Du skal bare kigge på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af en påstand, som i flere omgange er blevet fremsat i opslag på blandt andet Facebook og Instagram. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?

Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?

Folketingsvalget 2019 bliver afholdt den 5. juni, og dermed venter flere ugers valgkamp, hvor gader og stræder bliver plastret til med valgplakater af folketingskandidater. Men hvordan er reglerne for opsætning af valgplakater egentlig, og får det betydning, at folketingsvalget bliver afholdt kun 10 dage efter europaparlamentsvalget?  

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

En folketingskandidat for Dansk Folkeparti påstår i et facebookopslag, at danske pensionister bliver snydt for 8.000 kroner hvert år “efter 25 års udhuling” af folkepensionen. Tallene stammer fra Finansministeriet, men ifølge to eksperter på området bliver de brugt forkert i facebookopslaget.